Mathildes far fik forbud mod at besøge hende. Så tog hun på roadtrip i Texas med ham og skrev en bog

Mathilde Walter Clark undersøger i sin seneste bog forholdet til sin amerikanske far, sin slægt og delstaten Texas.

Mathilde Walter Clarks danske mor og amerikanske far mødtes i København, blev gift og flyttede til USA. Men hendes mor valgte ikke længe efter, hun havde fået Mathilde at vende tilbage til Danmark. (Foto: Les Kaner © Politikens Forlag)

Hvad skal der ske, når min far eller mor dør?

Den tanke har nok strejfet mange, men for forfatteren Mathilde Walter Clark pressede den sig særligt på, da hun for nogle år siden mistede sin stedfar.

Det fik hende til at overveje forholdet til sin biologiske far, som er amerikaner og bor i USA, mens Mathilde Walter Clark selv bor i Danmark og har gjort det det meste af sit liv.

Forholdet til faren havde altid været præget af den store afstand mellem dem. Men nu satte hun sig for at udforske det – og resultatet blev romanen ’Lone star’. En roman, der har været mere end fire år undervejs, fordi projektet ændrede og udvidede sig flere gange i løbet af processen.

- I starten var det fordi, det panikslagent gik op for mig, at min far kunne dø, og at han måske kunne dø, uden at vi nogensinde rigtigt var nået at blive far og datter, fortæller den 48-årig forfatter i Bogselskabet på P4.

- Det gjorde, at jeg begyndte at tænke meget over min erindringer og de ting, jeg var bange for at vente med at skrive ned, til jeg står helt alene med dem.

Stedmor forbød faren at rejse

Minder er flygtige størrelser, som regel bare indre billeder - men ved at skrive dem ned og samle dem i en bog, har Mathilde Walter Clark gjort dem mere konkrete. De eksisterer pludselig på en anden måde og danner en mere samlet fortælling om forholdet til en far langt væk.

- Nedenunder det her far-datter forhold, denne her umulige stedmor og alle de her strabadser og afstande, så er det en bog, der handler om tid, fordi den dækker over et stort tidsspand, siger Mathilde Walter Clark, der også har spurgt sig selv, hvor fortiden bliver af:

- Den er inde i vores hoveder, og der ligger den ikke som en pæn CV-agtig kronologi, hvor man bare kan skrive årstallene op, og så skete der det, så skete der det, siger hun.

- Sådan fungerer tid slet ikke. Tid er meget knyttet til subjektivitet og i det her tilfælde mine oplevelser og mine erindringer.

Første del af ’Lone star’ har Mathilde Walter Clark kaldt for ’Erindringsbog’, fordi den handler om hendes forsøg på at huske, hvordan forholdet til faren var gennem hendes barndom og ungdom.

Et forhold, der mest bestod af hans korte besøg i København og hendes længere sommerferieophold i USA hos hans nye familie, kone og tre børn. I et hjem, hvor Mathilde ikke altid følte sig velkommen.

Give forholdet fylde

I bogen fremstår stedmoren som en følelseskold kvinde, og mens Mathilde Walter Clark var i gang med at skrive 'Lone star', endte stedmoren da også med at forbyde sin mand at tage på en planlagt tur til København for at se sin datter.

- Det betød, at jeg måske havde set min far for sidste gang, uden at vide det. Så det næsten allerede var som om, han var død.

Hun foreslog i stedet sin far, at de to kunne mødes i Texas og tage på en rejse til de steder, han var født og opvokset.

Texas, der også er kendt som ’The Lone Star State’, endte med at give titel til Mathilde Walter Clarks bog - og rejsen udgør bogens anden del med overskriften ’Rejsebog’.

Med rejsen fik hun med egne ord endelig ”hul igennem”, og mulighed for at lære sin far rigtigt at kende, forklarer hun:

- Det blev et spørgsmål om at prøve at få det her forhold, og give det mere fylde. At være far og datter.

Jeg’et som søgelinse

Selvom Mathilde Walter Clark selv er romanens fortæller, så er det hendes far, en pensioneret atomfysiker i USA, der er romanens egentlige hovedperson.

I starten havde hun svært ved overhovedet at bruge sig selv i romanen, fordi en jeg-fortæller oftest er mest interesseret i sig selv – og det var hun ikke.

- Men der kan også være et "jeg", der er et slags fartøj til at undersøge andre ting: I det her tilfælde at undersøge relationen til faren, til søskende og stedmoren – og undersøge slægtshistorien og rødderne, som også bliver en måde at interessere sig for hele Texas’ historie, som er filtret ind i bogens historie, siger hun og uddyber:

- Ved at interessere mig for min far, får jeg et kontinent ud af det. Og det er det, som det "jeg" kan: Man får en søgelinse ud af det, hvor man kigger på noget andet end sig selv.

Trække noget ud af mørket

Arbejdet med romanen har egentlig ikke givet Mathilde Walter Clark ny viden om sin far, hans historie og slægt – men hun føler alligevel, at de har fået skabt en dybere relation.

- Jeg er nået til en alder, hvor jeg sidder i lange tidsspænd og arbejder med romanformen. Og han er 83 nu, han har ikke specielt travlt med at skulle nå et eller andet bestemt. Lige pludselig er vi på samme frekvens og kan se ting lidt på samme måde, siger hun og fortæller, at det også er gået op for hende, at en romanforfatters og en atomfysikers arbejde måske ikke er så forskelligt endda:

- Vi bruger vores tid på at trække et eller andet ud af et mørke, som vi ikke ved, hvad er endnu. Men som vi er brændende interesseret i at sætte form og formler på.

Facebook
Twitter