Henriettes barndom var et 'fucking ragnarok': Nu vil hun råbe hele Danmark op

27-årige Henriette Karlsen har haft en usædvanligt hård barndom, fortæller hun i en ny bog.

Indtil hun var tyve år, var Henriette Karlsens liv præget af alvorlige problemer. Hendes barndom var ifølge hende selv en del af tiden 'fucking ragnarok'.

- Jeg har været vant til vold og misbrug, siden før jeg overhovedet kan huske, fortæller den nu 27-årige socialarbejder, som i dag arbejder for at gøre en forskel for børn med en opvækst ligesom hendes egen.

Hun var bare fire år gammel, da hun blev en del af 'systemet'. I Henriette Karlsens tilfælde tæller det blandt andet diverse sagsbehandlere, kontaktpersoner, psykologer, anbringelser og indlæggelser.

Som 15-årig løb hun væk hjemmefra, væk fra vold og druk, og søgte tilflugt på Christiania. Senere endte hun på et kommunalt bosted, hvor hendes misbrug af hårde stoffer eskalerede og blandt andet resulterede i to overdoser.

Fik en hjælpende hånd

Hendes historie om en usædvanligt hård barndom og ungdom kan man nu læse i bogen 'Ama'r halshug', der udkom tidligere på måneden. Og den har hun fået hjælp til at skrive, fordi hun mener, der er noget helt galt i Danmark.

- Den almindelige dansker vil jo ikke tro, at systembørn bliver behandlet sådan. De vil ikke tro på, at deres skattepenge går til, at vi anbringer børn, der sidder alene og udvikler narkomisbrug i huse i Vanløse - ligesom jeg gjorde. Det lukker vi øjnene for. Men det er en realitet, siger Henriette Karlsen, da vi møder hende i en indrettet container tæt på Christiania.

Det var her hun i 2012 fik en hjælpende hånd, som blev starten på en karrierevej, hvor hun har kunnet trække på sin egen barske fortid.

Her i en container ved Christianshavns vold, tæt på Christiania, fik Henriette Karlsen en chance for at ændre sit liv. (Foto: Martin Fält © Dr)

En tidligere pædagog fra det bosted i Vanløse, hvor Henriette Karlsen i en periode boede, tilbød hende nemlig et job som frivillig for projekt 'Vilde liv'. Et tilbud til unge, der færdes i og omkring Christiania.

- Det var en surrealistisk oplevelse, fordi den mand, som gav mig en chance, havde set mig sidde og sniffe kokain i lange baner og give de voksne fingeren, hvis de prøvede at stoppe mig. Jeg var rowdy og havde ingen grænser dengang, fortæller hun.

Tog en kold tyrker

I starten havde hun svært ved overhovedet at forholde sig til, at nogen viste hende den slags tillid på trods af, at hun på det tidspunkt stadig havde et stofmisbrug.

- Der var ligesom noget, der gik op i højere enhed for mig, idet han troede på mig – og netop fordi han ikke bare var et eller andet fremmed menneske. Han havde set mig i min allermest sårbare tid.

Nogle måneder forinden var Henriette Karlsens far blevet alvorligt syg, og det havde sat nogle tanker i gang hos hende. Derfor mener hun selv, at hun på det tidspunkt var klar til en forandring - men hun havde næppe selv fundet modet og styrken til det, hvis ikke nogen havde rakt hånden ud.

Efter noget tid som frivillig for 'Vilde liv', hvor hun hvervede piger til projektet, blev hun ansat med løn. Hun færdiggjorde sin 9. klasse, og projektet betalte for en mentoruddannelse.

- Jeg troede bare, at det ville være en lynforestilling. Om en måned ville de finde ud af, at jeg var helt blank – og så kunne jeg fortsætte mit kokainmisbrug. Hvorfor skulle jeg lægge det på hylden, bare fordi jeg havde fået en frivillig stilling? siger Henriette Karlsen.

I begyndelsen tog hun indimellem stoffer, mens hun samtidig passede sit arbejde. Men efter noget tid fik hun sat stolen for døren af projektets leder.

- Jeg kunne jo godt se, at jeg ikke kunne have et misbrug og så arbejde med unge misbrugere. Så dér traf jeg en beslutning og tog en kold tyrker fra hård narko.

Startede sin egen forening

I slutningen af 2014 besluttede Henriette Karlsen, at hun ville lave sin egen forening. Det kommunale system var for rigidt – og hun ville løsrive sig helt fra de sociale myndigheder, som hun selv havde følt sig svigtet af gennem hele sin barndom og ungdom.

Kort tid efter var foreningen 'De stærke børn' en realitet.

Det tog en del tid at få alt det praktiske på plads, og det var først efter Henriette Karlsen havde været med i en tv-udsendelse på TV2 i 2015, at der for alvor kom gang i foreningen.

En tidligere bekendt fra Christiania, som nu var uddannet socialrådgiver, tilbød sin hjælp. Sammen blev de enige om, at foreningen skulle fokusere på børn på Christiania. Siden 2016 har de holdt til her og tilbudt rådgivning og lavet forskellige aktiviteter med børnene.

- Jeg vil gerne give dem håb og skabe et rum, hvor de kan komme og fortælle, hvad de har på hjerte. Der er ikke nogen børn, der skal gå rundt og føle sig alene og ikke føle sig hørt eller set. Slet ikke systembørn, for har de først den opfattelse, så er det i sidste ende nogle farlige frø at plante, siger Henriette Karlsen.

- Min datter er mit håb. Hun er grunden til, at jeg står her i dag. Havde jeg ikke haft hende, så havde jeg enten taget kokain eller siddet i Vestre Fængsel. Det har også givet mig et andet blik på min egen mor, for nu kan jeg se, at hun også har været et produkt af en barndom. Og jeg elsker hende overalt på jorden og har respekt for den udvikling, hun gennemgår. (Foto: Martin Fält © Dr)

For Henriette Karlsen var fristaden et sted, hvor hun i modsætning til hos de kommunale instanser følte sig set og passet på.

- Jeg blev set første dag, jeg sad på en trappesten herinde. Der gik ikke mere end en time, før min 'onkel Kasper' kom over og sagde: 'Hey, jeg er herovre. Du kommer bare ind og får noget varm mad.'

- Det gav mig håb, og det gjorde, at jeg gerne ville være en del af Christiania, fordi jeg blev passet på derinde. Og det var ikke kun mine 'onkler'. Det var jo Christiania som en helhed, fortæller hun og kalder Christiania en 'social redningsplads', som er meget bedre end sit ry.

Et møde med ministeren

I 2017 blev Henriette Karlsen mor, og det har betydet en lang række ændringer i hendes liv, blandt andet i forhold til arbejdet med foreningen. Efter et års barsel havde hun svært ved at komme tilbage i samme funktion.

- Jeg kunne mærke, at hele mit følelsesregister var lavet om. Det begyndte at gøre endnu mere ondt. Og jeg havde svært ved at finde balancen, når jeg var hjemme med min datter. Jeg blev nødt til at tage telefonen, hvis det var en af 'mine børn', der ringede, fortæller hun.

I dag er hun derfor mere fokuseret på det administrative arbejde med at udvikle og skaffe midler til at drive foreningen.

- Mit hjerte og kærlighed er viet til det sociale område. Mit største ønske er, at jeg kan komme op og blive hørt lovgivningsmæssigt. Det kan godt være, jeg ikke har en akademisk uddannelse, men jeg har været i systemet længere end mange andre - og jeg ved i hvert fald, hvordan man ikke skal gøre tingene, siger hun.

Henriette Karlsen har sørget for, at relevante ministre har fået tilsendt hendes bog. Og det har indtil videre resulteret i et møde med socialminister Astrid Krag

Hendes mål med 'Ama'r halshug' er netop at råbe både politikere og befolkningen op:

- Jeg synes, det var på tide, at der kom et opråb. Denne her bog er jo ikke kun min bog, den er for alle os udsatte børn og unge og fucked up mennesker, som har haft en skide dårlig start på livet og som ikke har haft styrken til at råbe højt.

- Det handler om, at vi skal ændre vores menneskesyn, når vi kommer ud til de her mennesker. Jeg er socialarbejder for hele familien, ikke bare for børnene. Du kan ikke bare tage et barn ud og sige, der er et problem med dig. Det var det, der skete med mig, og det sker hele tiden. (Foto: Martin Fält © Dr)