Sangtekster er ikke litteratur!
Sådan lød det fra nogle kritikere, da den amerikansk sanger Bob Dylan i 2016 blev tildelt Nobels Litteraturpris.
Men der var også andre, som sagtens kunne se de litterære kvaliteter ved Dylans sangtekster - blandt andre Anne-Marie Mai, professor i litteratur ved Syddansk Universitet, som også indstillede ham til prisen.
Hun er nu aktuel med bogen ’Digteren Dylan’.
- Det, der er så fantastisk med hans sange, er, at de er fremragende poesi, som er nået ud til et verdenspublikum. Rigtig mange mennesker kan synge med på strofer og vers, der lyner af god digtning, siger Anne-Marie Mai.
- Dylan har virkelig givet digtningen en udbredelse hos et publikum, som ikke læser smalle digtsamlinger. Men her får de del i en poesi af meget høj kvalitet.
Hun mener også, at vi herhjemme har flere eksempler på musikere, hvis sangtekster kan læses som om de var poesi. Her peger hun på fem læseværdige sange fra den danske sangskat:
Et vellykket mix
’Ey Danmark, hvad sker der for dig? / Jeg savner dig, jeg vil ha' dig tilbage ligesom i de gamle dage … Få lidt styr på Istedgade og la' Staden være Staden / Hvis du strammer garnet, yo, så kvæler du jo barnet … Ey, gi' mig mit Rabalderstræde og få styr på Istedgade / Arh, kom nu for fanden!’
- Når man går ’Gi mig Danmark tilbage’ efter, er den fyldt af lån og citater, som Natasja mikser sammen til sit eget udtryk: alt fra julesange til Kim Larsens ’Rabalderstræde’ bliver bragt ind i sangen. Og så er den morsom og udfordrende. Hold da op, hvor er det trist, at hun ikke kom til at fortsætte, siger Anne-Marie Mai om teksten af den danske sangerinde, der døde i en trafikulykke på Jamaica i 2007.
- Det her med at tale til Danmark som et ’du’ er både sjovt og i bedste tradition med fædrelandssangene. Men sangen er også en politisk tekst, en protestsang ligesom Dylans.
- Jeg håber, at Natasja er blevet et forbillede for nye sangskrivere - at hun viser, hvad man kan man gøre med sproget og bruge hele vores tradition af sangtekster, revytekster og fædrelandssange.
Balancerer på klicheen
’Åh de smukke unge mennesker / pludselig er de stukket af / som legesyge sommerfugle / den allerførste sommerdag / hva det er de vil med livet / det ka kun de selv forstå / åh de smukke unge mennesker / gid de længe leve må’
- Sangen knytter an til vores tradition for lejlighedssange og bruger mange klicheer. Men den punkterer også klicheerne, så den bliver meget fin og rørende, siger Anne-Marie Mai om Kim Larsen-klassikeren.
- Sommerfuglene er en klar reference til dansktoppen og Bjørn Tidmands ’Lille sommerfugl’, men så undviger Larsen klicheen ved at synge om, at sommerfuglene stikker af. Det gør de ikke i dansktop-versionen - der holder de sig pænt inden for havens hække. Kim Larsens får også udtrykt, at det ikke er alle børn og unge mennesker, som har haft det lige godt. En fin social pointe.
- Sangen balancerer hele tiden på klicheer, men så lykkes det Kim Larsen at twiste dem - og den får et overskud af sproglig glæde.
Skarp og sangbar
’I et land uden høje bjerge / vil jeg bygge, vil jeg tro / I et land uden høje bjerge / vil jeg bygge, vil jeg bo (…) For i mit folk der banker / hjerter af guld / Det finder vi på flasker / og i den sorte muld’
- Ligesom Kim Larsen er Michael Falch særdeles belæst, og han har skrevet en stribe fremragende tekster, siger Anne-Marie Mai.
- ’I et land uden høje bjerge’ refererer til Grundtvig og hans måde at besynge Danmark på. Og Falch bruger talemåderne ’vil jeg bygge, vil jeg bo’ - men han får gjort det nutidigt og nærværende. Det er en fin, meget sangbar tekst uden de store falbelader, men den har humor og pointe.
De store spørgsmål
’Så tilfældigt her for nylig en helt almindelig dag / var livets trailer fyldt med ting som bare skulle losses af / Der hang et fjols på en container og spærrede min vej / jeg kravlede op på kanten og opdagede at det var dig’
- Steffen Brandts sangtekster har tit fat i velfærdslivet og hvordan vi lever med hinanden. Det er eksistentielle temaer, og Brandt stiller store og svære spørgsmål på sin ganske egen måde, siger Anne-Marie Mai, som er særligt glad for albummet ’På kanten af småt brandbart’, der kom i 2002.
- Brandt kan tage udgangspunkt i en hverdagssituation om at køre hen til genbrugsanlægget og sortere affald. Og på containeren til småt brændbart opdager sangeren en af sine gamle venner, som ligner en fremmed. Og han tænker på, hvordan det er gået ham selv. Er livet blevet som det skulle være?
- Gennem sådan en hverdagssituation får han skabt et billede på hele tilværelsen. Jeg synes, det er tankevækkende.
Anne Linnet
’Man si'r at over skyerne er himlen altid blå / Det kan være svært at forstå når man ikke kan se den / Og man si'r at efter stormens pisken kommer solen frem / Men det hjælper sjældent dem der er blevet våde … Alting kan gå itu / Et hjerte kan gå i tusind stykker’
- Vi har mange kvinder blandt de allerbedste sangskrivere, og Anne Linnet er en af dem. Hun har også en stor litterær interesse og har arbejdet sammen med flere forfattere og blandt andet sat musik til Tove Ditlevsens digte.
- Sangtekster skal også kunne besidde en enkelthed, for eksempel ved at tage fat i vores hverdagssprog og talemåder. ’Tusinde stykker’ starter netop med en talemåde. Omkvædet har nogle fine rim omkring ”itu” og ”tusind”.
- Med ganske enkle virkemidler fra talesproget får hun et stykke poesi til at leve. Det behøver ikke være kompliceret og kompakt. Det kan også være enkelt, når den bliver brugt af en ordkunstner som Anne Linnet.