Kommentar: Vietnam tændte en kulturrevolution

Musikken, modkulturen og medierne katalyserede et stemningsskift i forhold til Vietnam-krigen, skriver DR’s kulturkommentator i forbindelse med ny bog.

Niels Frid-Nielsen ser nærmere på bogen 'Vietnamkrigen - En international historie - 1945-1975', der også handler om USA's kulturelle eksplosion under krigen.

I næste uge udsender Amerika-kenderen Niels Bjerre-Poulsen et mammutværk på 580 sider, der lanceres som bogen om Vietnam-krigen.

Bjerre-Poulsen graver ny viden frem og skaber et overblik over den krig, der traumatiserede USA og efterlod sig dybe amerikanske ar.

Men Bjerres bog er nok så vigtig i dens skildring af Vietnam-krigen som katalysator for en kulturel eksplosion og fremkomsten af ungdoms- og modkulturer i 1960’erne.

Napalm i aftenkaffen

Det begyndte med patriotiske film som ’De Grønne Baretter’ og en glorificerende dækning af krigen i amerikansk fjernsyn. Men efterhånden som reporterne rejste ud til slagmarken, blev tv-reportagerne mere blodige, desillusionerede og kritiske. Pludselig fik Familien USA et horehus af Napalm og vilkårlig vold galt i aftenkaffen.

Også den musikalske udvikling var med til at vende stemningen. Det begyndte med Pete Seeger, Joan Baez og Bob Dylan gødede i begyndelsen af 1960’erne jorden for en generation af protestsangere, der med kulturkritikeren Susan Sontags ord gjorde Vietnam-krigen til nøgle for en systematisk kritik af samfundet som sådan.

Men protestsangerne var bare begyndelsen.

Country Joe tændte for lavinen

Inden længe hudflettede rockmusikerne den amerikanske krig i Vietnam.

Country Joe & The Fish spiddede krigen i ‘I Feel Like I´m Fixin´To Die Rag’,men det er også værd at huske Jefferson Airplanes ‘Volunteers’, Credence Clearwater Revivals ‘Bad Moon Rising’, the Doors og deres ‘Unknown Soldier’ for slet ikke at glemme ‘Gimme Shelter’ med the Rolling Stones.

Beat- og rockmusikken førte an i en kulturel lavine, en kulturrevolutionær eksplosion, der forandrede USA.

Rock bliver en magtfaktor

Bjerre-Poulsen beskriver skarpt, hvordan rockmusikken vokser sammen med ungdomskulturen og tilsammen bliver en magtfaktor, der får betydning for amerikanernes holdning til krigen.

Man kan måske sige, at musikken, modkulturen og medierne tilsammen var katalysatorer for det stemningsskift, der endte med amerikansk tilbagetrækning fra Vietnam.

Musik, modkultur og medier

Fra en kulturpolitisk synsvinkel er det opmuntrende at iagttage, hvordan musikken, modkulturen og medierne i 1960’erne ikke bare sætter dagsorden, men går hen og får direkte betydning for menings- og holdningsdannelsen i det globale samfund.

Man kan kun gisne om, hvilke begivenheder, der i den grad kan sætte lus i skindpelsen.

Mit bud er, at vi med den skærpede kamp om ytringsfriheden, attentatet mod Krudttønden og Synagogen i København, Muhammed-tegninger og debatten om overvågning og censur på internettet har råstoffet, der meget vel kan katalysere en ny kulturrevolution.

FacebookTwitter