Her er forfatteren, der forudså Trump. Og tips til andre forfattere, der tolker vores politiske samtid

Anmelder og vært på 'Skønlitteratur på P1' Klaus Rothstein anbefaler fire aktuelle politiske romaner og en genial fortælling, der var forud for sin tid.

Romanen ’Komplottet mod Amerika’ minder om det, der sker i dag med Trump som præsident i USA. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

- Vi lever i en tid, der er ekstremt interessant politisk set. Der er globale begivenheder og forskydninger, som vi ikke havde troet var mulige for bare få år tilbage.

Sådan siger litteraturanmelder Klaus Rothstein.

Da han var barn og ung, var der muren i Berlin, der fysisk adskilte øst fra vest. Den blev symbolet på den tids verdensorden med kold krig, retorik og atomvåbenkapløb.

- Men murens fald i 1989 og tiden derefter har ændret på alle de forestillinger, jeg havde, mens jeg voksede op. Derfor er det interessant at se, hvordan litteraturen følger med. Hvordan den reagerer på politiske krisesituationer og omvæltninger.

Klaus Rothstein anbefaler her en række romaner, der er i stand til at beskrive nogle af vores samtids mest ømme punkter.

Når mediekendissen bliver præsident

- Jeg vil anbefale alle, der gerne vil have et nyt perspektiv på vores samtid, at læse den netop afdøde amerikanske forfatter Philip Roths roman ’Komplottet mod Amerika’.

I den dyrker Roth den kontrafaktiske fortælling. Han forestiller sig, hvad der ville være sket, hvis ikke Franklin D. Roosevelt havde vundet det amerikanske præsidentvalg tilbage i 1933.

Dengang havde Roosevelts modstandere, det republikanske parti, kørt mediehelten og piloten Charles Lindbergh i stilling som kandidat. Og han var aktiv i det, der også dengang hed America First-bevægelsen, og den ville holde USA ude af Anden Verdenskrig.

- Philip Roth bruger romanen til at fuldføre tankeeksperimentet: Lindbergh vinder valget og laver en studehandel med nazisterne. Hvis USA holder sig væk fra Europa, løser USA til gengæld jødeproblemet selv, fortæller Klaus Rothstein.

Romanen blev skrevet, da Trump stadig kun var byggematador. Senere blev Trump mediekendis ligesom Lindbergh og altså nu præsident.

- Meget af romanen minder om det, der sker i dag. Roth var forud for sin tid, han havde sans for det, der kunne komme til at se. Det er noget af det mest indsigtsfulde, seismografiske forfatterarbejde jeg har set, lyder anbefalingen fra radioværten.

Endelig kom der terror

- Med 'Storefjeld' har vi forfatteren bag Jonas Wergeland-trilogien tilbage. Jan Kjærstad har haft et ujævnt forfatterskab, men denne her er jeg vild med, lyder dommen fra Klaus Rothstein.

- Det er en enormt modig roman, der handler om Breivik-massakren på Utøya. Men bare uden at den handler om Breivik-massakren på Utøya.

Jan Kjærstad lader romanen foregå i 2008, tre år før virkelighedens massakre. Han har nedskaleret attentatet til at være et femdobbelt drab på en politiker; en minister og hans familie, der bliver likvideret i et sommerhus udenfor Oslo. Samfundet er i chok, og man siger til hinanden, nu kom terroren til Oslo.

- Romanens geniale dobbeltgreb er, at man ikke kan lade være med at tænke på Breivik og nyfascismen, selv om bogen ikke nævner ham med et ord, forklarer Klaus Rothstein.

- Jan Kjærstad får os til at tænke over offentlighedens reaktion i krisetilstande. Vi bliver klogere på os selv.

- Jeg kan genkende reaktionen fra attentatet ved Krudttønden i København. Der var den samme stemning af katarsis: ’Endelig, det vi har gået og frygtet og ventet på, er kommet. Nu er vi også en slags London og Paris. Endelig skete det.’ Det er frygteligt og ikke rart at få det spejl sat op foran sig. Men det er jo det, forfatterne kan, begrunder han.

En forfatter tager ansvaret på sig

- Jeg har endnu ikke nået at læse denne spritnye bog, men jeg kender forfatterskabet, og derfor ved jeg, at der er noget interessant at hente ved at læse ’Folkemøg’ af Dennis Gade Kofoed.

Romanen er en moderne fabel. Dennis Gade Kofoed kredser om folklore, heriblandt ’de underjordiske’, som huserer på forfatterens hjemø, Bornholm.

I Dennis Gade Kofoeds forrige roman ’Nancy’ allierer de underjordiske sig med klimaet og beslutter at tage øen tilbage fra menneskerne.

- Det er en klimakriseroman, som udvikler sig til at være en flygtningekrisefortælling. Flugten fra Bornholm er skildret, som var det fra Aleppo eller Damaskus. Og nu gør han det igen med ’Folkemøg’. Altså skriver en flygtninge og miljøkriseroman.

Ifølge Klaus Rothstein er Dennis Gade Kofoed et godt eksempel på en forfatter, der påtager sig et vigtigt ansvar.

- Han skildrer de største komplicerede politiske dilemmaer af global karakter, nemlig flygtninge og klima, ovenikøbet med en folklorefortælling som litterær teknik.

- Jeg synes, det er en god formel at have som forfatter, at de skal tage deres samtid alvorlig. Uden at det skal blive sådan en omgang parolelitteratur, som det meget var i 70'erne. Men at finde et bud på vor tids politiske litteratur, siger Klaus Rothstein.

Til efteråret udkommer litteraturformidleren selv med en bog, hvor han kigger på den samtidslitteratur, der behandler flygtningekrisen.

Kan man bade i vand, hvor folk drukner

- Her har vi en vanvittig god roman af en ikke særlig kendt dansk forfatter, siger Klaus Rothstein om Peter Højrups 'Til stranden'.

- Den handler om flygtningekrisen, men også om hvordan man har det, når man har passeret de 30, har fået børn og ikke længere har det uforpligtende ungdomsliv.

I ’Til stranden’ følger vi en gruppe venner, der altid har hængt ud sammen. De plejer at tage til en lille tyrkisk ø på ferie. Og det gør de også i år 2015, hvor flygtningekrisen spøger.

Venneflokken kan høre i nyhederne, at flygtningene søger mod de farvande, der omgiver dem. Alligevel forsøger de at vedligeholde hedonismen og ungdomslivet og bare have det godt og rart.

- Men så kommer det her kæmpe samvittighedsspørgsmål ind i romanen: Hvordan kan vi bade i det samme hav, som de andre drukner i. De kan ikke rigtigt ryste det af sig, siger Klaus Rothstein.

En af personerne i romanen insisterer på, at tingene skal skilles ad. At det er ikke mit problem, at der er folk, der drukner, det skal ikke ødelægge min sommerferie.

- Men der opstår alligevel splittelse, angst og usikkerhed. Og sådan er det, når fremmedheden kommer ind udefra.

Klaus Rothstein mener, at denne roman er fremragende til at konfrontere os med nogle af tidens store og vigtige spørgsmål.

- Vi vil gerne håndhæve de værdier, vi er opdraget med. I vores samfund er vi bedst til demokrati, retssikkerhed, empati og tolerance. Og nu kommer der nogen, der vil have, at vi omsætter værdierne til handling og deler med dem. Hvad betyder det for vores værdier? Skal vi ikke revidere vores selvbillede, spørger Klaus Rothstein med Peter Høirup og ’Til stranden’.

Facebook
Twitter