Højskolesangbogen kravler ind på bestsellerliste for første gang

Under coronakrisen synges der på livet løs i Danmark. Sang kompenserer for et kram, forklarer sangbogsformand.

Historisk har Danmark brugt fællessangen i krisesituationer som 1864, Genforeningen og Anden Verdenskrig. (Arkivfoto) (Foto: Henning Bagger /Scanpix © Ritzau Scanpix)

Højskolesangbogen
ligger for første gang på boghandleren Arnold Buscks bestsellerliste.

Det sker, efter at danskerne i de seneste uger har sunget fællessang i en grad, der sjældent er set. Det gælder både ude på altanen med naboerne og om morgenen med chefdirigent for Pigekoret Phillip Faber på DR1.

Det fortæller administrerende direktør hos Arnold Busck Helle Busck Fensvig til Kristeligt Dagblad.

- I sidste uge var den ikke på listen, så jeg gætter på, at det hænger sammen med den stigende interesse for fællessang, vi har kunnet se i de sidste uger, siger hun til avisen.

Statsminister Mette Frederiksen er én af dem, der har ønsket musik til Phillip Fabers morgensang på DR1. Hver morgen synger tusindvis af danskere med.

Hun tror, at det er privatpersoner, som køber

Højskolesangbogen
, eftersom skoler og andre institutioner, der normalt plejer at købe bogen, er lukkede.

Kompenserer for manglende kram

Højskolesangbogsudvalgets formand, Jørgen Carlsen, peger på, at højskolesangene kan give den følelse af samhørighed, som mange kan savne netop nu.

- Den er jo en kulturskat, der rummer historien, sproget, beskrivelse af landskabet og landsdele. De fleste har et forhold til det, der synges om, og det er befriende at få lov at synge om noget, som man har interesse for eller kærlighed til sammen med andre, siger han til Kristeligt Dagblad.

Vi kan allesammen være med til at redde liv, hvis vi holder afstand til hinanden under coronakrisen. Verden lukker ned, og vi skal blive hjemme. Men hvorfor er det så vigtigt, vi holder afstand til andre mennesker? Få svaret i videoen her:

Jørgen Carlsen mener, at der også kan være en videnskabelig forklaring på, hvorfor fællessange kan være kærkomne i en tid med social isolation.

- På Karolinska Institutet i Stockholm har de lavet undersøgelser af korsangere, hvor de fandt ud af, at, efter at de havde sunget, havde de mere

oxytocin
i blodet.

- Det er det hormon, man kalder krammehormonet. Så i en situation, hvor man ikke kan kramme, er det en måde at kompensere på, siger Jørgen Carlsen.

Han påpeger dog, at den store interesse for fællessang ikke er skabt udelukkende på grund af coronakrisen. Det er ifølge ham en stigende interesse, som har været der længe.

/ritzau/