Gode mennesker kan også blive historiens skurke

En mand, der er stærk modstander af handel med slaver, ender med selv at begå overgreb mod sorte i Mich Vraas roman om slaveskibet 'Haabet'. I bogen har forfatteren skabt flere personer, der har de bedste intentioner, men alligevel ender med at bryde egne principper.

Forfatter Mich Vraa skriver om den ufattelige ondskab, som rammer de sorte slaver under det danske kolonistyre i Vestindien. (Foto: Kasper Kamuk)

- Jeg synes, det er sindssygt interessant, at såkaldt gode mennesker kan komme til at agere som historiens skurke. Og på en måde, så man stadig føler med dem.

Sådan lyder Mich Vraas betragtning omkring et par af hovedkaraktererne i hans roman 'Haabet'. Bogen er denne måneds læsestof i DR Romanklubberne, og en af seks kandidater til DR Romanprisen 2017.

Naiv modstander af slaveriet

Den ene af personerne er den unge forsker og humanist Mikkel Eide. Han bliver sendt til Dansk Vestindien i 1823 med den opgave at skrive en bog om brugen af slaver på sukkerplantagerne i den danske koloni.

På den tid havde Kongen forlængst forbudt handel med mennesker. Men det foregik stadig, med den undskyldning, at plantage-ejerne ikke kunne undvære de sortes gratis arbejdskraft.

- Mikkel Eide repræsenterer mig selv. Journalisten, der rejser ud for at løse en opgave. For Mikkel Eides vedkommende er det, at han noget naivt forestiller sig, at han ved at skrive bogen 'Den danske forbrydelse' kan gøre op med 100 års slaveri, siger Mich Vraa.

- Men sådan fungerer verden jo ikke. Han spiller fallit, fordi han er så utroligt naiv, forklarer forfatteren, der selv er uddannet journalist.

Ender med grove forbrydelser

I bogen rejser Mikkel Eide fra København til St. Thomas og bliver installeret i et hus hos plantageejeren Marcussen, så han kan danne sig et indtryk af forholdene og skrive på sin bog.

Men Marcussen har sine egne skumle planer med den unge, uerfarne akademiker og slavemodstander. Mikkel Eide bliver stillet i situationer, der udfordrer hans moral og gør det umuligt at holde fast i principperne omkring de sortes rettigheder.

- Min pointe er, at han som den store humanist ender med selv at begå grove forbrydelser mod sorte mennesker. Han ønsker det ikke, men bliver skubbet ud over en kant, som han ikke selv kan se, siger Mich Vraa.

Græder over skurkens død

I bogen folder historien om ejeren af sukkerplantagen Solitude, Marcussen, sig også ud. Han har oprindeligt været noget helt andet af profession. Og er på sin vis startet ud med de bedste intentioner, ganske ligesom Mikkel Eide.

- Marcussen er kommet ud for nogle ting, der gør ham ond. Han er en negerplager, en ubehagelig person, som samtidig virker dragende på sin omverden, lyder karakteristikken fra forfatteren.

- Alligevel, da han dør som en gammel mand i min næste bog i serien, græder folk, når de læser det. Selv om man hele tiden har syntes, at han var en skurk, kan man næsten ikke tåle at sige farvel til ham. Det kan jeg godt lide, fortsætter Mich Vraa.

- Jeg tror ikke, at nogen mennesker er født onde. Jeg tror, de udvikler sig til det på grund af forskellige ting, der skubber dem ud over den kant, jeg talte om.

Jernbure i solen som afstraffelse

Mich Vraa giver sine fiktive personer både frastødende og forsonende karaktertræk. Men undervejs i arbejdet med fortællingen om Danmarks fortid som slavenation er han også stødt på virkelige, historiske personer, som har været umulige at finde sympati for.

Det gælder for eksempel den danske jurist Hesselberg, der som ung mand kom til Christiansted i midten af 1700-tallet. Han blev udnævnt til byfoged på St. Croix.

- Hesselberg udtænker straffemetoder af et omfang, der er ufatteligt. Han får lavet jernbure, som han spærrer mennesker ind i, og så kan de ligge der og dø i solen. Den mand, der holdt længst, sad der i ti dage, hvor han så fik lidt vand undervejs. Han blev sat derind sammen med en flok andre mænd, fordi der var mistanke om, at de havde planer om et oprør, fortæller Mich Vraa.

Alligevel har Mich Vraa mødt stor velvilje overfor alt dansk blandt slavernes efterkommere, som i dag stadig bor på de Vestindiske øer.

- Mange har åbenbart glemt, at danskerne var nogle sataner. Måske fordi amerikanerne har skuffet dem endnu mere. Øerne er nu det fattigste område i USA, konstaterer han.

Hør lydbogen gratis i april

Netop nu er det muligt at streame 'Haabet' gratis som lydbog. Du kan finde den i artiklen herunder.

Facebook
Twitter