Helle Helle var 'virkelig dårlig til at studere'. I dag er hun en af Danmarks mest populære forfattere

- Jeg følte, at jeg blev mere stille og mere dum på universitet, fortæller Helle Helle, der er aktuel med sin niende roman.

(Foto: Betina Garcia © Dr)

- Jeg føler mig altid som hovedpersonerne i mine bøger. Jeg er nødt til at være dem. Det, de gør, kan jeg sætte mig ind i, fortæller Helle Helle i telefonen, mens vi snakker om 'BOB'.

'BOB' er navnet på hendes nye roman, der netop er udkommet – og på bogens hovedperson.

Han er 21 år og driver lidt hjemløst rundt i tilværelsen, mere specifikt i Vanløse, hvor han er flyttet til med sin kæreste, romanens fortæller. Bob arbejder få timer på Sømandshjemmet i Nyhavn, men har ellers ikke meget at tage sig til, mens hun til gengæld har travlt med at studere og skabe sig et liv i storbyen.

- Det er noget med at træde ind i en bevidsthed og gøre sig selv til de personer, der er i bogen, tilføjer den prisbelønnede forfatter.

Hun sidder i sit arbejdsværelse, ved skrivebordet med udsigt over et skovbryn fem kilometer syd for Sorø, fortæller hun. Her har hun skrevet de seneste fem af sine populære romaner. 'BOB' er hendes niende roman.

Siden 2004 har Helle Helle boet syd for Sorø sammen med sin mand. I skoven tæt på huset går hun mange ture og funderer over, hvordan hun skal skrive sine romaner. - Jeg kan ikke tale med nogen om det. Jeg kan gå i skoven med min mand og sige, jeg har tænkt på at skrive en roman, hvor fortælleren næsten ikke siger noget om sig selv, men jeg ved ikke om det er en god ide. Så siger han måske: ’Det lyder rigtig godt’. Han skal ikke gå ind i det. Jeg skal bare lige sige det højt. (Foto: Betina Garcia © Dr)

Hvordan bliver man forfatter?

Før Helle Helle romandebuterede i 1993, blev en succesfuld forfatter og fast pensum for mange gymnasieelever, flyttede hun selv fra fødeegnen Lolland til København. Det var i 1985, samme år, som Bob og kæresten også rykker til hovedstaden.

Her begyndte Helle Helle at studere litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og set udefra virkede hun måske målrettet som Bobs kæreste, men det var ikke det akademiske, der optog hende.

- Jeg ville jo gerne være forfatter. Men det bliver man jo ikke bare lige. Det var sådan set derfor, jeg havde meldt mig til et studie, fordi jeg tænkte, jeg bliver nødt til at finde på noget i mellemtiden, siger hun og holder en kort pause, inden hun fortsætter:

- Det mærkelig er, at man ikke kan være målrettet i forhold til at ville være forfatter. Du kan selvfølgelig godt læse alle klassikerne og skrive fra 8-16 hver dag, men det gør dig ikke nødvendigvis til forfatter. Jeg har faktisk aldrig tænkt over det før, men selve det at ville være forfatter, var svært for mig. Det tog noget tid, hvor jeg famlede.

Forfatterskolen var 'overvældende og fantastisk'

I stedet for at bruge tid på at læse pensum skrev Helle Helle noveller. På opfordring fra en medstuderende sendte hun en af dem ind til Dagbladet Information. Den blev trykt, og hun fik blod på tanden.

Senere fik hun nogle digte trykt i det anerkendte tidsskrift Hvedekorn, og i 1989 kom hun ind på Forfatterskolen. En tid hun husker som "utrolig overvældende og fantastisk".

- Jeg har hele tiden tænkt, at jeg ikke var målrettet, men at jeg bare gjorde det, der faldt mig ind. (Foto: Betina Garcia © Dr)

- Og nu sidder jeg bare og snakker om noget helt andet, end det du spurgte om, undskylder hun.

Mit spørgsmål lød: "Hvordan var det for dig at flytte til København dengang i 1985?". Jeg er egentlig ikke utilfreds med den omvej, hendes svar har taget. Selvom Helle Helle ikke skriver selvbiografiske bøger i samme eksplicitte stil som sine yngre kollegaer, så er der meget af hendes eget liv i romanerne.

Derfor vil jeg gerne høre lidt mere om hendes egen oplevelse med at være en ung og famlende forfatterspire i firsernes København.

Blev 'mere stille og mere dum' på universitet

Hun forklarer, at det med at flytte til København og begynde at studere ikke rigtig var til diskussion, det skete bare:

- Det var ligesom om, mine ting bare væltede ud af en bil foran et kollegie i København, og så var jeg der. Jeg overvejede det ikke rigtig. Det var jo ikke på den måde målrettet.

- Og jeg var virkelig dårlig til at studere, indrømmer hun.

Med sine bare 19 år var hun for ung og for umoden, ræsonnerer hun i dag. Hun baksede med at skrive akademiske opgaver, og det lykkedes hende kun med "hiv og sving" at færdiggøre den toårige grunduddannelse:

- Det var noget andet, jeg ville skrive. Jeg havde altid været rimelig god til at gå i skole og ordnede mine ting. Det var sådan set kommet nemt, men jeg følte, at jeg blev mere stille og mere dum på universitet, faktisk, siger hun og griner.

Da de to første år var gennemført, holdt Helle Helle en lang orlov fra studiet, indtil hun senere meldte sig helt ud.

- Jeg sagde ikke derhjemme, at jeg havde taget orlov. Jeg ved ikke, hvad jeg lavede, boede i en lille lejlighed i Vanløse, sad og skrev, sendte ting afsted. Jeg havde en periode, hvor jeg begyndte at vinde en masse konkurrencer, slogans og sådan noget, selvom det måske var utjekket, hvis man ville være en seriøs forfatter.

Fra 1985 til 1998 boede Helle Helle i København. - På mange måder synes jeg faktisk, jeg var den samme som da jeg boede på Lolland. Men jeg lavede nogle andre ting, gik i Lyrikcafeen og læste højt af mine digte for eksempel. Men jeg følte mig ikke særlig smart. Det var jeg jo heller ikke. Jeg følte mig meget nervøs ved at rende rundt i de smarte forretninger eller gå til frisør. Jeg havde en følelse - og den kan jeg sådan set godt få stadigvæk - af, at ’her kommer idioten’. (Foto: Betina Garcia © dr)

Skrev nærmest ikke på Forfatterskolen

At gå på Forfatterskolen var til gengæld langt fra utjekket og et vigtigt skridt i retning mod at blive forfatter, ligesom hun altid havde drømt om.

- Det hjalp jo noget, at jeg kunne sige: "Jeg går på Forfatterskolen". Det betød også meget at møde andre, som skrev, forklarer Helle Helle, der lærte meget af at læse og blive læst af sine medstuderende og undervisere – men det havde også en pris:

- Jeg skrev nærmest ikke, da jeg gik der, fordi jeg blev så kritisk over for hver eneste ord, jeg fik ud, så det tog lidt tid, før jeg kom i gang igen.

Det gik dog meget godt, da hun endelig overkom sin indre kritiker og debuterede i 1993 med 'Eksempler på liv'. Siden dengang har hendes romaner og novellesamlinger begejstret både anmeldere og læsere.

Hun er kendt og elsket for sin minimalistiske, underspillede stil og for sine helt almindelig, fejlbarlige karakterer. Men bag den tilsyneladende udramatiske overflade gemmer der sig store følelser og dramaer.

På sin egen stilfærdige måde er 'BOB' for eksempel en break up-roman. Det bliver ikke udpenslet, men fordi den er fortalt i datid, forstår man hurtigt som læser, at forholdet ikke længere eksisterer.

- Jeg tænkte, at bogen ville blive hendes afsked med ham, hendes forsøg på at se ham eller se, hvad der skete med ham dengang, forklarer Helle Helle, som bruger lang tid på at finde den rette form til sine romaner.

Bob skulle fylde det hele

Form og indhold kan ikke skilles ad, understreger hun. Det lyder måske lidt kryptisk, men det skal forstås meget bogstaveligt.

Hendes forrige roman 'de', som 'BOB' er en selvstændig fortsættelse af, var skrevet uden brug af datid, fordi hovedpersonens mor var dødeligt syg. Ved at datteren konsekvent fortalte sin historie i nutid forblev hendes mor på en måde i live – og formen viste derfor noget om det svære ved at miste.

- Da jeg havde skrevet ’de’, tænkte jeg, hvordan søren skal jeg komme videre? Jeg følte, den forenede så mange ting, både af mit eget personlige stof, det der foregik i Rødby, min egen alder og altmuligt med en mor. Det føltes som en bog, der lukkede alting. Men så gik der et stykke tid, og så slog det mig, at det måske var en åbning, at jeg måske skulle bevæge mig videre fra det univers. Og så var ideen der ret hurtigt, nemlig at hende fra ’de’ skulle have fundet sammen med Bob. (Foto: Betina Garcia © Dr)

I 'BOB' hører vi næsten ikke fra fortælleren selv.

- Jeg ville have hende til at lade Bob fylde det hele, lade ham få al pladsen. Hun træder til side som fortæller for udelukkende at se, hvordan var det at være ham.

Fortælleren, som er datteren i hendes forrige roman, beskriver i detalje Bobs liv, hans daglige gøremål, hans tanker og bekymringer, besværet med at finde sig til rette i det nye liv i storbyen - og minder fra hans barndom og ungdom.

- Hvis alt det, hun fortæller, rent faktisk er noget, hun ved, fordi han har fortalt det, så viser hun jo også, at hun kender ham rigtig godt, siger Helle Helle, der bliver glad, da jeg kalder fortællerens blik på Bob for 'omsorgsfuldt'.

Sådan har hun også tænkt det, forklarer hun. Men hun insisterer ellers ikke på at ligge inde med sandheden om sine karakterer, uanset hvor godt hun føler, hun kender dem.

Ikke svigte det, man kommer fra

Kæresteparret i 'BOB' er ret typiske Helle Helle-karakterer: unge på vej ind i voksenlivet med alt, hvad det indebærer af valg og fravalg. Men hendes bøger handler i høj grad også, forklarer hun, om at forlade det, man kommer fra, ligesom hun selv gjorde i 1985.

- At forlade det uden at miste det, bære det med sig og blive ved med at føle, at man ikke svigter det, præciserer hun.

- Men jeg synes egentlig mest, at mine bøger handler om det at være menneske. Uagtet tidsperioden, uagtet den alder, som personerne måtte have. Det er nogle grundlæggende ting, som jeg fuldstændig identificerer mig med i dag. Jeg føler mig stadigvæk som både Bob og fortælleren, selvom jeg selvfølgelig også føler andre ting, fordi jeg er blevet ældre.

- Jeg bilder mig ikke ind, at jeg ved, hvordan det er at være ung i dag, selvom jeg har børn, der er i tyverne. Det er klart, at jeg ved nogle ting, men jeg ved jo ikke, hvordan det føles. Min egen baggrund er også anderledes end mine børns. Jeg kom fra et hjem, hvor jeg var alene med min mor og min søster. Min mor var parfumedame, og hver anden weekend var jeg hos min far. Han var bilmekaniker. Det var jo en anden opvækst og en anden måde at være i verden på. (Foto: Betina Garcia © Dr)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter