Siger navnet Christiane F. dig noget?

Jeg taler om tyske Christiane Vera Felscherinow, bedre kendt som Christiane F., der i 1979 udgav den selvbiografiske fortælling 'Wir Kinder vom Bahnhof Zoo', eller på dansk 'I morgen er det slut'.

En bog, der i 1981 blev filmatiseret og lige siden har været en kultklassiker.

Alligevel har den i alle fire årtier fundet vej til pensumlisterne i Tyskland - og i Danmark.

For hendes historie er vild.

Så vild, at Viaplay i dag har premiere på en helt ny serie baseret på bogen om den ganske unge teenager fra Vestberlin, der festede sig igennem nattelivet i en søgen efter sig selv. I stedet fandt hun som 12-årig stofferne, der først ledte til heroinafhængighed, og som bare 14-årig ledte til prostitution i Berlins narkomiljø.

Har en lærer ikke tvunget dig til at læse hendes fortælling – eller er din corona 'must watch'-liste allerede alt for lang – så lad os sammen blive lidt klogere på, hvem Christiane F. er - og hvorfor hun stadig er interessant.

Bogen, der ændrede det hele – næsten

Det var journalisterne Kai Hermann og Horst Rieck fra det tyske magasin Stern, der blev vendepunktet for en ung Christiane Felscherinow tilbage i 1978.

Journalisterne skulle undersøge det enorme og tabubelagte problem, særligt Berlin oplevede med unge stofmisbrugere i 1970'erne.

I forbindelse med en retssag, hvor Christiane Felscherinow vidnede mod en mand, der var anklaget for at have misbrugt mindreårige piger, fik journalisterne kontakt til den dengang 16-årige pige.

Hvad der oprindeligt var tænkt som et totimers interview med Felscherinow, endte med to måneders detaljeret beskrivelse af et hårdt liv til en båndoptager.

Beskrivelser, der i første omgang udkom som en artikelserie i magasinet Stern i 1978, men som sidenhen altså blev udgivet som en samlet bog – og tre år senere som film.

For det, Christiane Felscherinow fortalte om sin tilværelse, rystede journalisterne såvel som læserne.

Som bare 12-årig havde hun for første gang prøvet at ryge joints sammen med nogle ældre venner. Hashen blev dog hurtigt erstattet af det psykedeliske stof LSD, og derfra var vejen til heroin og et uigenkaldeligt misbrug desværre kort.

Allerede som 14-årig levede hun et dobbeltliv, hvor hun efter skole solgte sin krop for at skaffe penge til sit heroinmisbrug.

Da hun som 16-årig fortæller sin historie til journalisterne, får det store konsekvenser for hendes liv. Om det er til det bedre, er hun selv i tvivl om. Men det vender vi tilbage til.

Da hendes ord udkommer som bog ryger den direkte på bestsellerlisten i Tyskland, hvor den sælger mere end 1,2 millioner eksemplarer. Den bliver en del af pensum i tyske (og danske) skoleklasser, opnår hurtigt kultstatus og er i dag oversat til 21 sprog.

Fra den ene dag til den anden bliver Christiane F. en litterær kendis – og ikke mindst Tysklands mest berømte heroinmisbruger.

Da bogen blev filmatiseret tre år senere, er det endda med soundtrack af hendes idol David Bowie, der også spiller med i filmen.

Hør Bowies tyske version af hittet 'Heroes' fra 1977, der også optræder på filmens soundtrack:

I dag er bogen stadig en del af pensum i mange tyske skoler og Felscherinow tjener eftersigende stadig knap 2.000 euro, eller knap 15.000 kroner, om måneden i royalties fra bogen og filmen.

Men for den nu midaldrende Christiane Felscherinow har succesen været bittersød:

- For offentligheden var jeg en berømt stofmisbruger. En slags udstillingsobjekt. De ville alle tale med mig, se mig og spørge: "Overlever hun eller ej? Er hun død? Er hun stadig misbruger?".

- Men de ville ikke have mig som nabo eller som deres søns kæreste. Christiane F. er cool på afstand, men kom endelig ikke for tæt på, tak! De var ikke interesserede i andet omkring min person end mit misbrug. Det er årsagen til, at jeg i dag fortryder at have lavet bogen såvel som filmen.

Sådan udtalte hun tilbage i 2013 under et interview med mediet Vice i forbindelse med udgivelsen af hendes anden bog, den selvbiografiske bestseller 'Mein zweites Leben' (Mit andet liv), hvor hun fortsætter fortællingen om sit liv efter den oprindelige bog.

Et liv, hvor stofferne aldrig slap deres greb.

Skræmmebilledet, der blev et idol

Det var ikke kun hendes egen rolle som "udstillingsobjekt", der sidenhen har fået hende til fortryde både bog og film.

Selvom Christiane Felscherinows liv skulle fungere som skræk og advarsel til andre unge om at begive sig ud i et heroinmisbrug, så fik filmen nemlig for nogen den modsatte effekt.

For nogle blev det sågar romantiseret at være narkoluder, hvilket, ifølge Christiane Felscherinow, betød, at forlaget bag bogen følte sig nødsaget til at udgive en faktabog til undervisere og skoler med information om, hvordan man skulle tackle unge, der blev fascineret af livsstilen beskrevet i bogen.

En fascination, der kunne ende i heroinmisbrug, som det eksempelvis gjorde det for denne 33-årige, tyske kvinde, der i 2014 udtalte sig til mediet BZ Berlin:

- Hendes historie skulle afskrække, men jeg syntes, at både hun og hendes erfaringer var interessante. Christiane F. var mit forbillede.

Fascinationen og idealiseringen af den destruktive livsstil ser man også flere år senere, hvor man blandt andet i 1990'ernes modeverden talte om begrebet "heroin chic", hvor særligt modelbilleder af supermodellen Kate Moss dengang blev kritiseret for at idealisere det tynde, forpinte udtryk.

Og netop den romantisering var årsagen til, at Christiane Felscherinow 34 år efter sin bogdebut valgte at skrive en ny bog:

- Jeg håber, at 'Mit andet liv' vil skræmme folk væk fra stofferne i højere grad end min første bog. Det er jeg ret sikker på. Den beskriver, hvor megen smerte jeg har haft i mit liv og forklarer, at jeg vil dø en meget tidlig og smertefuld død, fortalte hun i 2013 til Vice.

Fra misbruger til stjerne – og tilbage igen

For selvom den første bog efterlader os – spoiler! – et opløftende sted i den unge piges liv, hvor hun netop har tilbragt et helt år stoffri hos sin strikse bedstemor i Slesvig-Holsten, så forlod stofferne aldrig Christiane F.'s liv.

Og titlen som Tysklands mest berømte heroinmisbruger var bestemt heller ikke nogen hjælp. Særligt ikke, da hendes berømmelse som 19-årig tog fart ved premieren på filmen i 1981.

Indtil da var navnet 'Christiane F.' landskendt, men hendes fulde navn var stadig hemmeligt. Men i forbindelse med den amerikanske biografpremiere bad filmens producer, Bernd Eichinger, hende om at tage med til USA for at hjælpe med at promovere filmen.

Den 13-årige skuespiller Natja Brunkhorst, der spillede Christiane F. i filmen, måtte nemlig ikke for sin far.

Det er her, hun vælger at dele sit fulde navn med offentligheden. Og nu er der igen vej tilbage – hun bliver for alvor et kendt ansigt og navn.

Berømmelsen betød et møde med ungdomsidolet David Bowie, som både medvirkede i filmen, men som nævnt også stod for soundtracket.

Ligesom den også betød, at hun i nogle måneder boede sammen med den australske sanger Nick Cave, blev kærester med guitaristen Alexander Hacke fra bandet Einstürzende Neubauten, der introducerede hende for Berlins avantgarde-scene, og hun spiste middage med kultureliten.

Men det glamourøse liv betød ikke, at misbruget stoppede. Tværtimod.

I forbindelse med pressetouren på sin anden bog, bliver den på det tidspunkt 51-årige forfatter spurgt, om de penge, hun har tjent på den første bog og filmen har været med til at redde hendes liv. Og hendes svar er overraskende nedslående:

- Nej, om noget, har de nok været med til at forkorte mit liv. Hvis jeg ikke havde haft alle de penge, så ville jeg ikke have været i stand til at købe heroin i så mange år. Måske ville jeg være blevet clean tidligere og dermed være i bedre forfatning i dag, udtalte hun til mediet Vice.

Gymnasielærer: Derfor er hun stadig aktuel

En opgørelse fra Undervisningsministeriet fortæller, at 35 procent af de almene gymnasieelever med tysk som fortsættersprog valgte at skrive skriftlig eksamen om Christiane F. i 2015.

Og det er der en grund til, hvis man spørger tysklærer Anne Jensen ved Ingrid Jespersens Gymnasium i København, der selv har brugt bogen flere gange i sin undervisning:

- Det er først og fremmest en virkelig velskrevet bog, der giver nogle gode billeder af Vestberlin i 1970'erne, fortæller Anne Jensen, der læste bogen første gang, da hun selv gik i gymnasiet.

Og så er 'Christiane F.' desuden et navn, alle hendes elever kender. Selv i dag.

- Eleverne efterspørger faktisk selv bogen, fortæller hun.

Ikke overraskende vil mange dog helst se filmen, hvilket nok mere siger noget om elvernes forsøg på at sidde i et filmmørkt klasselokale frem for at læse i en bog, end det siger noget om filmens kvalitet.

Men Anne Jensen er, ligesom i øvrigt Christiane F. selv, ikke særlig vild med filmen:

- Den er for sensationel og dyrker det grusomme lidt for meget. I en sådan grad, at det dystre kan virke helt tiltrækkende.

Selvom det i dag er fire år siden, Anne Jensen sidst havde Christiane F.s livsberetning på pensumlisten, så er bogen ikke dømt ude. For den "har nogle klare kvaliteter":

- Man kan få gode snakke om dels kulturen i Berlin, men også om den skæbne, Christiane F. fik.

- For det lykkedes hende aldrig at komme ud af sit misbrug. Måske fordi hun oplevede al den berømmelse, som måske i virkeligheden var en værre gift for hende end den gift, hun sprøjtede ind i sin krop.