Julius var weekend-misbruger af hash, kokain og mdma: Jeg ville bare forsvinde

Julius Mygind har i dag droppet stofferne. Nu hjælper han andre unge med at gøre det samme.

Julius Mygind har siden 2015 holdt foredrag om sit eget liv med misbrug og om, hvordan man skaber forandring og motivation i sit liv. (Foto: BAX LINDHARDT © BAX)

- Hvem har coken? Hvem har mdma'en? Det eneste, vi tænkte på, var stoffer, og at vi skulle være fucked og forsvinde fra hverdagen.

Ordene kommer fra 27-årige Julius Mygind, der fra han gik i 7. klasse, til han var 19 år, røg hash og eksperimenterede med kokain, amfetamin, ecstacy og mdma.

Otte år efter han droppede hashen i hverdagen og stofferne i weekenden, hjælper Julius Mygind som foredragsholder og coach i dag andre unge, der kæmper med ensomhed og usikkerhed, og som ender ud i et misbrug.

Og så har han netop udgivet bogen 'Mit barn tager ikke stoffer - jeg har spurgt…', som han har skrevet sammen med sin mor, Lise Mühlhausen, hans ven, Magnus Trampe Broch, og dennes mor, Stine Trampe Broch.

- Jeg blev introduceret til hash i en alder af 14 år, og jeg fik den her fornemmelse af at kunne kommme væk fra al min usikkerhed, mine tanker og forventningspresset – jeg ville bare forsvinde, siger Julius Mygind.

Han har siden de helt små klasser i folkeskolen altid haft følelsen af aldrig rigtig at passe ind eller at være klog og god nok. Så da han begyndte at hænge ud med nye venner, som drak og røg, så sagde han ikke nej, fordi han ville være en del af fællesskabet.

Så i stedet for at håndtere de negative tanker, bedøvende han dem ved at ryge joints. Og joints blev med tiden til kokain, mdma og andre hårde stoffer, når weekenden bankede på.

- I starten var kokainen kun til specielle lejligheder, når det skulle være ekstra. Men ret hurtigt blev alle fester specielle lejligheder, og jeg nåede til et punkt, hvor det slet ikke var sjovt at feste uden at være på stoffer, fortæller Julius Mygind.

Den 'perfekte' facade krakelerede

De daglige joints og weekendmisbruget fortsatte over flere år, mens Julius Mygind på overfladen levede det gode liv i Nordsjælland, passede skolen og samtidig opretholdt en facade over for sine forældrene, så de ikke fattede mistanke.

Han opdigtede endda et falsk forhold til en pige, så han kunne sige til sine forældre, at han overnattede hos hende, mens han i virkeligheden røg joints hos en kammerat eller tog på natklub i København.

Men facaden begyndte at krakelere, da en ven tæt på ham fik vendt op og ned på sit liv.

- Jeg mistede kontakten til en god ven, fordi han fik en hashpsykose. Det slog mig ret meget ud, for han blev virkelig syg. Han røg ind på den lukkede afdeling, og den dag i dag er han stadig indlagt ind i mellem, fortæller han.

Den episode ramte ham hårdt, for det kunne lige så godt have været ham, der havde fået en hashpsykose.

Noget måtte ske, tænkte den dengang 19-årige Julius Mygind. Det her liv skal ikke være min fremtid.

Så han begyndte den hårde periode med at skære ned for hashen, som han røg hver dag, og komme igennem weekenderne uden at give efter for trangen til kokainen.

- Det gik langsomt, men sikkert fremad, og det var nok først, da jeg blev 20 år, at jeg kunne puste ud og trække vejret igen. For første gang i lang tid begyndte jeg at tro på mig selv og lytte til mine egne behov.

Alle kan få fat i stoffer på et øjeblik

Otte år er gået, siden Julius Mygind droppede hashen og de hårde stoffer.

Siden 2015 har han gjort det til sin levevej at holde foredrag om sit eget liv med misbrug og om, hvordan man skaber forandring og motivation i sit liv.

Over hele landet møder han og snakker med unge til hans foredrag, og han overvældes over, hvor mange forskellige grupper af unge, der ryger joints og tager stoffer i weekenden.

- Det er ikke kun hippierne, der ryger joints, og det er ikke kun overklassen, der tager coke. Det er alle, der kan få fingre i stoffer i dag, siger han.

I bogen 'Mit barn tager ikke stoffer - jeg har spurgt...' får man fortalt Julius Mygind og hans mors, Lise Mühlhausen, historie parallelt. Bogen er tiltænkt som en håndbog til forældre, som har børn, der ude i et misbrug. (Foto: BAX LINDHARDT © BAX)

Men for Julius Mygind er det meget mere interessant at snakke om, hvorfor han selv og andre unge har behov for at skeje ud weekend efter weekend, og hvordan man kommer ud på den anden side af et misbrug.

- Jeg mener, at folkeskoler og ungdomsuddannelser har et særligt ansvar for at snakke til eleverne, så de får lyst til snakke. Det hjælper ikke at stå med en løftet pegepinger og sige: Don’t do drugs, I dør af det.

Og så er det op til forældrene at stoppe med at være så berøringsangste omkring deres børns misbrug.

- Forældre skal stoppe med at være bange for at blive stemplet som dårlige forældre, hvis de taler højt om problemet. Vi bliver nødt til at snakke om årsagen til, at unge føler, de har brug for stofferne, mener Julius Mygind.

Facebook
Twitter