Ida følte sig forkert i prøverummet: Du skal ikke passe til dit tøj - tøjet skal passe til dig!

Det er ikke er din krop, der er noget galt med. Det er modebranchen, mener 29-årige Ida Holmegaard.

(Foto: © Kasper Månsson, Dr)

Måske var det de eneste rene bukser i bunken, eller måske har du været igennem flere forskellige outfits, før du landede på dagens valg.

Uanset hvor meget du går op i de stykker stof, du vælger at tage på om morgenen, så er tøj noget, de fleste af os forholder os til i en eller anden grad. Alligevel er det ikke særlig velanset at gå op i tøj og mode.

Det mener Ida Holmegaard, der er forfatter - men som ikke desto mindre meget snart sender en bog på gaden, der handler om netop tøj.

- Jeg har oplevet, at folk synes, det er lidt useriøst og fjollet at beskæftige sig med tøj. Og det havde jeg lyst til at udfordre og grave lidt i, fortæller Ida Holmegaard og fortsætter:

- Tøj er et sprog, vi alle sammen bruger hver dag og forholder os til. Og hvorfor skulle man ikke tale om det? Det er svært at udfordre de ideer, vi har om tøj og have en kritisk samtale, hvis ikke vi taler om det og tager det alvorligt.

- Jeg kan vildt godt lide en underligt krøllet, skinnede polyester eller en spændende vævet uld. Jeg vælger meget, hvad jeg skal have på efter tekstur og materialer, siger Ida Holmegaard, som med undtagelse af undertøj og sokker køber alt sit tøj i genbrugsbutikker. (Foto: © Kasper Månsson, Dr)

Fandt et sprog i London

Den 29-årige forfatter undersøger i sin nye bog med titlen 'Look' fænomenet tøj og ser nærmere på, hvad det egentlig er for noget med de her stykker beklædning, vi tager på - og hvad de repræsenterer, udover rent praktisk at beskytte vores krop mod vind og vejr.

Det gør hen blandt andet ved at se på tøj i bøger og film - og ved at bruge sin egen historie om forholdet mellem tøj og køn blandt andet. I bogen beskriver Ida Holmegaard sin personlige rejse med at nå frem til at "komme ud som ikke-binær" og begynde at bruge "hen" i stedet for "hun" om sig selv.

- Jeg har altid bøvlet meget med de klassiske kønskategorier og syntes, de var rigtig svære at være i, siger Ida Holmegaard, som har været glad for at gå mere i herretøj, efter hen er begyndt at bruge betegnelsen "ikke-binær" om sig selv.

- Forventninger til køn har for mig handlet om, at jeg følte, at jeg skulle være feminin på en bestemt måde for at være okay person. Men jeg har prøvet at tænke, at hvis jeg lægger det væk, hvordan er jeg så? Og det har egentlig ikke været svært for mig at begynde at skifte mellem mine udtryk. (Foto: © Kasper Månsson, Dr)

Fra sommeren 2018 til 2019 boede Ida Holmegaard i London for at studere og skrive på sin nye bog. Og det var mødet med mennesker og miljøer her, der ledte hen til beslutningen om, efter mange års overvejelser, at komme ud som ikke-binær.

- I London kom jeg i kontakt med folk, som brugte et sprog, der svarede til de erfaringer, jeg altid selv har haft i forhold til min kønsidentitet, men som har føltes private og skamfulde. Det var lidt ligesom, hvis man ikke kan huske et ord og så pludselig kommer i tanke om det, sådan: "Yes, dér var det!".

Frustreret over to-kønssystemet

I kunst og litteratur har Ida Holmegaard fundet plads til med egne ord at "være imellem kategorierne" og udforske spørgsmål om sin kønsidentitet. På samme måde har tøj og mode også været et sted, hen har kunnet udtrykke sig mere tvetydigt, forklarer hen.

Mens Ida Holmegaard følte sig fri til at være ikke-binær i nogle sammenhænge, så oplevede hen samtidig en stor frustration over, at der mange andre steder - for eksempel i svømmehallen eller hos frisøren - ikke var samme plads til at identificere sig som andet end mand eller kvinde:

- Bogen bærer på en stor frustration over to-kønssystemet, fordi det ikke giver mening for mig. Der findes så mange forskellige kroppe og måder at være på – hvorfor så kun to kasser? Hvis vi kigger på beklædningsnormerne, så er det også noget, vi nemt kommer til at naturliggøre.

- I London fandt jeg et stort og meget forskelligartet drag-miljø, hvor folk bruger drag som kunstform til at skabe alle mulige kønnede udtryk. Det føltes enormt fleksibelt og var en utrolig euforisk oplevelse for mig at gå ind i det rum. Jeg fandt ud af, at jeg kan manipulere eller ændre mit kønsudtryk med, hvilket snit jeg har over skuldrene for eksempel. (Foto: © Kasper Månsson, Dr)

De normer handler ifølge Ida Holmegaard om, at mænd traditionelt går med bukser, mens kvinder kan gå med kjole og nederdel og generelt har mulighed for at skeje mere ud i deres påklædning i forhold til snit, mønstre og farver for eksempel.

Men sådan har det ikke altid været, siger Ida Holmegaard. Engang var der mere plads til, at mænd godt kunne larme mere i deres påklædning. Og mange andre steder end i Vesten er det sådan i dag.

- Derfor er beklædning et godt sted at kigge, hvis man interesserer sig for, hvordan fortællinger om køn kan være meget naturliggjorte, selvom historien viser, at forholdet mellem kønsidentiteter og tøj altid er i forandring.

- Spidse skjorteflipper er mere maskulint end runde, men der er jo ikke østrogen inde i flipperne? Det er bare helt ned på detaljeniveau, at et stykke tøj viser, om det er lavet til en mande- eller en kvindekrop. Det blev jeg ret interesseret i at gå i karambolage med og optrevle i bogen. (Foto: © Kasper Månsson, Dr)

Når tøjet ikke passer

Modeverdenen i dag er et sted, hvor kønsnormerne både bliver udfordret og fastholdt, mener Ida Holmegaard, som i bogen undersøger den ambivalens.

Hen beskriver blandt andet, hvordan en kollektion fra det spanske modehus Paloma Spain i 2016 "er tydeligt optaget af at undersøge og referere historiske perioder, hvor tøj til mænd havde, hvad man i dag opfatter som et feminint udtryk.".

- Der er masser af designere, som arbejder med at nedbryde klassiske kønsnormer, men langt de fleste tøjforretninger er alligevel opdelt i en herre- og dameafdeling, eller også har de kun den ene. Selvfølgelig er det helt ok, at man identificerer sig som enten mand eller kvinde, og har lyst til at udtrykke det. Men det kunne bare være dejligt, hvis det system var lidt mindre rigidt.

Tøj og mode er nemlig med til at skabe og opretholde bestemte normer i forhold til, hvordan vi opfatter os selv og vores kroppe, mener hen.

- Når jeg prøver tøj, oplever jeg ofte, at det er de samme steder, det ikke passer: Jeg bliver ved med at have for lange arme til damebluser og for brede hofter til herrebukser, siger Ida Holmegaard, der selv syr en del af sit tøj om for at få det til at passe til sin krop.

Oplevelsen af på den ene eller anden måde ikke at passe til det tøj, man kan finde i butikker, tror Ida Holmegaard ikke, at hen er alene om:

Håber på "radikale forandringer" i modeindustrien

- Jeg tror, de fleste mennesker gennem den måde, tøj er konstrueret på, har en intim forståelse af, hvordan de på en eller anden måde adskiller sig fra en norm. Og det er et relativt nyt fænomen, at der kun findes small, medium, large og så videre. For ret kort tid siden var meget tøj jo skræddersyet.

I bogen undersøger hen de standardiserede tøjstørrelser, som ifølge Ida Holmegaards kilder første gang blev brugt i Vesten til soldaterne i Den Amerikanske Borgerkrig.

I sin research fandt hen også ud af, at der tidligere har været forsøg på at skabe størrelsessystemer til kvinder med større variation. Men det blev afvist af modeindustrien som alt for besværligt og dyrt at producere, og i stedet indførte man det system, vi kender i dag, forklarer hen.

- Hvis man står der i prøverummet og føler sig forkert; at ens krop er for lille eller for stor, så er det måske meget godt at tænke over og vide, at det måske ikke er min krop, der er forkert, siger Ida Holmegaard, der håber på "radikale forandringer" i modeindustrien.

- Rundt om den her situation i et prøverum arbejder et kæmpestort industrielt system, der bygger på nogle forestillinger om, hvordan den kønnede krop skal se ud. At være bevidst om det kan måske være en lille hjælp. Og så kan man prøve selv at forandre tøjet, så det passer bedre til ens krop og det udtryk, man er interesseret i, i stedet for at tænke, at man skal ændre sig selv.

'Look' udkommer den 7. februar.

- Hvis tøjet har et job, så er det jo at passe på og til kroppen og være rar mod den. Det er ikke vores job, at industrien skal have det nemt, siger Ida Holmegaard. (Foto: © Kasper Månsson, Dr)