Helle Helles bøger er oversat til tyve sprog. I Norge er 'buksestrømper' blevet til 'brystholder'

Det er et puslespil for sprognørder, når de fint konstruerede danske sætninger skal skrives på polsk, japansk eller russisk.

Forfatter Helle Helle - fotograferet i hendes hjem ved Sorø. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Den danske forfatter Helle Helle er kendt for at være sparsom med sine ord, men til gengæld putte oceaner af betydning ind i hver sætning.

Derfor er det et detaljeret puslearbejde, som oversætterne i eksempelvis Norge, Polen og Japan indleder sig på, når de vil genskabe hendes romaner på deres egne sprog.

Netop nu kæmper oversætterne i flere lande med at skrive sig gennem Helle Helles nyeste roman 'de'.

Den fortæller om en teenagedatter og hendes mor, der bor i Rødby på Lolland i starten af 1980'erne.

Romanen er indstillet til flere priser herhjemme, også DR Romanprisen 2019.

Gik i stå i arbejdet

Helle Helles betydningsmættede sprog kan være en fryd for læserne, men en stor udfordring for oversætterne. Og det er forfatteren bevidst om.

- Det at oversætte er så meget mere end bare at flytte information. Der arbejder jeg selv ret tæt sammen med mine oversættere, siger Helle Helle.

Både den norske og den hollandske oversætter gik i stå i arbejdet, da de kom til en bestemt sætning i 'de'.

- På et tidspunkt i bogen er moren i den forretning, hun arbejder i. Og så skriver jeg, at hun får endda et kursus i skilteskrivning, men hun nægter at skrive buksestrømper.

- Det kunne de ikke forstå: Hvorfor vil hun ikke skrive det?

Yngre kvinder siger strømpebukser

Og så måtte Helle Helle i gang med at forklare.

- Det vil hun selvfølgelig ikke, fordi buksestrømper var sådan noget, ens mormor sagde dengang i 1981, hvor romanen foregår. En moderne kvinde siger strømpebukser.

- Buksestrømper sagde de ældre kvinder i gamle dage. Men den skelnen kan man ikke overføre til hollandsk og norsk, hvor der kun er det ene ord. Så der måtte de finde på noget andet.

Den norske oversætter besluttede at skrive brystholder i stedet. Og sådan bliver det så vidt Helle Helle ved også på hollandsk.

Moderne eller snerpet?

Men det giver et helt andet resultat, erkender forfatteren.

- Er det så, fordi moren er snerpet, at hun ikke vil skrive det ord? Eller er der også noget med, at der på de andre sprog er en skelnen mellem bh og brystholder, på samme måde som med buksestrømper herhjemme?

Når spørgsmål og svar bliver udvekslet på tværs af landene, tvinger det Helle Helle til at give en form for forklaring på, hvordan hendes romaner skal forståes.

Men hun bryder sig ikke om at lave et facit for, hvilket indhold der præcist ligger i en sætning. Oversætterne skal bruge deres tæft for at vælge ord og vendinger ud fra forfatterens nogle gange lidt svævende svar på deres spørgsmål.

Ingen færdige facitlister

Den hollandske oversætter fik en smule hjælp til at forstå en anden passage i 'de'.

I bogen er datter og mor flyttet til en ny bolig. Moren vil fejre det ved at sende datteren hen til brugsen og købe noget lækkert til dem at spise.

- Jeg skrev: Oppe i Brugsen er der mange veje at gå, rejer og flutes og varm leverpostej, hun ender med en dåse tun og to gifler, hun tager skovstien hjem, siger Helle Helle.

- Og det fik oversætteren til at skrive sådan her til mig: Oppe i Brugsen er der mange veje at gå. I hvilken betydning? Er der meget at vælge imellem? Eller kan man gå gennem Brugsen på mange måder? Eller er det udtryk for, at det er en stor brugs?

- Mit svar til ham lød sådan her, siger Helle Helle og læser op fra sin mail:

- Det er et rigtigt godt spørgsmål. Svaret er egentlig ja til det hele, især de første to, for så stor er Brugsen heller ikke.

- Så det betyder, at der er mange valgmuligheder, mange lækre ting at købe. Men i selve vendingen ligger også, at der er mange hylder, kølediske, veje at gå rundt i Brugsen. Men der ligger også en sammenhæng med romanens sætning tre: Alle veje fører til veje.

Forfatteren holder en pause.

- Ja, hurra for oversætterne siger jeg bare. Det kan ikke være nemt.

  • Hør Helle Helle fortælle om sin roman 'de' i podcastserien DR Romanprisen 2019. Find episoden her.

Facebook
Twitter