Kim Larsens søn springer ud som forfatter: 'Jeg har været igennem hele følelsesspektret'

22-årige Lui Larsen debuterer med digtsamlingen 'Endnu er vi her (lidt endnu)'.

(Foto: Anne Vestergaard Olsen © dr)

Kender du den Woody Allen-film, der hedder 'Midnight in Paris'?

Hvis ja, så har du ifølge Lui Larsen en ret god fornemmelse for, hvilken type han er.

- Jeg minder ret meget om hovedrollen i den film, siger han.

Hvis du ikke aner, hvad 'Midnight in Paris' handler om, så hjælper jeg dig på vej senere i artiklen, for dr.dk har sat sig for at blive lidt klogere på, hvem 22-årige Lui Larsen er.

Hvorfor?

Han har lige udgivet sin første bog, 'Endnu er vi her (lidt endnu)'. En digtsamling om tre år af en ung mands liv, hvor Paris spiller en stor rolle.

Og så er der lige det med, at Lui Larsen er yngste barn af Danmarks største musiker igennem tiderne, Kim Larsen. Et faktum, der er svært at komme udenom, selv om det skal handle om Lui Larsens digterdebut.

- Jeg kan ikke skjule, at jeg er Kim Larsens søn, og det har jeg da heller ikke noget ønske om at gøre, siger Lui Larsen.

For faren har været en inspiration, understreger Lui Larsen.

- I hele min barndom er jeg blevet fortalt vanvittigt mange gode historier, og jeg har set vanvittigt mange gode film og hørt vanvittigt meget god musik, fortæller Lui Larsen.

Og så fik Kim Larsen med sin død i 2018 direkte indflydelse på den digtsamling, som sønnen netop har udgivet.

Billedet af Lui Larsen pryder bagsiden af coveret på 'Endnu er vi her (lidt endnu), der udkom den 27. november via forlaget Historia. (Foto: CAMILLA LUNDBYE)

Rødvinsbrandert i Paris

Historien om 'Endnu er vi her (lidt endnu)' starter et år tidligere.

I 2017 i Paris på en rejse med tre venner. Dagen efter et langt stop ved den berømte kirke Sacré Coeur.

- Vi havde siddet og drukket rødvin hele natten og havde voldsomme tømmermænd. Vi skulle videre med tog til Amsterdam fra Gare du Nord, og jeg var lidt trist over, at vi skulle afsted, for jeg er stor beundrer af Paris. Det er nok min yndlingsby. Og det var kun anden gang, jeg var der, fortæller Lui Larsen.

- Mens vi ventede på toget, gik jeg rundt og kigger på butikker og fandt en boghandler, hvor man kunne købe Moleskine-notesbøger, så det gjorde jeg.

Med sit nye køb i rygsækken steg 19-årige Lui Larsen om bord på toget mod Amsterdam.

- Jeg er kæmpe fan af Father John Misty, og jeg har altid fået meget ud af hans tekster, især dem fra albummet 'I Love You, Honeybear'. Da jeg sad i toget og hørte det album, fik jeg pludselig lyst til at skrive et digt, og jeg satte mig et mål om at skrive noget, der måske bare kunne nå halvvejs op på hans niveau.

Og så begyndte Lui Larsen at skrive i sin nye Moleskine-notesbog.

- Jeg skrev et digt, der blev ni sider langt, og det blev virkelig ikke særlig godt. Men da vi nåede Amsterdam, havde jeg besluttet mig for, at jeg ville skrive en digtsamling.

Er du boheme?

Lui Larsen er en god fortæller. Han lægger vægt på detaljerne og henviser selv til store historiefortællere, når han peger på sine inspirationskilder.

Musikeren Father John Misty for eksempel.

- Han er nok min største inspiration til at skrive digte, siger Lui Larsen.

- Og så mødte jeg ham faktisk på Northside i 2018. Han er mit store idol, og så kom han der med langt skæg, opknappet skjorte og solbriller. Jeg var ret nervøs, men jeg fik givet ham et af mine digte, og han var virkelig flink. Han er virkelig boheme med stort B, siger Lui Larsen om den notoriske kvindebedårer, crooner og levemand.

Er du også sådan en boheme-type?

- Ja, det vil jeg nok sige, jeg er. Så længe man kan gøre lidt grin med det og har lidt selvironi omkring det, som Father John Misty også har.

- At være boheme er jo på mange måder at romantisere virkeligheden og skabe noget eventyr, og det elsker jeg at gøre, når jeg for eksempel fortæller om Moleskine eller Paris.

Strunge, Uncle Danny og Papa

Lui Larsen slynger navne på andre inspirationskilder ud i digtet 'Lullaby':

Jeg er i Henrik Nordbrandts

eksotiske krigshævn

på lur foran Trojas porte

Jeg er Strunge i stiv gang

mellem nattens lysende celler

Jeg lytter til Søren Ulrik Thomsens

jazzlullaby

og tænker på Uncle Danny

og hans bluessind

Han skulle måske have været taxachauffør

men så alligevel ikke.

...

Klokkerne ringer svagt et sted

fra tredje sal

og jeg vil gerne elske som Papa

på vej til en halv sultedød

under byens lys.

...

Jeg hviler skam også i mig selv

Det er jo ikke ment på den måde

Jeg vil så nødigt være foruden

Men det er eftermiddag

og jeg skriver altså bedst om natten!

...

Nej, Papa er ikke Kim Larsen, men Ernest Hemingway, som Lui Larsen faktisk har siddet og ventet på ved midnatstid i Paris.

Forvirret?

Forståeligt nok, da den amerikanske forfatter døde i 1961, og Lui Larsen først blev født 37 år senere.

Forklaringen kommer her og leder tilbage til filmen 'Midnight in Paris', hvor Lui Larsen – ifølge egen vurdering – har en del ligheder med hovedpersonen Gil Pender spillet af Owen Wilson.

I Woody Allen-filmen fra 2011 er Gil på ferie i Paris med sin forlovede og sine kommende svigerforældre, men forfatteren, der drømmer sig tilbage til Paris i 1920'erne, går alene på eventyr i storbyen. Han farer vild og sætter sig på en trappe, hvor han på forunderlig vis bliver samlet op af Hemingway og andre kendte personer fra 20'ernes Paris.

Det gentager sig aften efter aften. Ved den samme trappe på slaget 12.

- Vi tog faktisk ud til den trappe i 2017. Så satte vi os, drak rødvin og ventede på, at Hemingway skulle komme og hente os, men han kom ikke den aften, griner Lui Larsen.

Igennem hele følelsesregistret

Hvor var du i dit liv i 2017, da du begyndte på digtsamlingen?

- Jeg var et mere godtroende sted i mit liv. Det er man jo, når man er 19, før man mærker, hvor ondt livet kan gøre, eller hvor godt livet også kan være, siger Lui Larsen.

- Der har man rigtig mange fantasier og romantiserede idéer om, hvad livet er.

Det har Lui Larsen stadigvæk, understreger han, men der er sket meget i løbet af de tre år, det har taget at skrive digtsamlingen.

- Mange af de lidt mere lette digte som for eksempel 'Lullaby' skrev jeg for to-tre år siden. De tunge digte er kommet lidt senere, fortæller han.

- Jeg tror bare, at jeg er vokset med opgaven.

Lui Larsen bevæger sig i 'Endnu er vi her (lidt endnu)' fra det naive og ungdommelige til det modne og reflekterende.

- Man er jo ikke i den samme følelse i tre år. Jeg har været igennem hele følelsesspektret. Der er glæder, bekymringer og sorg, som der er i enhver ung mands liv.

Farens død i 2018 fik betydningen for den retning, digtene tog, og i løbet af digtsamlingen begynder det gradvist at handle mere om sorg og tab. Det kulminerer ifølge Lui Larsen i 'Jeg strækker mine arme ud':

Regnen falder tungt på min kind

fylder huller med vand i mit sind

så det fortsat kan mindes dem der for længst

er vendt hjem.

...

Og derfor griber jeg ud efter

himlens blege stjerner

der hver har ejet et liv

og derfor knaser min hånd af kulde

selvom mit hjerte stadig pumper

så varmt og så fint.

...

- I det sidste digt, titeldigtet 'Endnu er vi her (lidt endnu)', er jeg kommet tilbage til hverdagen, fortæller Lui Larsen.

Er det ikke en meget melankolsk, nærmest deprimerende titel til en digtsamling skrevet af en ung mand, der forhåbentlig har masser af liv tilbage?

- Det synes jeg ikke. Jeg tror, det er sundt at erkende sin dødelighed, og at livet ikke er evigt. Hvis man kan det, så kan man måske rent faktisk nyde det, man har lige nu.

Filminstruktør som 10-årig

Hvad skal der så ske nu, når du er blevet digter?

- I første omgang tror jeg bare, at jeg skal give nogle interviews og nyde et godt glas rødvin, siger Lui Larsen.

Men ser du dig selv som digter?

- Jeg ser digte som noget, jeg skal lave sammen med nogle andre ting. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at leve af at lave digte alene, og jeg er også interesseret i så mange andre ting.

- Da jeg var ti år, rendte jeg rundt i skolegården og sagde, at jeg var filminstruktør, fordi jeg havde lavet nogle små kortfilm med min bror og min mor og far. Og jeg er også meget interesseret i musik.

- Opskriften til den her digtsamling har i høj grad været, at jeg har lyttet til noget musik og skrevet et digt, og jeg er også inspireret af filmmusik og klassisk musik, og i øjeblikket er jeg inde i en periode, hvor jeg hører meget Leonard Cohen.

Har du overvejet at blive musiker ligesom din far og din storebror Hjalmer?

- Jeg har altid godt kunnet lide at optræde. Jeg elsker at spille musik og har også været med i en del bands, men det er på hobbyplan.

- For mig har det aldrig ligget i kortene, at jeg skulle komme ind i musikkens verden på den måde. Det er ikke mit kald, og det har jeg aldrig rigtig tænkt, at det skulle være.

Lui Larsen (til venstre) til premiere på 'Midt om natten' i Tivoli i 2018 med sin mor, Liselotte Kløvborg, og storebror Hjalmer Larsen. Lui Larsens digt 'Kære måne' er med på storebrorens album ’Midt i en drøm eller noget der ligner’ fra 2019. (Foto: Henrik Hildebrandt © Henrik Hildebrandt - Ritzau / Scanpix.)

En lille smule eftertænksomhed

Om digtning er et kald for Lui Larsen eller blot en pludselig indskydelse efter en rødvinsbrandert i Paris er svært at sige.

Sikkert er det, at han har skrevet sin første digtsamling, og at det formentlig ikke er det sidste, vi kommer til at læse, høre eller se fra ham.

- Jeg er åben for alt, hvad der giver et kick inden for den kreative verden, og jeg vil ikke udelukke, at jeg på et tidspunkt laver noget, der ikke er digte, men jeg har jo skrevet de her digte, fordi jeg ikke kunne lade være, og jeg håber, at rigtig mange kommer til at læse dem, siger Lui Larsen.

Hvad vil du med din digtsamling?

- Jeg håber at give folk en oplevelse og noget eftertænksomhed med mine betragtninger om verden og universet. Ikke fordi mine betragtninger er bedre end andres, men jeg håber, at de kan påvirke folk bare en lille smule.

Du kan læse titeldigtet 'Endnu er vi her (lidt endnu) under billedet af Lui Larsen, der er taget den dag, hans digtsamling blev udgivet.

Den nyslåede forfatter med sin første digtsamling. (© Lui Larsen)

Endnu er vi færdige

med dagens lys

endnu må vi tilbringe

natten i mørke

...

Endnu vælter en cykel

et sted fra en lygtepæl

endnu hamrer den lette vogn

med liv og ve og vel.

...

Endnu også med rust og slid.

Endnu må vi se

at forstå os selv

endnu må vi frygte

grenens hamren på kolde ruder.

...

Endnu hvisker du spændt godnat

et sted fra mit hjerte

endnu er der håbet

med sit friske gebis.

...

Endnu de lattermilde ansigter

og billige grin.

...

Endnu var ensomheden

det sidste at finde

endnu var mørket

mit sidste levende billede.

...

Endnu skal vi også en morgen

nå at mødes på Nørreport Station

endnu vil toget komme

et par minutter over tolv

...

endnu må vi da lige snakkes

ved en anden gang

solen skinner,

også hele dagen lang!

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk