Mette oversætter japansk bestsellerforfatter til dansk: Fem bizarre ting, som kun sker i Japan

Japan er blevet fædreland nummer to for Mette Holm, der har oversat Haruki Murakamis bøger.

Mette Holm i en scene fra filmen Dreaming Murakami, hvor hun er ankommet til Japan.

Mette Holm har været dybt fascineret af Japan, lige siden hun som ung læste bogen 'De sovende skønheder' af Yasunari Kawabata. Den fik hende til fluks at rejse af sted til landet for at lære det nærmere at kende.

- Jeg fandt, at Japan var mit helt eget rum. Det var så anderledes, at der var ikke noget tilbage af det, jeg kom fra, husker Mette Holm.

35 år efter hendes første rejse til Japan er Mette Holm nu kendt for at være den dedikerede danske oversætter af en af Japans helt store og internationalt kendte, litterære skikkelser, Haruki Murakami.

Hendes indsats for at transponere Murakamis japanske sprognuancer og undertoner til dansk bliver skildret i dokumentarfilmen 'Dreaming Murakami', der har premiere under dokumentarfilm-festivalen Cph Dox.

I filmen følger vi blandt andet Mette Holm på en rejse til Japan, hvor hun opsøger steder og mennesker, som kan hjælpe hende med oversættelsesarbejdet.

Mette Holm fortæller her om nogle af de fænomener, der kan gøre mødet med Japan til en vild oplevelse.

1) Svært at oversætte sproget

- Det japanske sprog er så fundamentalt anderledes fra det danske. Man bruger simpelthen hjernen på en anden måde, fortæller Mette Holm.

I filmen 'Dreaming Murakami' ser man, hvor meget arbejde oversætteren kan lægge i en enkelt sætning. Ofte er der betydninger og nuancer i sproget, som er underforstået. Og som kan pege i vidt forskellige retninger, når det skal formuleres på dansk.

- Sproget former vores forståelse af verden. Det, at der på japansk ligger så meget underforstået i ord og formuleringer, betyder, at vi let kommer til at overskride grænser og gøre noget forkert. Både når vi fra Vesten besøger Japan, og når japanerne kommer til os.

At Mette Holm selv er i stand til at afkode nuancerne, skyldes blandt andet, at hun i sit første møde med landet lavede feltarbejde på en eksklusiv natklub.

- Jeg lærte sproget lynhurtigt. Der var kun to udlændinge på den natklub, mig selv og så en høj jamaicansk pige med lange ben og store bryster. Det, syntes de japanske mænd, var utroligt interessant, så vi kom til at tale med mange, griner Mette Holm.

2) De unge har overtaget mafiaens tøjvaner

Rødt, permanentet hår. Hvide, spidse sko. Leopardmønstret tøj. Det kunne simpelthen ikke blive for flashy for medlemmerne af den japanske mafia, yakuzaen, før i tiden.

- Nu er den mode overtaget af de unge. Så når man ser permanentet og farvet hår, kan man ikke længere regne med, at det er en yakuza, beretter Mette Holm.

Til gengæld er mafiaens medlemmer trukket i pæne jakkesæt.

- Men deres tatoveringer gemmer sig stadig under tøjet, konstaterer hun.

Moden rummer andre muligheder for oprør, end at overtage yakuzaens tøjvaner. Bøllerne kan vælge at tage læder og skindtøj på.

- Tidligere betragtede man i Japan dem, som slagtede dyr og behandlede skind, som urene. Jeg har prøvet at have en skindjakke på, men brød mig ikke om at være den eneste.

3) Gemmer sig på teenageværelset

I Murakamis bog 'Efter midnat' præsenteres vi for en ung kvinde, der har lagt sig til at sove som en anden Tornerose. Hun har sovet i ugevis.

- Her forholder forfatteren sig til et udbredt fænomen i Japan, det kaldes hikikomori. Unge i puberteten, 13, 14, 15, måske op til 18 år gamle, lukker sig inde på deres værelser og kommer kun ud for at gå på toilettet, fortæller Mette Holm.

De bliver ikke klippet, får maden bragt af forældrene og lader affaldet hobe sig op i dynger. Den tilstand kan de blive i 3-4 år eller mere.

En undersøgelse fra 2016 viste, at der var op mod en halv million unge japanere, der isolerede sig i ekstrem grad.

- Disse unge nægter at komme ud og møde de mange krav, som samfundet stiller til dem. De kan ikke overskue at skulle leve op til forventningerne om at være perfekte på alle måder, så de trækker sig tilbage og gemmer sig inden døre, forklarer Mette Holm.

4) Alt for store sko

Japanske mænd går som regel i sko, der er et par numre for store. Så er det nemlig let at skubbe dem af fødderne ved døren, inden man går indenfor. Skoene bliver udenfor.

- Jeg har været så meget i Japan, at jeg ikke længere kan klare, hvis folk går med sko på indendøre. Og det er voldsomt grænseoverskridende, hvis skoene vender sålerne opad. Det går slet ikke, siger Mette Holm.

Endnu værre er det, hvis skoene kommer helt på afveje og ender på et bord.

- Det varsler død at sætte sko på bordet i Japan.

Mette Holm husker, hvordan hun var tæt på at blive sendt hjem af sin værtsmor, da hun i starten af sit første ophold i Japan, kom til at vaske sine beskidte sko inde.

I øvrigt er det måske ikke lige det land, du skal rejse til for at købe spændende damesko.

- Sko til kvinder bliver solgt i tre størrelser: Small, medium eller large. Måske går det helt tilbage til dengang, hvor man gik i geta, som træsandalerne hedder, eller zori (fodtøjet til kimonoer), eller bare i stråsandaler.

5) Manden tager på bar - kvinden bliver hjemme

De mange små barer i bybilledet er et fristed for japanerne, især mændene. De har lange arbejdsdage, og bagefter går de ud for at spise og drikke.

- Konen spiser alene derhjemme med børnene. Og så bruger manden aftenen på at sidde på baren og drikke. Her er det tilladt for ham at miste hæmningerne og gøre noget, der normalt ville anses for skamfuldt eller pinligt. Hvis man er fuld, må man gerne skeje ud.

Forfatteren Haruki Murakami havde selv en jazzbar, da han begyndte at skrive. Det har fået Mette Holm til at opsøge den slags steder, når hun er i Japan.

- Jeg har haft planer om at åbne min egen bar, når jeg flytter til Japan næste år. Servere kirsebærvin med champagne i. Eller flyversjusser og små danske specialiteter. Men jeg kan desværre ikke få bevilling.

Og det er nok ikke så dårligt endda.

- Måske får jeg oversat mere, hvis ikke jeg har en bar, der skal passes, lyder det fra Mette Holm.

Det er filminstruktøren Nitesh Anjaan, der har lavet filmen 'Dreaming Murakami'. Den handler om Mette Holms arbejde med at oversætte, om fascinationen af Japan og om Murakamis særlige magiske univers.

Filmen får dansk premiere på dokumentarfilm-festivalen Cph Dox mandag 19. marts, men bliver samtidig vist i en række kulturhuse, biografer og på biblioteker landet over.

Du kan finde en oversigt over steder, hvor premiere-arrangementet bliver transmitteret, her.