Hungrer du efter mere The Handmaid’s Tale? Så kast dig over de her bøger

Forfatteren bag tv-serien 'The Handmaid’s Tale' har skrevet flere vilde kvindehistorier. Her får du fire gode bud, du kan bruge ferien med.

Forfatter Margaret Atwood er kendt for sine stærke kvindekarakterer. Her er det June (spillet af Elizabeth Moss), som i The Handmaid's Tale udsættes for alle tænkelige former for vold og overgreb. (© Foto: HBO Nordic)

I denne uge kom sidste afsnit i anden sæson af den populære 'The Handmaid’s Tale' på HBO.

Hvis du er bidt af den dystre fremtidsfortælling, så skulle du måske overveje at tjekke forfatteren bag historien ud.

Hun hedder Margaret Atwood og står bag romanen, som første sæson bygger på, mens anden sæson er en videreudvikling. Atwood har været konsulent på begge sæsoner.

Dorrit Einersen, som er inkarneret Atwood-kender og lektor i engelsksproget litteratur ved Københavns Universitet, kan godt forstå, at serien er blevet så populær:

- Romanen er fra 1985, men den er stadig meget relevant i forhold til at det, der sker rundtomkring i verden med kvinder, der mister deres rettigheder. Der kan pludselig ske omvæltninger, og derfor synes jeg absolut den er relevant at læse.

En af de største

Dorrit Einersen stødte på canadiske Margaret Atwoods forfatterskab i 1970’erne, da hun stadig var en relativt ukendt forfatter. Siden dengang har hun læst alt af den canadiske forfatter, hvis bøger ofte kaldes ’spekulativ fiktion’.

- Jeg synes, hun er en af de bedste nulevende kvindelige forfattere. Der er så mange perspektiver i hendes bøger. Og det er især spændende, hvordan hun i alle sine bøger udforsker kvinders psyke.

Trods sin interesse for kvindeliv og -skæbner i alle afskygninger, ønsker Margaret Atwood ikke at kaldes feminist. Hendes kvindelige hovedpersoner er sammensatte karakterer, som ikke er entydigt onde eller gode.

- Hun kommer virkelig ind i karakterernes forestillingsverden, så det bliver meget levende for os som læsere. Vi lever sammen med dem i det, de kommer ud for, siger Dorrit Einersen, som også fremhæver Margaret Atwoods evne til at finde på nye historier.

Dorrit Einersen giver her sit bud på fire vigtige romaner om vidt forskellige kvindeskæbner fra Margaret Atwoods omfattende forfatterskab.

Anti-offer typen

’Surfacing’ fra 1963 (på dansk ’Op til overfladen’)

I stil med ’The Handmaid’s Tale’ er naturen ude af balance og jorden ved at gå under som følge af menneskers ødelæggende fokus på teknologi.

- Landskabet er goldt, dødt og trist. Og det afspejler også fortællerens følelse af, at hun ikke rigtigt lever. Hun har været en slags zombie, efter at hun var igennem en uønsket abort, fortæller Dorrit Einersen.

- ’Surfacing’ handler om en kvinde, der først ser sig selv som offer, men efterhånden bliver klar over, at hun selv er medskyldig i det, der er sket. Og det var vigtigt i 1970’erne, hvor mange fremstillede kvinder som ofre.

Man kan læse bogen som en ’frelselseshistorie’, fordi den kvindelige hovedperson i løbet af historien befrier sig selv fra den passivitet, hun har været fanget i.

Fra undertrykt datter til digterorakel

’Lady Oracle’ fra 1976 (på dansk ’Fru Orakel’)

- Fortælleren er datter af en meget kontrollerende mor, som gerne vil have, at hun skal være slank og ligne skuespillerinden Joan Crawford, men det vil hun ikke. Hun vil absolut ikke være som hendes mor gerne vil have. Så hun spiser og bliver tykkere og tykkere, fortæller Dorrit Einersen.

Udover det problematiske mor-datter-forhold spiller det underbevidste og det skrevne ord også en stor rolle i bogen. Datteren begynder nemlig at skrive digte, som hun selv har svært ved at forstå.

- Digtene er som oraklet i Delfis udsagn flertydige. Der er ingen egentlig tolkning af digtene, som er åbne for forskellige læsninger - ligesom Atwoods eget forfatterskab.

- Romanen er på flere måder et modstykke til ’Op til overfladen’ ved at være en komisk roman om en kvinde, som har mod på livet og oplever en helt masse og godt kan lide, at ting bare sker for hende. Hun styrer ikke ret meget.

Mandestjæler og søstersolidaritet

’The Robber Bride’ fra 1993 (på dansk ’Røverbruden’)

Denne roman handler om søstersolidaritet og en gruppe veninder, der pludselig får vendt og op og ned på deres liv, da en mystisk ’hundjævel’ ved navn Zenia bryder ind i deres liv.

- Hun får deres traumatiske barndomserindringer op til overfladen, fortæller dem løgnehistorier - og så hugger hun deres mænd, fortæller Dorrit Einersen.

- Kvinderne har hinanden, de er rigtigt gode venner og hjælper hinanden. Det er fællesskabet og søstersolidariteten, der er det væsentlige. Det er venskabet mellem kvinderne, der er centrum for romanen – ligesom det også delvist er i The Handmaid’s Tale.

Den tålmodige kone…

’The Penelopiad’ fra 2005 (på dansk ’Penelopiaden’).

Denne nyere roman er en ’spændende og eksperimenterende’ genfortolkning af historien om Odysseus’ kone Penelope, som ventede 20 år på, at hendes heltemodige mand skulle komme hjem.

- Hun har sit hyr med at holde forskellige bejlere på afstand, og så har hun nogle unge piger, som hun taler med.

Pigerne bliver slået ihjel af Odysseus og hans søn Telemachos, da Odysseus kommer tilbage, fordi han tror, at de har stået i ledtog med bejlerne. I bogen har Atwood inkluderet nogle postmoderne digte, som er skrevet af de unge piger.

- Bogen skildrer også Penelope indefra. Hendes bevidsthedsstrøm, hvor hun tænker og sanser og fortæller om, hvad hun oplever og hvordan hun forsøger at forstå sit liv, siger Dorrit Einersen.

- Atwood udfordrer historien om Penelope som et symbol på den tålmodige hustru. I ’The Penelopiad’ får hun sin egen stemme og bliver dermed mere nuanceret. Og Atwood antyder også, at hun måske ikke har været så tro, som Odysséen påstår...

Den amerikanske streamingtjeneste Hulu har meldt ud, at der kommer en tredje sæson af The Handmaid's Tale.

Facebook
Twitter