Lagercrantz om Millennium 4: Jeg har været besat af Lisbeth Salander

Forfatteren til fjerde bind i Millennium-serien ville ønske, han selv havde fundet på Salander.

At skrive om Lisbeth Salander har føltes så rigtigt for Lagercrantz, at han nærmest taler om det som en besættelse. (Foto: DANISH FILMINSTITUTE / DR / FILM © Scanpix/Mary Evans Picture Library)

Ved midnat udkommer en af de mest hypede bøger i nyere tid, fjerde bind i Millennium-serien om journalisten Mikael Blomkvist og den utilpassede hacker Lisbeth Salander.

De første tre bind skrevet af afdøde Stieg Larsson har solgt omkring 80 millioner eksemplarer på verdensplan, og det danske forlag Modtryk, der har solgt 1,75 millioner eksemplarer af trilogien, har lavet et uhørt stort førstoplag på 125.000 af ”Det som ikke slår os ihjel”, som fjerde bind hedder.

Det har på forhånd skabt røre, ikke mindst i det svenske litterære miljø, at Stieg Larssons arvinger har valgt at lade Millennium-trilogien fortsætte med en ny forfatter, nemlig David Lagercrantz, der står bag succesbiografier om fodboldlegenden Zlatan Ibrahimovic og matematikeren Alan Turing.

Førstnævnte skabte en del røre, da det tidligere på året kom frem, at bogen ikke var blevet til ved mundtlige interview, men på baggrund af skriftlige kilder.

Deler Larssons vrede

Men det er en både begejstret og ydmyg David Lagercrantz, der møder DR’s Niels Frid-Nielsen i Stockholm forud for udgivelsen af den berømte firer.

Han håber, at han er lykkedes med at få vreden og den høje moral fra Stieg Larssons trilogi til at leve i sin roman, for det er en vrede, han deler.

- Der er jo en vrede i bøgerne, et feministisk raseri og engagement mod, hvordan kvinder behandles.

- Og så har vi det, som var så fantastisk ved Stieg Larsson, at han så det Sverige, som var ved at forandres. Han så racismen og fremmedfjendtligheden, som var på vej ind. Da Stieg Larsson levede, var racisterne en lille gruppe. I dag sidder et fremmedfjendtligt parti i Rigsdagen, siger David Lagercrantz.

Født til at skrive om Lisbeth Salander

Han er fuldt ud klar over, at han bevægede sig ind i minefyldt farvand, da han sagde ja til at føre arven efter Stieg Larsson videre.

Men at skrive om Lisbeth Salander har føltes så rigtigt for ham, at han nærmest taler om det som en besættelse.

- Jeg har været besat. Jeg har følt fra begyndelsen, at her var en karakter, som jeg var født til at skrive om, siger han.

- Jeg ville ønske, at jeg havde fundet på en karakter som Lisbeth Salander. Men nu har jeg fået hende, og jeg er så glad for det.

Mere Salander – mindre kaffedrikkeri

Det er på forhånd ikke meget, der er sluppet ud om handlingen under den stramt koreograferede markedsføring af ”Det der ikke slår os ihjel”. Hemmelighedskræmmeriet har været så grelt, at nogle medier helt har meldt fra over for, hvad der betegnes som et mediemæssigt cirkus.

Men det skulle være sikkert, at det stadig er Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, der spiller hovedrollerne, og ligesom i Millennium-trilogien foregår den nye roman i Stockholms farverige kunstnerkvarter Söder.

Lagercrantz har dog efter sigende valgt at køre Lisbeth Salander frem som den egentlige hovedperson og Blomkvist ud på et sidespor som afdanket venstrefløjsaktivist på det lukningstruede blad Millennium.

Det hyggelige kaffedrikkeri, der var kendetegnende i trilogien, er tonet ned til fordel for en mere hårdtslående og actionpræget stil.

Afviser disneyficering

Alligevel afviser Lagercrantz anklager om, at fortsættelsen er en disneyficering af Larsson, som nogle af kritikerne af projektet har hævdet.

- Gud forbyde, at jeg har disneyficieret ham, så hopper jeg ud af vinduet. Jeg har levet under konstant skræk for ikke at være ham værdig.

- Jeg må jo sætte handlingen ind i vores samtid, og det er et Sverige, som har forandret sig dramatisk. Jeg så det som min opgave ikke bare at forvalte hans univers, men også udvikle det, for ellers var det ikke blevet godt.

Som Superman er heller ikke Salander blevet ældre

Læsere af bogen kan derfor godt forvente, at der vil være et nutidigt syn på hacking farvet af skandalerne omkring amerikanske NSA og hele Snowden-affæren, og at der også vil være en vrede over den intolerance mod minoriteter, der ifølge David Lagercrantz nærmest er eksploderet i Sverige siden Stieg Larssons død i 2004.

Han fortæller også, at det ikke er en aldrende Lisbeth Salander, vi møder, men Salander, der er på højde med tidligere – stadig ”young and kicking”, som han siger.

- Jeg kunne ikke modstå fristelsen til at sætte handlingen i nutiden, men ligesom Superman og Batman, som jo heller ikke er 70 år i dag, så er tiden gået lidt mere, end den er for Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, siger David Lagercrantz

Forstår enkens vrede

Stieg Larssons kæreste gennem 30 år, Eva Gabrielsson, er forarget over, at David Lagercrantz skriver videre på hendes afdøde mands værk. Hun og andre kritikere kalder det gravplyndring.

Siden Larssons død har hun ligget i krig med hans far og hans bror om rettighederne til værket. Da Gabrielsson og Larsson ikke var gift ved hans død, arvede familien alt. Siden har de tilbudt Eva Gabrielsson 20 millioner kroner en gang for alle, men det har hun afslået.

David Lagercrantz ser konflikten om rettighederne som eneste sten i skoen i arbejdet med romanen.

- Hendes vrede er det, der gør mig ked af det i den her historie, siger han og håber, at det med tiden vil løse sig.

- Når man skriver kriminalromaner, så handler det altid om konflikter, som heles. Så jeg håber det. Jeg lider med hende, og jeg forstår hende. Tror jeg.

”Det som ikke slår os ihjel” udkommer på forlaget Modtryk og i 75 lande verden over i dag.