Har du læst dem? Her er årtiets vildeste bøger

2010'erne har budt på alt fra bøger om sexorgier og ecstasyfester til purunge debutanter.

Chok, grineflip og hulkegråd.

Det er nogle af de reaktioner, jeg har haft på de bøger, jeg har læst, som er udkommet inden for de seneste ti år.

For meget få ting kan gribe, røre og fange mig som en god bog kan. Og det tænker jeg, at jeg ikke er alene om - selvom det selvfølgelig er en meget individuel sag, hvilken bog der præcis gør hvad for hvem og hvornår.

I listen her har jeg samlet nogle af mine vildeste og mest overraskende bogoplevelser under de store tendenser, der i min optik har tegnet 2010'ernes litteratur herhjemme.

Dyk ned i mine nedslag, se om du er enig eller lad dig inspirere til nye læseoplevelser.

Nederst i artiklen kan du dele din egen store læseoplevelse fra det årti, som lige om lidt er gået.

1

Ecstacyfester og sexorgier

Niels Henning Falk Jensby debuterede, 25 år gammel, i 2016, med romanen 'Techno'. (Foto: Joakim Almroth © Gyldendal)

Køn, krop og seksualitet har uden tvivl været nogle af de emner, som har skabt heftigst debat både herhjemme og i udlandet i løbet af det forgangne årti.

Det gælder også inden for kunstens verden, hvor nye stemmer og erfaringer for alvor har gjort sig gældende.

Jeg har blandt andet læst en bog om dickpics og et 'ludermanifest' fra en gruppe fjerdebølge-feminister – og så har jeg fået 'feministisk førstehjælp' i bogform fra SKAM-stjernen Ulrikke Falch.

En af de romaner, der virkelig skilte sig ud for mig, var Niels Henning Falk Jensbys debutroman 'Techno' fra 2016, som han også modtog BogForums Debutantpris for. Den gør nemlig det, som de allerbedste bøger efter min mening kan: Åbner en verden, jeg ikke kender eller har adgang til.

I det her tilfælde livet som ung, homoseksuel mand i København. 'Techno' er fuld af endeløse ecstasyfester og sexorgier i Ørstedsparken, men den indeholder også almenmenneskelig ensomhed og fortvivlelse, som de fleste nok kan relatere til. Jeg kunne i hvert fald.

Andre, der også satte køn og seksualitet på dagsordenen: Anders Haahr Rasmussen ('En fandens mand') og Olga Ravn ('Celestine').

2

Klimakrise og undergang

Theis Ørntoft er en af de forfattere, der har skrevet om klimakrisen i 10'erne. (© Sofie Amalie Klougart)

Et andet uomgængeligt emne i 2010'erne har været klimakrise. Inden for litteraturen er der blevet talt en del om 'økokritik' som en særlig genre, der behandler vores forhold til naturen.

Betegnelsen stammer egentlig fra 1970'erne, men er blevet mere udbredt i takt med, at verdenshavene stiger og klimakrisen har trængt sig på. Og de nye romaner og digtsamlinger om klimakrisen er ofte ret dystre og dommedagsagtige.

Et af de første eksempler på sådan en tekst jeg kan huske at have læst i det her årti, og som gjorde et stort indtryk på mig, var Theis Ørntofts 'Digte 2014'.

I et digt skriver han blandt andet: 'Hver gang jeg ikke distraherer mig selv med ligegyldige gøremål / tænker jeg på apokalypsen / Hver gang nogen udtrykker håb for det bestående / får jeg det fysisk dårligt'.

Den klimakritiske bevidsthed er også til stede i hans debutroman 'Solar' fra 2018, hvor hovedpersonen hedder Theis og er en 'sortseende økodigter'. Og den vil jeg anbefale alle, der holder af vilde og syrede læseoplevelser.

Andre, der også har skrevet klimakritiske bøger: Lars Skinnebach ('Teotwawki'), Jonas Eika ('Efter solen') og Silja K.E. Henderson ('1;7 tipping point').

3

Gamle forfattere på nye flasker

Tove Ditlevsen, der døde i 1976, blev 'genoplivet' i 10'erne - og fik et helt nyt, ungt publikum. (Foto: Erik Petersen © Polfoto/Scanpix)

Hvem er det nye store forfatternavn, som alle bør kende? Det er noget, de fleste læsere (og kulturjournalister) gerne vil være opdaterede på.

Sjovt nok har nogle af de mest hypede forfatterskaber herhjemme i 2010'erne faktisk slet ikke været så nye endda.

Tove Ditlevsen er et godt eksempel.

For mig var hun indtil for fem år siden lig med nogle 'hjerte-smerte'-agtige digte fra folkeskoletiden, som ærligt talt ikke sagde mig det helt store. Men pludselig var hun alle vegne.

Der blev lavet teaterstykker og genudgivet bøger af Tove fra Vesterbro, som var arbejderklassens og kvindernes stemme for mere end fyrre år siden. Heppekoret af unge feminister var stort og stadigt voksende, virker det som.

I år er et udvalg af hendes bøger endda udkommet på engelsk.

Hendes erindringstrilogi om opvæksten på Vesterbro, ungdommen, ægteskaberne og pillemisbruget blev jeg fuldstændigt opslugt af. Især den tredje bog, 'Gift' fra 1971, slog mig som rå og ærlig - og helt vildt vedkommende her mange år efter, den er skrevet.

Jeg glæder mig til at se, hvem de 'nye gamle' navne, vi skal støve af i 2020'erne, bliver.

Andre, der fik nyt liv: Michael Strunge, Karen Blixen, Dea Trier Mørch og Vita Andersen.

4

Inspireret af virkeligheden

Thomas Korsgaards har skrevet to romaner, inspireret af sin egen opvækst på Skive-egnen. (Foto: Les Kaner © Lindhardt og Ringhof)

Engang var det noget, der blev rynket lidt på næsen af: Når forfattere skrev romaner, der var tydeligt inspireret af deres eget liv.

Det blev der lavet godt og grundigt om på i 2010'erne, hvor 'autofiktion' blev det nye buzzword og store litterære samtaleemne.

Det begyndte faktisk allerede i vores naboland Norge i 2009, da Karl Ove Knausgård udgav det første bind i sit selvbiografiske mastodontværk 'Min kamp', som startede en debat, der stadig raser i Norge.

Kan man tillade sig at skrive om virkelige mennesker? Og hvor sandt skal det være, når man skriver fiktion? er nogle af de spørgsmål, der stadig bliver diskuteret.

Herhjemme er det for eksempel sket i forbindelse med forfatteren Thomas Korsgaards bøger. Han debuterede som kun 21-årig i 2017 med romanen 'Hvis der skulle komme et menneske forbi'. Den handler om Tue, som vokser op i en dysfunktionel familie langt ude på landet i Nordvestjylland – og er inspireret af forfatterens egen opvækst.

- For mig er det ikke det vigtige, om det, der står i bogen, er sandt som i: 'det, der sker i virkeligheden', men at det er sandt i mere intellektuel forstand. At det rummer en sandhed, og det gør det for mig, sagde Thomas Korsgaard dengang til DR.

'Hvis der skulle komme et menneske forbi' og opfølgeren 'En dag vil vi grine af det' fra 2018 har været nogle af mine danske favoritlæseoplevelser inden for genren 'autofiktion'.

Måske fordi jeg selv er vokset op på de kanter og synes, jeg genkender en del af karaktererne og den måde, de taler på. I hvert fald skiftevis grinede og græd jeg mig igennem begge bøger.

Andre forfattere bag 'autofiktive' bøger: Leonora Christina Skov ('Den der lever stille') og Puk Qvortrup ('Ind i en stjerne').

5

Ung og vild debutant

Yahya Hassan debuterede tilbage i 2013 - men hans anden digtsamling udkom lige så uventet i november 2019. (© Martin Hansen)

Den sidste store læseoplevelse fra de sidste ti år, som jeg vil fremhæve, er egentlig mere en genre end en enkelt bog, nemlig: digte.

Det har altid ærgret mig, at digte har ry for at være svære og forbeholdt finkulturelle typer.

For mig kan et godt digt hurtigt og præcist ramme en følelse eller beskrive en situation knivskarpt. Og der findes masser af digte, som jeg vil påstå, at de fleste kan læse, forstå og få noget ud af. Hvis ikke man er den mest tålmodige læser, er digte også super gode, fordi man kan læse en hel bog på kort tid.

Derudover har der virkelig været noget at komme efter på den danske lyrikscene de sidste ti år, hvor det har vrimlet med unge talenter - og flydt med kropsvæsker i mangt en digtsamling.

Unge Yahya Hassan er naturligvis også svær at komme udenom. Han bragede igennem med sin selvbetitlede og rekordsælgende 'Yahya Hassan' i oktober 2013, bare 18 år gammel. Og med sin helt særlige oplæsningsstil råbte han op fra en del af Danmark, der indtil da ikke var kommet mange digte fra.

Digtene druknede desværre lidt i den politisk debat, der fulgte i kølvandet - og senere de mange sensationelle historier om hans kriminelle liv.

Men hvis du ikke har læst dem endnu, så start med Yahya Hassans debut, og så kan du bagefter kaster dig over 'Yahya Hassan 2', der for nylig kom cirka lige så uventet som den første. Og jeg lover, at de er nemme at gå til.

Andre yngre, danske digtere fra 10'erne: Bjørn Rasmussen, Asta Olivia Nordenhof, Caspar Eric og Lea Marie Løppenthin.

Facebook
Twitter