Litteraturprofessor: En af vores tids mest oversete danske forfattere

Den danske provokatør og forfatter Jan Sonnergaard burde ifølge ekspert have betydet mere for dansk litteratur.

Jan Sonnergaard var på lanceringsrejse i Beograd, da han tidlig mandag morgen blev fundet død i sin lejlighed. Gyldendal oplyser, forfatteren døde af et hjerteanfald. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Sonnergaard blev udnævnt som spydspids for en rå og kynisk behandling af virkeligheden i et persongalleri, der altid hørte hjemme i de udstødte og marginaliserede lag af samfundet.

Præcis den stil og tematik var unik og blev ikke værdsat i høj nok grad i de litterære kredse, mener dansk litteraturprofessor.

Forfatteren har på mange måder igennem sin tid skilt vandene i anmelderkredse rundt om på landets kulturredaktioner.

Jan Sonnergaard udgav i 2013 sin sidste novelle "Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer" , der bliver fremhævet som en af hans bedste. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Ifølge Thomas Bredsdorff, der er litteraturforsker og professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, var Jan Sonnergaard en ener, der ikke høstede tilpas anerkendelse.

- Jan Sonnergaard var en ener, der ikke på nogen måde dannede skole i litterære kredse. Han er efter min mening en af vores tids mest oversete danske forfattere, fordi hans stil var så markant og egenrådig, siger han til DR Kultur.

En reaktionær debutant

Thomas Bredsdorff har siden forfatterens debut i 1997 fulgt hans forfatterskab tæt, fordi Sonnergaard i så markant grad skilte sig ud i sin samtid med sin rå halvfemserrealisme.

- Han debuterede med værket ’Radiator’, og fik et gennembrud, fordi han ikke ville finde sig i, at der fandtes noget, man ikke kunne tillade sig i litterær forstand” siger Bredsdorff.

Her henviser litteraturprofessoren blandt andet til Sonnergaards reaktionære gestus, idet titlen på debutværket refererer til en bemærkning, som Niels Frank, den daværende forfatterskolelektor og digter, havde ytret.

Frank havde nemlig sagt, at man ikke kunne skrive et digt, hvori ordet radiator indgik.

I det hele taget har Sonnergaard med tiden ikke lagt fingre imellem, hvis han stødte på meninger, som han ikke kunne bifalde.

Derfor har han også været en aktiv kronikør og debattør lige indtil sin alt for tidlige død.

Forfatteren Jan Sonnergaard ses her i 2003, da den sidste novelle i 'Radiator'-trilogien, 'Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen', udkom. Novellen der tog det kyniske overklasse-Danmark under kærlig behandling. (Foto: MARIA HEDEGAARD © Scanpix)

Blandt forfatterens værker er der særligt én, som Thomas Bredsdorff vil huske ham for, nemlig hans første roman ’Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom’ fra 2009.

- Her formåede han at kaste lys over et emne, som alle ved er der, men ligesom har mistet eller glemt betydningen af. Atomkrigen er jo stadig lige nærværende, selvom vi ikke marcherer mod den længere.

Fortællinger om den udsatte mand

Jan Sonnergaard mestrede også at fortælle historier om alle dem, der har svært ved at få styr på livet, fortæller Nanna Mogensen, der er vært på Skønlitteratur på P1 og Kulturprogrammet Salon K på DR K.

Jan Sonnergaard har været særligt dygtig til at give den udsatte mand stemme - ham, der har fucket sit liv op eller er ved at gøre det. Ham, der har bøvl med karrieren, kvinderne og sine venskaber.

Derudover mener hun, at han særligt vil blive husket for sin kradse samfundskritik og sin beske humor:

- Han var ikke bange for at stikke hovedet frem, og han har fået tæsk for det.

Jan Sonnergaards første roman “Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom” udkom i 2009, hvor også dette billede er fra. (Foto: Mikkel møller Jørgensen © Scanpix)

Nanna Mogensen og Thomas Bredsdorff er enige om, at en af forfatterens mest markante værker også er et af hans sidste, nemlig novellen ’Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer’.

Mange vil nok huske ham for debutværket, ’Radiator’, der indvarslede en ny markant stemme i dansk litteratur, men jeg vil fremhæve én af de senere udgivelser, nemlig; ’Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer’, siger Nanna Mogensen og forklarer:

- Her er mange af kernetemaerne på spil igen – men samtidig har fortællingerne en sanselighed, der klæder forfatteren.

Ifølge Bredsdorff gentager Sonnergaard i værket – på europæisk plan – hvad han i sine hidtidige noveller har begået på nationalt plan.

Blå bog: Jan Sonnergaard

  • Jan Sonnergaard blev født den 15. august, 1963 i Virum, hvor han også er vokset op. Siden har han boet i København.

  • Han blev uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet.

  • Han debuterede med sin første selvstændige novellesamling ’Radiator’, Gyldendal, 1997.

  • I 1997 vandt han Harald Kidde Prisen i litteratur for sit debutværk.

  • Hans seneste udgivelse er romanen ’Frysende våde vejbaner’ fra 2015.

  • Han fandt blandt andet inspiration hos den tyske technogruppe Kraftwerk og forfatteren Marcel Proust.

Facebook
Twitter