Frida på 23: 'Min generation har lært, de kun er noget værd, når en mand bekræfter dem'

'Hudsult' er en hudløst ærlig, humoristisk og alvorlig debut om kærlighed.

Der er to timer til, jeg skal mødes med Frida Sigurth, da hendes digtsamling lander i min mailindbakke.

Jeg er ved at forberede mig på et interview om en ung kvindes jagt på kærlighed, for det er det, den 23-årige forfatterdebut handler om, kan jeg læse mig frem til i de sparsomme oplysninger, jeg kan finde.

Som jeg læser mig igennem digtsamlingen, bliver det klart, at det ikke er kærlighed på den der "åhh, jeg er så forelsket, men han elsker ikke mig"-måde. I hvert fald ikke kun.

'Hudsult' handler om ikke at kunne finde ud af at være sammen med andre mennesker. Og om overgreb. På den meget systemagtige måde. Og meget konkret. Eller som Frida Sigurth selv formulerer det.

- Digtene handler om de bump, der kommer på vejen, når man søger romantiske relationer.

Og så tager de allesammen udgangspunkt i Frida Sigurths eget liv.

Ærligt og grænseoverskridende

Frida Sigurth siger det selv ret præcist, da jeg spørger ind til de digte, der kort inden interviewet fik mig til at tilføje et par spørgsmål på det printede stykke A4-papir.

- Mine digte er meget ærlige og derfor også lidt grænseoverskridende at skulle dele med andre, siger hun.

Hvorfor så gøre det?

- For at italesætte ting, som kan være svære at italesætte. Der er mange af de her emner, der stadig er meget tabubelagte. For eksempel overgreb, siger Frida Sigurth.

- Jeg havde selv behov for at dele de her ting, og jeg oplevede, at der var andre, der havde det på samme måde. Derfor turde jeg også udgive digtene.

(Foto: Andreas Bro © (c) DR)

Har lært at sprede benene

I 'Hudsult' udleverer Frida Sigurth sig selv og sit kærlighedsliv i digte om forelskelse, savn, frustrationer over monogami og psykopater, der - ifølge titlen på et af digtene - boller bedst.

Digtene vækker sympati, undren og får mig til at smile. Endda grine. Indtil jeg kommer til digtet 'Paringsritual'. Så er det ikke sjovt mere.

Særligt nedenstående springer i øjnene (du kan læse hele digtet i bunden af artiklen):

…da jeg var et barn

var der nogen der lærte mig

at jeg bliver nødt til at sprede mine ben

hvis jeg vil elskes…

- Det digt er der også mange andre, der har lagt mærke til, anerkender Frida Sigurth, da jeg har læst teksten op for hende og spørger:

Er du blevet misbrugt som barn?

- Nej, det handler ikke om, at jeg er blevet seksuelt misbrugt som barn. Det handler om kvinderne i min generation, siger Frida Sigurth.

(Foto: Andreas Bro © (c) DR)

Overgreb mod en generation af kvinder

Kan du uddybe det?

- Det handler om, at kvinderne i min generation er blevet lært, at man som kvinde er mest værd, hvis man bliver bekræftet af en mand. Jeg har ofte talt med mine veninder om, hvorfor vi i vores teenageår har brugt så meget tid på at søge bekræftelse hos drengene. Men det var der, vi var mest værd. Når en dreng satte pris på os, siger den 23-årige debutant.

- Så digtet handler om kvinderne i min generation og deres selvforståelse af, hvordan man skal opføre sig. Vi har lært, at vi helst skal undgå at sige nej.

Der er altså ikke tale om konkrete fysiske overgreb mod Frida Sigurth, selv om digteren skriver ud fra sine egne oplevelser. Men et slags opdragelsesovergreb.

- Det virker måske lidt gammeldags at sige det nu, for tingene har ændret sig, og det er da fantastisk. Og det lyder måske lidt søgt at tale på vegne af en hel generation, men det er der, jeg kommer fra, og det er det, jeg har at tale ud fra, siger Frida Sigurth.

Fylder så meget, at jeg ikke kan få luft

Så vender vi tilbage til spørgsmålet om, hvorfor Frida Sigurth overhovedet vælger at udlevere sig selv og sit liv i 'Hudsult'.

- For mig er det en måde at få luft på, når jeg skriver om de ting, der fylder i mig. På et tidspunkt fylder tingene så meget, at jeg ikke kan få luft, og så bliver jeg nødt til at skrive det ned. Så bliver tingene mere virkelige for mig, og så er der plads igen.

Men det drejer sig ikke kun om Frida Sigurth.

- Jeg håber da, at andre kan relatere til det, jeg skriver. Ellers var det ligegyldigt, siger digteren.

Derfor håber Frida Sigurth også, at hun rammer rigtigt, når hun ser et behov for at tale om den måde, vi er sammen på. Når vi dater, når vi er kærester, når vi elsker.

- Jeg oplever en tendens til utroligt meget overfladiskhed. Blandt andet på alle de datingapps, man kan finde. Jeg har brugt det lidt, men det er sgu ikke særlig interessant. Det føles lidt som at bestille mad via Just Eat. Bare med sex i stedet for. Det er nemt og fint, men ikke spændende, siger Frida Sigurth.

- Jeg synes ikke, at vi bruger så lang tid, som vi burde, på at lære hinanden at kende. Alle mennesker har noget at byde på, hvis de tør, og hvis man giver dem lov. Men det kræver jo også, at man tager sig tid til det, og der er alt for meget tempo på.

(Foto: Andreas Bro © (c) DR)

Overgreb har gjort det lettere at skrive

Selv om ordene kommer hurtigt og til tider hårdt i 'Hudsult', så skruer Frida Sigurth ned for tempoet og lader dig komme helt tæt på.

I en sådan grad, at flere af hendes nærmeste er blevet overrasket.

- Der er flere venner, der har sagt, at de kender mig bedre, efter de har læst digtene. Det har overrasket mig lidt, men jeg deler måske mere i digtene, end jeg gør som privat menneske, fordi jeg har et professionelt ansigt at gemme mig bag som digter, siger Frida Sigurth.

Noget af det, der kommer frem under vores snak på en café på digterens hjemø, Amager, er, at hun rent faktisk har været udsat for overgreb. Ikke som barn, men som ung kvinde.

To gange er hun blevet voldtaget.

Overgrebene fylder ikke så meget i 'Hudsult', for Frida Sigurth har tvunget sig selv til at tale om dem, også med fagfolk. På den anden side er det måske netop de overgreb, der har gjort det muligt for hende at skrive digtene.

- De sidder ikke i mig som et traume mere. Jeg har taget fat i det ved roden og er nu i stand til at italesætte ting, som kan være svære at italesætte. Og skrive om ting, som kan være svære at skrive om, siger Frida Sigurth.

- Jeg har givet det lov til at fylde professionelt, så jeg kan bruge det, når jeg spiller teater, laver musik og skriver. Det kan lyde lidt hårdt og kynisk, men jeg har fundet en måde at omdanne grimme oplevelser til kunst, som jeg kan give videre til andre.

(Foto: Andreas Bro © (c) DR)

Ivrig eller desperat?

Frida Sigurth har også forsøgt at pakke digtene pænt ind, så hendes hårde erfaringer og alvorlige budskaber glider lidt lettere ned.

- Det er også rigtig meget for sjov, og jeg håber, at jeg med lidt humor er med til at drysse noget sukker henover digtene, så det hele bliver lidt mere appetitligt, og så det ikke kun bliver smerte med smerte på, siger Frida Sigurth.

'Hudsult' er da også en humoristisk skildring af en ung kvindes til tider desperate kamp for at finde kærligheden. Og for at få tilfredsstillet sit behov for fysisk kontakt med andre mennesker.

- Det kan godt være, at det kommer til udtryk som desperation, men det er måske også ment humoristisk, for de sjoveste mennesker i verden er desperate mennesker. Så jeg har måske portrætteret mig selv som desperat. Men jeg er ikke desperat. Jeg er bare ivrig. Det er noget andet, griner Frida Sigurth.

Hvorfor har du ikke en kæreste?

- Lige nu er det mere komfortabelt at leve polygamt og polyamorøst og have flere romantiske relationer, men jeg vil gerne kunne finde ud af det der med kun at have en kæreste. Det må jeg øve mig på, og jeg har heldigvis masser af tid til at øve mig. Jeg er jo kun 23 år, for fanden.

(Foto: Andreas Bro © (c) DR)

Digtet 'Paringsritual' fra 'Hudsult'

under nattens mørke tæppe

hvor man ingenting kan se

er der ikke nogle love der gælder

ingen regler eller forbrydelser

for alt er tilladt i lagener og nøgen hud

ingen lyde er utilstedelige

ingen lugte er bemærkelsesværdige

ingen greb for faste

ingen slag for hårde

for vi er gemt under den sorte himmel

og ingen kan se os nu

eller høre hvis der råbes om hjælp

og jeg er jo kun en pige

og jeg fylder meget mindre end dig

under dynen

og når det er så mørkt og så hemmeligt

glemmer jeg næsten at det gør ondt

og at jeg egentlig ikke har lyst

og mest af alt føler jeg mig som en praktisk løsning til sædafgang

og du sveder og savler på mig

og jeg glemmer at sige

nej

for jeg er jo kun en pige

og hvis jeg sagde

nej

ville du sige

jo

og når du fylder så meget mere end mig

er det nyttesløst at kæmpe

og da jeg var et barn

var der nogen der lærte mig

at jeg bliver nødt til at sprede mine ben

hvis jeg vil elskes

og det er ikke sådan lige til at glemme

så nu spreder jeg mine ben igen

lukker øjnene og tæller til ti

tænker på det bedste jeg ved

og håber på

at du i det mindste vil holde om mig

når det er overstået