Lektor: Børns læselyst risikerer at blive ødelagt af gammel børnelitteratur

Manglende fokus på børnelitteratur i magasiner og aviser betyder, at børn stadig læser Astrid Lindgreen og Ole Lund Kirkegaard. Det risikerer at skade børns læselyst og dermed også læseevne.

Ny børnelitteratur har svært ved at få opmærksomhed fra medierne, og det kan skade børnenes læselyst, mener lektor. (Foto: Lene Odgaard)

I Danmark udkommer cirka 2000 nye børne- og ungdomsbøger hvert år. Men det er langt de færreste, som kommer til at stå på hylderne i børneværelset eller på skolebiblioteket. Det er nemlig stadig de gamle titler, børnene får i fødselsdagsgave, og som de kan låne på skolebibliotekerne.

Det risikerer at ødelægge børnenes lyst til at læse, advarer Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet.

- Selv om der udkommer så mange børnelitterære titler om året, så er det de færreste, der når frem til spalterne i aviserne, magasinerne eller omtales i de elektroniske medier. Det betyder, at de nye bøger har svært ved at nå frem til børnene. Børn vil også gerne læse om noget om deres egen nutid. Men jeg frygter, at læselysten falder, hvis børn ser litteraturen som noget musealt og uden variation, hvor der ikke er plads til det nye, siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Negativ spiral

Hun mener, at den nye børnelitteratur havner i en negativ spiral, når aviserne og fagbladene ikke skriver om den eller forholder sig kritisk til den. For når kritikken udebliver, så satser forældre og bedsteforældre på det sikre og dermed det gamle.

Samtidig har bibliotekerne færre penge end tidligere til at indkøbe og formidle for. Boghandlerne og forlagene satser dermed mindre på det nye.

- Man kan se, at debatten om børnelitteratur er meget mere levende i Norge og Sverige. Udbuddet i boghandlerne er langt mere omfattende end i Danmark, og synlighed vil betyde, at børns lyst til at læse vil stige - også for de børn, som vi i forvejen ved ikke læser.

Men vil det så sige, at den gamle børnelitteratur er dårlig?

- Nej, det mener jeg ikke. Men gode læseoplevelser kan både være at læse noget kendt og at læse noget helt nyt og overraskende, siger hun.

Vil gerne give mere plads

David Jacobsen Turner, der er litteraturredaktør på Jyllands-Posten, er enig i, at børnelitteratur godt kunne fylde mere i avisernes spalter.

- Vi giver plads til de store og vigtige børneudgivelser, men jeg vil gerne opprioritere det, fordi jeg selv deler bekymringen og synes, det ville være forfærdeligt, hvis den rige tradition for børnelitteratur forsvinder.

Hvornår bragte Jyllands-Posten senest en anmeldelse af børnelitteratur?

- Det kan jeg faktisk ikke huske. Det er et stykke tid siden, men det skyldes, at vores anmelder, som tager sig af børnelitteratur, har været væk. Men vi har netop modtaget en anmeldelse, som kommer på hurtigst muligt, siger David Jacobsen Turner.

Forlagene kan også blive bedre

Han tilføjer, at Jyllands-Posten allerede dækker de store og interessante udgivelser og tendenser inden for børnelitteraturen, men han mener også, at forlagene har en del af skylden.

- Jeg tror ikke, børnebogsredaktionerne er lige så offensive i deres markedsføring. De kunne være mere pushy, men det, tror jeg, også skyldes, at de ikke forventer, at vi beskæftiger os med det, og de derfor ikke kontakter os, siger han.

Grethe Rostbøll, formand for Statens Kunstråds Litteraturudvalg, mener også, at der er brug for større mediebevågenhed og dermed også anmeldelser af børnelitteraturen, fordi der også er store udsving i kvaliteten af børnelitteratur.

- Derfor skal der være nogen, som kan sætte en standard for, hvad kvalitet er, og det er anmelderne med til, siger hun til P1 Morgen.

Facebook
Twitter