Jeg blev helt grebet af hende! Vidste du, at verdens første forfatter er en 4000 år gammel prinsesse?

En dansk forsker og en forlægger er gået sammen om at udbrede kendskabet til verdens første forfatter, som var en prinsesse og religiøst overhoved fra oldtidens Irak.

(© Grafik: Oliver Seppo Rasmussen)

Hvad er en forfatter?

"Øh, dumt spørgsmål", tænker du måske. For en forfatter er selvfølgelig én, der skriver bøger. Det giver sig selv. Men der var faktisk engang, hvor personen bag en tekst ikke fik nogen som helst opmærksomhed.

Vi skal lidt mere end 4000 år tilbage i tiden til oldtidens Mesopotamien, det område som i dag er Syrien og Irak. Her finder vi verdens første skriftsprog - og verdens første forfatter, en prinsesse og ypperstepræstinde ved navn Enheduana.

- Ideen om et menneske bag teksten bliver født med Enheduana, fortæller Sophus Helle, som har oversat - eller gendigtet, som han insisterer på at kalde det - Enheduanas hovedværk, der på dansk har fået titlen 'Dronning over verdens magter'.

Det udkom for nylig og bygger altså på en tekst, der bliver regnet som verdenshistoriens første af sin slags, skrevet af en navngiven forfatter.

Fortjener mere opmærksomhed

Hvad digtet handler om, vender vi tilbage til. Først skal vi lige have på plads, hvad der får en ung, dansk forsker til at bruge flere år på en forfatter, der levede for mange tusinde år siden.

- Jeg blev meget grebet af hende. Enheduana er et stjerneeksempel på en figur, der fortjener at blive langt mere kendt, end hun er i dag. Og min passion er at bringe de emner, der optager mig, ud til et bredere publikum, forklarer Sophus Helle.

Han stødte første gang på Enheduana i forbindelse med sin kandidatuddannelse i assyriologi på Københavns Universitet. Og hun var så spændende, at han simpelthen valgte at dedikere et tre år langt ph.d.-projekt til Enheduana og spørgsmålet om, hvordan og hvorfor forfatterbegrebet opstod. I øvrigt et projekt, som Sophus Helle fik prisen som 'årets unge europæiske forsker' for.

'Dronning over verdens magter' er illustreret af Johanne Helga Heiberg, som har ønsket at lave en visuel oversættelse af værket. På hver side i bogen kan man også følge oversættelsen fra sumeriske kileskrift til dansk. - Så kan læseren få en fornemmelse for, hvordan indholdet rejser gennem sproget og tiden og lander i det nudansk, vi møder i teksten, forklarer forlægger Shëkufe Heiberg, som har udgivet bogen.

Sophus Helle er faktisk så begejstret for Enheduana, at han har svært ved at begrænse sig, da jeg beder ham gå mere i dybden med, hvorfor hun er så interessant.

- Jeg bliver nødt til at liste flere ting op, siger han undskyldende - og fortsætter:

- Litteraturhistorien er med få undtagelser domineret af hvide mænd, og derfor er det virkelig interessant, at verdens første forfatter var kvinde og fra det område, som i dag er Irak.

Sophus Helle kalder arbejdet med ’Dronning af verdens magter’ for ”sprogets ekstremsport”, både fordi sumerisk ligger langt fra vores måde at skrive på i dag - og fordi Enheduana skriver kryptisk og bruger mange flertydige ord og obskure hentydninger. Derfor insisterer han på, at den danske tekst er en gendigtning.

Men det er ikke kun Enheduanas køn og etnicitet, der er værd at bemærke. Digtenes form og indhold fortjener også at blive hyldet, forklarer Sophus Helle. Et sted i digtet står der: "Jeg er Enheduana, ypperstepræstinden" - og det er helt centralt, forklarer han:

- Ikke nok med, at hun er den første forfatter, vi kender til; hun beskriver også selve det at blive forfatter i sit digt. Det har en metadimension, som vi kender i dag fra Knausgård blandt andre. Den ide er altså lige så gammel som forfatterbegrebet selv - og det gør op med vores forestilling om, at folk førhen var mere simple, end vi er i dag.

Hun gav plads til raseri og vrede

Som ypperstepræstinde i byen Ur var Enheduana den øverste ansvarlige for templet, dets ansatte og rigdomme, og dermed bestred hun et af oldtidens mest magtfulde positioner. I digtet er Ur, som hendes far Kong Sargon har indsat hende til at regere over, under angreb fra en oprører.

'Dronning over verdens magter' er skrevet som en hymne til Inana, gudinde for alle universets kræfter, herunder sex, krig, kærlighed og kaos. Hun er datter af måneguden Nanna, som Enheduana er ypperstepræstinde for. Da Nanna ikke har besvaret hendes bøn om hjælp mod oprøren, henvender hun sig derfor til Inana.

Dét gør Enheduana ved at hylde Inanas vilde og krigeriske kræfter. Og netop dét er noget af det stærke ved digtet, mener Shëkufe Heiberg, der har udgivet 'Dronning over verdens magter' på sit forlag Uro.

- Hun giver raseriet en meget central plads og gør plads til den hele kvinde med alle de her følelser, raseri og mægtighed, hun rummer. Selvom hun skriver for 4300 år siden, synes jeg, hun skriver sig direkte ind i de feministiske strømninger, som i dag arbejder for at give kvinder plads til at være i verden med alle deres facetter.

UDDRAG FRA BOGEN: "Du er en rasende ild, der / regner over landet. Du / er dronningen, der har / fået magt fra himlen / selv. Du rider på løver / og giver ordrer med himlens velsignelse. / Hvem kan forstå de / opgaver, der tilfalder / dig? Det er dig, der / smadrer fjendelandet, / dig, der giver stormen / styrke (...)" (© Johanne Helga Heiberg/Forlaget Uro)

Vil give plads til overhørte stemmer

Digtudgivelsen kom i stand, efter Shëkufe Heiberg mødte Sophus Helle på BogForum for et par år siden. Hun havde læst om hans ph.d.-projekt om den her fascinerende oldtidspræstinde - og hun endte med at tilbyde at udgive det digt, som Sophus Helle allerede havde arbejdet på i nogle år.

- 'Dronning over verdens magter' passer virkelig godt ind i mit forlag, som jeg stiftede for at give plads til de kvindelige og i høj grad ikke-vestlige stemmer, der ellers ikke bliver hørt, fortæller Shëkufe Heiberg, som selv oversætter fra persisk til dansk.

Bogen udkom i november sidste år og har fået en hel del opmærksomhed, blandt andet fra flere begejstrede anmeldere - og et tredje oplag er lige nu på vej fra trykken. Det sker ellers ikke så tit for et mikroforlag som Uro, der ikke kommer i nærheden af de store forlagsgiganters markedsføringsbudgetter. At det sker med et flere tusinde år gammelt digt er endnu mere usædvanligt.

Ingen undskyldning længere

Der findes en tidligere udgave Enheduanas digt på dansk, gendigtet af Suzanne Brøgger, men det bygger på en engelsk oversættelse. Det er første gang, vi har en oversættelse fra sumerisk til dansk - og en samlet udgivelse af hele digtet. Og dét er ifølge Shëkufe Heiberg på høje tid:

- Det er et værk, som burde være kanoniseret for længst, og som større forlag burde have samlet op.

Da Shëkufe Heiberg i sin tid studerede litteraturvidenskab hørte hun aldrig noget om, at verdens første forfatter var en kvinde - men det håber hun kommer til at ske for studerende nu.

- Hidtil har det kunnet forklares med manglende kendskab, men fremover mener jeg ikke, der kan være nogle undskyldninger. Enten ryger værket direkte ind på pensum, eller også vil jeg mene, man ret bevidst fortier en vigtig del af litteraturhistorien.

- Jeg vil anbefale, at man læser det flere gange. Prøv at læse det med følelsen i stedet for forståelse, prøv at mærke kraften i det, lyder rådet fra Shëkufe Heiberg, som selv måtte læse det 18-sider lange digt et par gange, før det rigtigt "åbnede sig for hende".

At det overhovedet er muligt at læse Enheduanas digt i dag vidner om den berømmelse og status, hun havde i oldtiden. Gennem flere hundrede år blev hendes tekster nemlig brugt i de oldbabylonske skoler til at lære det uddøde sprog sumerisk, ligesom vi stadig lærer latin i Europa, forklarer Sophus Helle.

Da den trykte bog ikke fandtes, blev digtene kopieret på lertavler af eleverne. Og på den måde blev hendes digte - og navn - bevaret. I nyere tid kom den første oversættelse i 1968.

Enheduana taler til vores tid

Selvom man med ret stor sikkerhed kan sige, at den historiske person Enheduana har eksisteret, bliver det stadig diskuteret, om hun faktisk selv er ophavskvinde til digtene. Det kan være en af grundene til, at det stadig er få, der kender til verdens første forfatter.

Men spørgsmålet om, hvorvidt Enheduana selv har skrevet de digte, der er tilskrevet hende, ser Sophus Helle ikke som centralt. Det er igen forholdet mellem tekst og forfatter, han peger på.

- Det er første gang, vi møder tanken om en forfatter. Og det er virkelig tanken, der tæller her. Med historien om Enheduana fødes ideen om forfatteren: mennesket, der taler til os gennem teksten, forklarer han.

Fordi der findes så mange lertavle-kopier af hendes tekster, regner Sophus Helle med, at vi godt kan glæde os til flere nye fund af Enheduanas værker i fremtiden. På den måde bliver forfatterskabet ved med at leve.

- Hun kommer til at vokse og udvikle sig i takt med, at der dukker nye manuskripter op og i takt med, at hun forhåbentlig får nye læsere, siger Sophus Helle, der lige nu arbejder på en engelsk oversættelse af Enheduanas samlede værker.

Og der er i øvrigt rigtig god grund til at læse Enheduana lige nu, mener han:

- Hun er en digter, der rammer midt ned i vores politiske og sociale kaos. Jeg tror virkelig, at kaotiske tider skaber store digtere - og i kaotiske tider har vi også brug for store digtere til at forstå de omvæltninger, der sker omkring os.

Facebook
Twitter