Højtlæsning er måske noget, en del forbinder med barndommens godnathistorier. At ligge under dynen og få fortalt en god historie, mens man falder ligeså stille hen.

Men de senere år er højtlæsningen rykket ud af børneværelserne og ind på bibliotekerne – og det er ikke kun for børn.

- Højtlæsning fungerer ligesom en guidet meditation; du følger en stemme, der guider dig ind i et fiktivt univers, hvor du kan vende hverdagens stress og jag ryggen. Her skal ikke træffes beslutninger, her skal du bare læne dig tilbage, følge stemmen og nyde historien.

Sådan siger Mette Steenberg, der er forsker på Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet og derudover leder af Læseforeningen, der bruger højtlæsning som en del af konceptet 'guidet fælleslæsning'.

Og det er tilbagemeldinger fra deltagerne her, der peger på højtlæsningens positive effekter, fortæller hun:

- Højtlæsningen bliver på en måde et helle eller et frirum, som fylder dig med ro og styrker din evne til kvalificeret opmærksomhed og nærvær.

Skærper opmærksomheden

Hun forklarer, at Læseforeningens metode 'guidet fælleslæsning' foregår i grupper, hvor en læseguide udvælger et stykke litteratur, som deltagerne ikke på forhånd har forberedt eller læst hjemmefra.

I gruppen skiftes de til at læse op, og bagefter taler de om det, de har læst.

- I de her højtlæsningsgrupper udveksler folk erfaringer og taler om, hvordan noget føles eller opleves. Så der bliver snakket mere om oplevelser og erfaringer end meninger og holdninger – med højtlæsningen som vigtig komponent, siger Mette Steenberg.

Da foreningen begyndte i 2012, var læsegrupperne målrettet udsatte og folk med psykiske problemer, men med årene er interessen vokset, og i dag arrangerer de også åbne læsegrupper for alle interesserede.

Læseforeningen har omkring 100 læsegrupper i kommuner rundt om i landet. En af de frivillige læseguides kalder i en video på foreningens hjemmeside konceptet for 'kultur-wellness'.

Lydbøger og oplæsning

Interessen for højtlæsningen er også noget, de mærker på Aarhus Bibliotekerne, hvor litteraturkonsulent Lise Kloster Gram for fire-fem år siden fik ideen til en række formiddagsarrangementer med højtlæsning.

- Jeg lagde et enkelt blogindlæg på bibliotekets hjemmeside om arrangementerne, og næsten med det samme blev de fuldt booket, fortæller hun.

Lige siden er Aarhus Bibliotekerne - ligesom mange andre danske biblioteker - fortsat med at afholde alle mulige former for højtlæsningsarrangementer.

Lise Kloster Gram ser en klar sammenhæng med andre 'mundtlige' fortælleformer.

- Lydbøger er også begyndt at boome. Og litteraturen er begyndt at blive mere performativt med digtoplæsninger, som er populære blandt de unge for eksempel.

Oplæsningen ud af bibliotekerne

I København arbejder Foreningen 2200Godnathistorier også med miljøet omkring højtlæsningen. For dem er målet at nå grupper, som ikke selv opsøger litteraturarrangementer på eksempelvis bibliotekerne.

- Min ide har hele tiden være at læse op andre steder end på biblioteker, at få de gode bøger og historier ud til borgere, som ikke har deres vante gang på bibliotekerne, siger sociolog og børnebogsforfatter Stine Josefine Dige.

- Og jeg kender Nørrebro og Ydre Nørrebro og ved, at der er dele af byen, hvor sproget halter, og alt for mange børn bruger en del tid bag skærmen eller på gaden uden tilstrækkelig voksenkontakt.

2200Godnathistorier, som blev stiftet i 2013, arrangerer blandt andet højtlæsning for børn i udsatte boligområder og plejehjemsbeboere på Nørrebro i København.

I 2018 har foreningen særligt fokus på børn, der af forskellige grunde ikke går i daginstitution.

- Vi laver højtlæsning ude i beboerhusene for de udsatte børn i de her karreer, som er præget af fattigdom, sociale problematikker, misbrug og kriminalitet.

- Nogle af de her børn er understimulerede eller som en sæk lopper, der har brug for at finde roen og lære at lytte. Vi er en blanding af oplæsere og socialpædagoger, fordi børnene skal lære den der kultur med at sidde og lytte og vente til, der bliver bladret. Det er ikke medfødt, det er noget, de skal lære, siger Stine Josefine Dige.

Med fest og farver

Hun fortæller, at mange af børnene ikke får læst højt derhjemme.

Det kan blandt andet være, fordi deres forældre ikke har tiden eller roen eller ikke føler, deres danskkundskaber er gode nok, og så tænker de måske, at det er bedre, børnene lærer sproget korrekt, når de kommer i skole.

- Rigtig mange tror, de kan gøre det forkert. Men det vigtige er bare, at de læser og får snakket med barnet og talt om det, de ser på billederne. Det kan lige så godt være på deres eget modersmål. Hvis børnene først stifter bekendtskab med bøger, når de er seks år, så er de lost.

Stine Josefine Dige understreger, at bøger og højtlæsning også er med til at udvide børns begrebsverden, deres evne til at danne billeder og deres empati.

- Jeg er total hippie. Jeg ved godt, at det ikke stopper en bandekrig, at jeg deler gratis børne- og ungdomsbøger og kram ud, men den hyggestund, vi giver børnene, er et tiltrængt pusterum. Vi tilbyder en varm favn, noget nærhed og intimitet, som de ikke får ved en skærm.

Hun understreger, at selvom foreningen har fokus på 'kvalitetsbøger', så foregår det ikke ligesom med pensum i skolen:

- Det er med fest og farver, at vi lirker de der bøger ind.

Engagementet er vigtigt

Der findes en hel del forskning, der peger på alt det gode, højtlæsning kan gøre for børn. Men der er ikke tilsvarende undersøgelser om de 'mentale sundhedseffekter', når det gælder de voksne, forklarer forsker og leder af læseforeningen, Mette Steenberg.

Hun har heller ikke i sine undersøgelser af 'guidet fælleslæsning' set isoleret på højtlæsningen. Men de mange positive tilbagemeldinger, som Læseforeningen har fået fra deltagerne i deres kvalitative undersøgelser, peger alligevel på, at der kan være gavnlige effekter af højtlæsningen.

Og det gælder ikke kun for folk med særlige vanskeligheder.

- Højtlæsningen skærper opmærksomheden, fordi der er en stemme til at forankre læsningen, siger hun og tilføjer:

- Men det er først og fremmest engagement, der er vigtigt. Man skal rekruttere folk til aktiviteten, ikke effekten.