Kulturminister: De frie bogpriser bliver

Samtlige partier undtagen Enhedslisten er netop blevet enige om at beholde de frie bogpriser, som en presset bogbranche ønsker sig tilbage. Forfattere er fortrøstningsfulde, men bekymrede for boghandlerne.

Sammen med kulturordførerne fra folketingets øvrige partier - foruden Enhedslisten - afviser kulturminister Marianne Jelved at genindføre faste bogpriser. (Foto: Niels Ahlmann Olesen /Scanpix)

I sidste uge dannede en samlet bogbranche fælles front: De ville have de faste bogpriser tilbage.Både forfattere, boghandlere og forlag var enige om, at en politisk indblanding var eneste vej ud af branchens økonomiske krise, hvor boghandlere lukker, og forlag melder om fyringer og røde tal på bundlinjen, og forfatterne frygter for bredden i dansk litteratur.

Men deres håb om hjælp til den økonomisk pressede bogbranche fra Christiansborg er i dag punkteret.Kulturministeren har netop meldt ud, at forligskredsen, der tæller samtlige politiske partier undtagen Enhedslisten, er blevet enige om, at de frie bogpriser bliver. Det var de samme partier, der i 2009 vedtog liberalisringen af priserne:Der er ikke enighed i forligskredsen om, at en genindførsel af markedsregulering vil løse bogmarkedets udfordringer Marianne Jelved- Der er ikke enighed i forligskredsen om, at en genindførsel af markedsregulering vil løse bogmarkedets udfordringer - og ej heller at markedsregulering er det rigtige redskab til at løse de udfordringer, som litteraturen står over for, skriver kulturminister Marianne Jelved i en pressemeddelelse.Forfatter: Bekymret for boghandlereI stedet er man blevet enige om at igangsætte en række tiltag, "der skal fremme danskernes lyst til at læse litteratur", skriver ministeren.Udmeldingen bliver modtaget med blandede følelser hos Danske skønlitterære forfatteres formand Ingelise Hornemann:Det bekymrer mig, at boghandlerne ikke er nævnt. Hvis ikke man får støttet op om boghandlerne, så mister vi et udstillingsvindue og en salgskanal.Inge Lise Hornemann- Jeg kan kun være glad for, at man taler om, at man vil støtte produktionen af litteratur endnu mere. Altså formidlingen, forfatterne og læselysten. Det er en positiv vej at gå, som vi kan bakke op omkring, men nu skal vi have konkretiseret, hvad der ligger bag de her umiddelbart fine intentioner, siger Inge Lise Hornemann til dr.dk/kultur.Hun er dog særligt bekymret for boghandlerne, som ikke er nævnt i ministerens udmelding.- Det bekymrer mig, at boghandlerne ikke er nævnt. Hvis ikke man får støttet op om boghandlerne, så mister vi et udstillingsvindue og en salgskanal, siger hun til dr.dk/kultur.Boghandlere er kritiskeSpørger man boghandlerne selv, er direktør for Boghandlerforeningen, Olaf Winsløw, kritisk over for politikernes udmelding, som han synes er vag:- Liberalisering er gået for langt. Konkurrencen er ødelæggende. Hvis man kærer sig om den danske bogbranche, som politikerne siger, de gør, bør man også indse, at der skal gøres noget ved den hastige afvikling af fysiske boghandler, siger direktøren til dr.dk/kultur.S: Faste bogpriser sikrer ikke breddenI sidste uge forslog boghandlerne sammen med resten af branchen at fastlåse bogpriserne - i hvert fald for periode på fx seks måneder - en såkaldt karensperiode.

Ifølge bogbranchen vil det sikre et bredere udvalg af litteratur fra forfattere, der ikke har samme folkelige appel som eksempelvis populære krimier fra Jussi Adler-Olsen.

Men den årsagssammenhæng giver Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen ikke meget for.- Det er ikke lykkedes branchen at overbevise nogen af de politiske partier om, at en tilbagevenden til faste priser eller karantæneperiode løser nogen af deres problemer, siger han til dr.dk/kultur.

V: Forbrugere venter på 6 mdr. og 1 dagHeller ikke Venstres Michael Aastrup Jensen tror, det vil hjælpe bogbranchen eller læserne at have en karensperiode.- Det eneste, der vil ske, hvis bogen bliver fastlåst i seks måneder, er, at forbrugerne så venter seks måneder og én dag på at få bogen billigere. Det er svært at lovgive mod, siger han til dr.dk/kultur.

Han understreger, at der er en række andre initiativer på vej, der skal hjælpe til at sikre bredden i dansk litteratur. Blandt andet et samarbejde med Biblioteksforeningen, der skal sørge for, at bibliotekerne giver danskerne adgang til andet end den nyeste Jussi Adler-Olsen bog.Boghandlere: Det er ikke nokMen ifølge Boghandlerforeningens direktør er det ikke nok til at sikre bredden i litteraturen og danskernes læselyst.

- Bibliotekerne kan ikke stimulere læselysten alene. Den private forbruger skal stadig købe bøger, så vi vænner de næste generationer til, at bøger er noget, der indgår i hverdagen, siger Olaf Winsløw til dr.dk/kultur.Kulturordfører Mogens Jensen (S) siger til dr.dk/kultur, at kulturministeren endnu ikke er kommet frem til, hvilke initiativer man vil igangsætte, ligesom der heller ikke er afsat penge til fremtidige initiativer endnu.

Facebook
Twitter