LYDBOG: ’Alex’ af Pierre Lemaitre

Nu kan du lægge ører til en original fransk krimi om kvindelig seriemorder.

Det er ikke let at være den smukke, 30 årige franske pige Alex.

Først bliver hun overfaldet brutalt på åben gade i Paris. Så bliver hun kylet ind i en ladvogn og bortført til en øde fabrikshal. Og her bliver hun spærret inde i et bur, efterladt alene og nøgen.

Ingen ved, hvor hun er. Og kort tid efter begår bortføreren selvmord.

Den neglebidende spændende krimi 'Alex' er skrevet af franske Pierre Lemaitre. Lige nu kan du streame den som gratis lydbog her.

Du kan læse mere om, hvordan du henter lydbogen, og hvor lang tid, den er tilgængelig, nederst i denne artikel.

Kvinden, der hader mænd

Måske er der håb for Alex i buret. Et vidne har set hende blive bortført og henvender sig til politiet. Snart går den kun 1, 45 meter høje vicekriminalkommisær Camille Verhoeven i aktion.

Da hendes team begynder at undersøge sagen, viser det sig, at der bag personen Alex gemmer sig noget så sjældent som en kvindelig seriemorder.

Og da Alex endelig slipper ud af sit bur, går hun straks i gang med at planlægge nye mord på mænd. I et hæsblæsende drama, der vækker mindelser om svenske Stieg Larsson, kæmper kommisær Verhoeven for at stoppe den farlige, smukke seriemorder.

En jagt, som en ualmindeligt godt skruet sammen.

Alex bliver læst i DR Krimiklubben dette forår.

Sådan streamer du ’Alex’ som lydbog

Lydbogen kan streames til og med den 28. april via dette link.

Husk, at hvis du streamer bogen, så skal du høre den, mens du har forbindelse til internettet i perioden, hvor lydbogen er tilgængelig.

Du kan også lytte bogen via DR's radio-app.

Lydbogen Alex er indtalt af Peter Milling og oversat fra fransk af Elisabeth Ellekjær