Karens personlige psykose-historie hyldes af eksperter: 'Alle bør læse den her bog!'

Karen Fastrups bog om sin egen psykiske sygdom kan være med til at nedbryde fordomme, mener to psykiatere.

I 'Hungerhjerte' skriver Karen Fastrup blandt andet om en voldsom psykose, som første til diagnosen borderline. (Foto: Morten Holtum © Gyldendal)

Hvordan føles det at være psykotisk?

Og hvordan har man det efter en behandling med elektrochok?

Det er spørgsmål, som kan være svære at få svar på, hvis ikke man har prøvet den slags på egen krop.

Men ét sted, hvor man faktisk kan få svar er i bøgernes verden. Det er efterhånden ret udbredt blandt danske forfattere at skrive om deres egen erfaring med psykisk sygdom.

Alene inden for det sidste år er der udkommet romaner og digtsamlinger om diagnoser som depression, bipolar lidelse og skizotypi, som er en mildere form for skizofreni.

Og det er godt, mener Poul Videbech, professor i psykiatri og overlæge ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning i Region Hovedstaden.

- Folk har en masse mærkelige og forkerte forestillinger om, hvad det vil sige at være psykisk syg. Derfor er den her slags bøger vigtige. De kan være med til at nedbryde fordomme, siger han.

Én af de fordomme, han mener, bøgerne er med til at rykke ved, er for eksempel den, at man aldrig kan blive rask, hvis man først har fået en psykisk sygdom.

Bøgerne rammer os på en anden måde

Forfatternes fortællinger kan også udfordre ideen om, at bare fordi man har en diagnose, så er man ikke nødvendigvis sin diagnose.

Det mener Anne Lindhardt, psykiater og tidligere formand for Psykiatrifonden, som er enig med Poul Videbech i, at bøgerne er vigtige:

- Forfatterne får meget tydeligt frem, at de faktisk er hele mennesker trods deres sygdom.

Fordi psykisk sygdom i dag er så udbredt og rammer alle samfundslag og -grupper, så er det helt afgørende, at vi får skabt større forståelse, mener Anne Lindhardt.

- Hver tredje dansker får en psykisk sygdom, og mindst hver anden af os har en pårørende. Derfor er det vigtigt for os alle at forstå, hvad der foregår i et sind, der er ramt af psykisk sygdom, siger hun.

- Og det rammer os på en anden måde, når vi læser skønlitteratur.

Anne Lindhardt og Poul Videbech anbefaler her fire bøger, som giver et indblik i livet med psykisk sygdom.

1

Hun kommer ud på den anden side

Karen Fastrups evne til at skrive var muligvis også hendes redning, vurderer Poul Videbech. (Foto: Morten Holtum © Gyldendal)

For lidt mindre end et år siden udkom 'Hungerhjerte' af Karen Fastrup, som handler om en voldsom psykose og efterfølgende indlæggelse, der endte med, at hun fik diagnosen borderline.

- Det er ikke bare en sygdomshistorie, det er et menneskes historie, siger Anne Lindhardt, som tilføjer:

- I virkeligheden bør alle bør læse den her bog, for den giver stor indsigt.

Som psykiater har hun selv fået meget ud af at læse bogen, der også handler om Karen Fastrups barndom og oplevelser, der måske var med til at grundlægge og senere udløse hendes sygdom:

- Ved at læse 'Hungerhjerte' får jeg viden om et liv inde på en psykiatrisk afdeling, hvor jeg er kommet igennem fyrre år, men egentlig aldrig har vidst, hvad der foregik.

Poul Videbech anbefaler også Karen Fastrups bog, som han mener, netop gør op med nogle af de fordomme, der eksisterer i dele af befolkningen.

- Hun demonstrerer jo, at man kan være meget svært sindssyg og komme ud på den anden side som et helt menneske, blive velfungerende og få et godt liv.

Han er særligt imponeret over hendes evne til at 'træde ud af sygdommen og se på den udefra'.

- Det er sjældent, at man kan det. Det har gjort det muligt for hende at skrive bogen – og nok også medvirket til at gøre hende rask, siger han.

2

Historie om både pårørende og patient

Peter Øvig fortæller både om at være pårørende og patient. (Foto: Simon Klein Knudsen © Gyldendal)

Journalist og forfatter Peter Øvig udgav i år bogen 'Min mor var besat'.

Den skulle egentlig kun have handlet om hans mor og hendes liv med depression. Men i løbet af sit arbejde med bogen endte han med selv at blive ramt af meget svær depression.

- Peter Øvigs bog demonstrerer hvor meget værre depression er, end man lige kan forestille sig - og det er meget værdifuldt, siger Poul Videbech.

Bogens styrke er ifølge Poul Videbech, at den både er et portræt af livet som nærmeste pårørende til en psykisk syg og som en, der selv bliver ramt af meget svær sygdom, der blandt andet indebærer at han får elektrochokbehandling.

- Elektrochok er meget skræmmende for de fleste, men han bliver jo fuldstændigt rask og får et godt liv.

- Det er fascinerende, hvordan han bruger sin diagnose til at lave god litteratur og give en stor læseoplevelse, siger Poul Videbech.

3

Indlagt i et mandsdomineret regime

Amalie Skram blev født i 1846 i Bergen og døde i 1905 i København. (Foto: SCANPIX)

Der findes også eksempler på bøger, der er mere end 100 år gamle, som beskriver psykisk sygdom på en måde, så det stadig er relevant i dag.

Den norsk-danske forfatter Amalie Skrams selvbiografiske 'Professor Hieronimus' fra 1895 er et godt eksempel på netop det, fortæller Anne Lindhardt.

Den handler om en ung, kvindelige kunstmaler og nybagt mor, som har så svært ved at forene de to sider af sit liv, at hun ender med at få det, man dengang kaldte et 'nervesammenbrud'.

- Man mente, at især middelklassens kvinder var sarte skrøbelige individer. Da hun bliver indlagt, kommer hun under et meget strengt, mandsdomineret regime, fortæller Anne Lindhardt, som fortæller, at Amalie Skrams bog endda fik konsekvenser for samfundet.

Der opstod nemlig en protestbevægelse imod virkelighedens professor Hieronimus, Knud Pontoppidan, og de fængselslignende forhold på Københavns kommunehospital, hvor han var overlæge.

- På den måde er den også et stykke kvindepolitisk historie.

4

En kvinde i total opløsning

Tove Ditlevsen skrev både romaner og selvbiografiske bøger om sine psykiske problemer og sit misbrug. (Foto: Gyldendal)

Omkring 70 år senere skrev den populære forfatter Tove Ditlevsen en roman, der på mange måder minder om førnævnte af Amalie Skram.

Den selvbiografiske 'Ansigterne' fra 1968, som blev genudgivet for nylig, er nemlig en fortælling om en succesfuld børnebogsforfatter, der er splittet mellem karriere og familieliv. Hun får et sammenbrud, bliver indlagt og prøver at tage sit eget liv.

Det samme skete flere gange for Tove Ditlevsen, som begik selvmord i 1976.

- Hun har nogle meget fine beskrivelser af en periode, hvor hun er fuldstændigt sindssyg; hvor sprog og tid forsvinder og ansigterne omkring hende bliver forvrænget. Det er en total opløsning af hendes omverden, fortæller Anne Lindhardt.