Kristinas første store kærlighed traumatiserede hende: Det er først nu, jeg kan skrive om den

'Paradis først' er en fiktiv rejse ind i parforholdet, der fyldte forfatter Kristina Stoltz' ungdom.

(Foto: Grafik: Oliver Seppo Foto: Robin Skjoldborg © DR/Gutkind)

Har du nogensinde været vanvittigt forelsket?

Sådan helt gennemgribende, altoverskyggende og altopslugende forelsket? Er du det måske endda lige nu, mens du læser det her?

Det blev Kristina Stoltz, dengang hun som 18-årig en sommer i USA mødte en person, der siden skulle blive hendes mand og partner igennem knap et årti.

Og vi taler altså om en forelskelse helt ovre i 'Romeo og Julie'-kategorien.

- Det var ligesom dén relation – eller døden, forklarer forfatteren i dag.

Nu har hun skrevet romanen 'Paradis først', der tager udgangspunkt i den stormende forelskelse, der med sin orkanstyrke var tæt på at blæse hende omkuld.

Og som efterlod hende traumatiseret.

- Kærlighed er ikke kun en god ting. Det kan være en utrolig besættende kraft, bemærker hun.

Alle tre illustrationer i artiklen her er én og samme scene i 'Paradis først', der beskriver det samme minde. Mindet om den første afsked med den store kærlighed. Der under elmetræet på et universitetscampus i USA. Eller var det under en lygtepæl? Dag eller nat? Kristina Stoltz har igennem romanen brugt hukommelsens subjektive linse til at fremmale minder, der hele tiden tager form og farve efter den nutid, hvori der tænkes tilbage. (Foto: Grafik: Oliver Seppo © dr)

For hende blev den første store kærlighed netop en tilnærmelsesvis destruktiv oplevelse. En oplevelse, der har formet hende som menneske og forfatter, og som hun har brugt flere år på at løsrive sig fra mentalt, så hun kunne skrive om den.

- Det er jo meget uhyggeligt på en eller anden måde. Næsten, som om kærligheden bliver en sekt, man ikke kan træde ud af, tilføjer hun.

Kærligheden, der definerer dig

Kristina Stoltz sidder i en spisestol for enden af det lange plankebord. På de fleste vægge er der opstablet bøger i reolsystemer fra gulv til loft.

Det er hovedsageligt her i lejligheden på Vesterbro i København, at hun har skrevet romanen, der med udgangspunkt i egen ungdomskærlighed dykker ned i både forståelsen af den store kærlighed og erkendelsen af, at alting farves, forandres og opstår på ny, når man forsøger at beskrive noget, der skete i fortiden.

Det samme minde kan se og føles forskelligt i din hukommelse, afhængigt af hvor du er i dit liv, når du tænker tilbage. - Du ser for eksempel dig selv på en strand med din søn, og i det næste øjeblik mærker du indefra, hvordan du havde det, dengang du gik på den strand. Det er to meget forskellige ting, siger Kristina Stoltz. (Foto: Grafik: Oliver Seppo © dr)

Bogen er fiktion - stærkt inspireret af Kristina Stoltz' eget liv. Den har ulmet i hende længe, men det er først nu, at hun har fået så meget distance til det forhold, som hun længe efter bruddet stadig romantiserede og endda sørgede over, at hun kan dele sine oplevelser.

- Når man er i sorgen over en tabt kærlighed og holder fast i den, holder man også fast i kærligheden. I det øjeblik man giver slip på sorgen, så giver man helt slip på den person. Det bilder man i hvert fald sig selv ind, siger forfatteren.

I dag har Kristina Stoltz givet slip. Hun er 45 år, og det er nu 27 år siden, hun i 1990'ernes USA blev ramt af kærligheden. Men hun er ikke i tvivl om forholdets betydning for, hvem hun er i dag.

- Jeg var sammen med den mand i næsten alle mine 20'ere, så relationen har helt naturligt været meget definerende for mit liv.

Det var en kærlighed, hvor hele Kristina Stoltz verden, drejede sig om den person, hun var forelsket i.

- Der var ingen horisont ud over det andet menneske. Så selvom jeg endte med at være ulykkelig i relationen, så kunne jeg overhovedet ikke forestille mig, at jeg ikke skulle være i den relation.

Mønsterbryder

Ligesom forfatteren Kristina Stoltz, så bliver hovedpersonen Kristina i 'Paradis først' draget af en ung, smuk mand, der besidder et mørke, hun ikke selv har stiftet bekendtskab med før i sit liv. Et mørke, hun derfor forsvarsløst bliver suget ind i.

- Det er en meget traumatisk oplevelse, som kommer til at farve hendes måde at se og være i verden og kærligheden på, forklarer Kristina Stoltz om sin navnesøster i den nye roman.

- For mit eget vedkommende, altså mig, forfatteren, der har skrevet bogen, har det taget mig mange år at kunne skrive denne her bog, fordi jeg selv har været så traumatiseret af den relation, jeg har haft, fortæller hun uden dog at sætte ord på, hvad der specifikt skabte traumet.

Det er dog tydeligt, at det ikke kun var kærlighedens brændende intensitet. Det var også i høj grad, fordi det var Kristina Stoltz' allerførste voksne kærlighedsforhold.

- Jeg tror, at mange kan nikke genkendende til, at ens første kærlighedsforhold definerer ens andre forhold, fordi man har en tendens til at gentage relationen og forelske sig i personer, der har samme træk som ens første kærlighed.

Sådan var det i hvert fald for Kristina Stoltz. Og det har ikke udelukkende været positivt, da hendes første kærlighed netop var så stormfuld.

- Man skal virkelig arbejde med sig selv, hvis man skal bryde et mønster. Det gælder i alle forhold i livet, men også i kærlighed, siger hun.

-Når man tænker tilbage på ting, er det ligesom et drømmesprog, hvor man ofte ser sig selv udefra. Det er den konstante vekslen mellem et lidt distanceret blik ude fra og et meget nærværende, indefrablik eller fornemmelse, forklarer Kristina Stoltz. (Foto: Grafiker: Oliver Seppo © dr)

Det er én blandt mange årsager til, at det har taget tid at nå dertil, hvor 'Paradis først' kunne blive til en virkelighed. For Kristina Stoltz har altid vidst, at hun gerne ville genbesøge den kærlighed i sit forfatterskab en dag.

- Men jeg har ikke været klar før nu.

Da hun formåede at give slip på fortidens kærlighed gik det til gengæld også stærkt.

- Jeg fik alle mulige skader i min nakke af at skrive den bog, for jeg kunne simpelthen ikke stoppe igen, griner Kristina Stoltz og tager sig til nakken.

Det har taget hende bare lidt over to måneder at producere det, der nu, efter en længere redigeringsfase, er blevet til romanens 170 sider.

- Nu, hvor den er færdig og ligger foran mig som en rigtig bog, som kan læses af andre, føler jeg mig meget forløst og tilfreds. Jeg tror godt, at jeg kan sige, at den er blevet, som jeg gerne ville.

Facebook
Twitter