Mikas' mor blev lukket inde og gemt væk, når der kom gæster: Nu gør han op med racismen i Danmark

- I Danmark har vi i mange år ladet, som om vi ikke ser racer, og at racisme derfor ikke findes, mener forfatter Mikas Lang.

(Foto: Diantha Jayananthan © DR / Grafik: Oliver Seppo)

Har du nogensinde oplevet, at folk ikke vil sidde ved siden af dig i bussen?

Eller sker det gang på gang, at du bliver taget ud til et ekstra tjek, mens du går igennem lufthavnen (når verden altså ikke er ramt af coronanedlukning)?

Så har du måske noget til fælles med forfatter Mikas Lang.

Han har netop udgivet sin anden bog, digtsamlingen 'Og spøgelser', der tager livtag med den racisme, han oplever i Danmark.

- Ens hudfarve er jo udenpå, så det er noget, jeg hele tiden skal forholde mig til. Folk siger tit noget, som er velment, men som egentlig er ret racistisk, siger forfatteren, der i bogen inddrager "stemmerne" fra en række "spøgelser". Han skriver blandt andet gennem sin afdøde mor, andre forfattere, tænkere og musikere.

Alle mennesker, der også har oplevet og skullet leve med racisme.

- Meget af mit ophav er ukendt, så det er en måde at skabe en familie på, når jeg skriver andres tekster ind i min egen tekst. De steder, hvor der er nogle huller i min historie, kan jeg udfylde med nogle andre, der har lignende erfaringer.

- Jeg gør lidt op med forestillingen om digteren, der sidder alene på sit kammer og får en masse geniale indfald. Jeg gør meget ud af hele tiden at henvise videre, for vi bygger jo oven på hinanden. Der er virkelig mange folk, der skriver virkelig gode ting, siger Mikas Lang. (Foto: Diantha Jayananthan)

Det danske 'vi' er hvidt

Apropos erfaringer, så har Mikas Lang selv oplevet sin del af racisme – for eksempel når folk spørger ham, hvor han kommer fra, selvom han er født og opvokset i Danmark.

Han oplever det også, når folk ikke vil sidde ved siden af ham i bussen, eller når han bliver tjekket ekstra grundigt i lufthavnen.

- Cirka en gang om året er der også nogen, der vil slås med mig.

Han kalder selv sine oplevelser for "små" i sammenligning med det, han mener er den "grove racisme" i Danmark.

Den mener han, at vi ser vi i forhold til asylansøgere, "der interneres i lejre midt ude i ingenting", eller når folk kategoriseres som "ikke-vestlige" og "bliver straffet med en ghettopakke".

- I Danmark har vi i mange år ladet som om, at vi ikke ser racer, og at racisme derfor ikke findes. Altså hvis vi siger, at vi alle sammen er lige, så er det sådan. Men det er majoritetsdanskerne, der siger det.

Store dele af 'Og spøgelser' handler derimod om Mikas Langs forhold til det, han kalder sin egen racialisering; altså når man identificeres og kategoriseres som én af "de andre" ud fra biologiske eller kulturelle kendetegn.

Han har ellers altid følt sig dansk og følt sig som en del af det, han kalder for det store "vi".

- Det er først for alvor gået op for mig som voksen, at det her "vi" er hvidt. Jeg har været nødt til at lukke af og fortrænge alle de oplevelser, jeg har haft i min barndom og ungdom, hvor jeg er blevet opmærksom på, at jeg ikke ligner de andre.

Mikas Lang debuterede i 2019 med digtsamlingen 'Melanin'. 'Og spøgelser' er hans anden bog. (Foto: Diantha Jayananthan)

Nysgerrighed kan virke grænseløs

Han har også valgt at forholde sig aktivt til det "ekstra lag" i sine tekster.

- Det gik hurtigt op for mig, at når man i Danmark ser ud, som jeg gør, så kan man ikke undgå at skulle forholde sig til det. Det er også derfor, jeg er begyndt at tematisere det så meget i mine tekster, forklarer han.

- For hvis det alligevel er dét, der bliver læst ind i det, jeg skriver, så kan jeg lige så godt forholde mig aktivt til det selv.

Som sagt, så gjort.

I 'Og spøgelser' skriver Mikas Lang blandt andet med sin afdøde mors stemme, og fortæller om hendes oplevelser med racisme. Forfatteren Toni Morrison og digteren May Ayim får også plads i bogen, der på den måde belyser racismen fra flere forskellige vinkler.

Racismen bliver særligt belyst i digtet 'Fiktion – og så sort er du jo slet ikke'. Det tre sider lange digt indeholder blandt andet følgende passage:

  • "jeg er ikke så dansk

  • som de danskere der ikke skal svare på

  • hvor de kommer fra

  • hvad kommer efter efterkommer...

  • ikke så dansk som de danskere

  • der ikke skal svare på

  • hvor de rigtigt kommer fra"

Netop de syv linjer indkapsler det faktum, at folk altid har været overvejende hvide i Danmark. Derfor kan det være svært, når man ikke ser ud som flertallet af danskere, mener Mikas Lang:

- Der kan være nogle situationer, hvor det virker grænseløst, når folk i en arbejdssammenhæng pludselig spørger, hvor jeg kommer fra. Det er velment nysgerrighed, men allerede dér bliver jeg gjort til Sorteper. Hvis jeg så svarer, at jeg kommer fra Esbjerg, så siger folk: "Ej, hvor kommer du rigtigt fra?".

Med Mikas Langs ord er "det her med den synlige forskel" ret nyt at skulle forholde sig til for mange af os.

- Og så er det måske endnu mere nyt, at forskellige minoriteter blander sig i den offentlige samtale og for eksempel begynder at skrive litteratur.

Udover opråbet omkring racisme håber Mikas Lang også at give folk en god læseoplevelse med 'Og spøgelser'. (Foto: Diantha Jayananthan)

Moren blev lukket inde på værelset, når der kom gæster

'Og spøgelser' tager dog ikke kun livtag med den racisme, Mikas Lang oplever i Danmark anno 2021. Som allerede nævnt rækker bogen også tilbage i tid, og belyser blandt andet hans mors oplevelser.

Hun blev født i Tyskland som datter af en afroamerikansk far, der var udstationeret i Tyskland efter Anden Verdenskrig. Han blev dog hurtigt sendt videre til Korea.

- Ingen ved, hvad der er sket med ham siden da. Både min mor og min bror har forsøgt at lave slægtsforskning, men i Tyskland findes ingen arkiver over amerikanske soldater, og i USA er arkiverne brændt.

Mikas Langs mor voksede således op hos sin hvide tyske familie, hvis efternavn hun også fik.

- Jeg ved, at hun har haft et ikke-forhold til sin egen mor, og at hun knap nok blev tolereret i sin familie. Det var sådan noget med, at hun og hendes bror blev lukket inde på værelset, når der kom gæster.

Mikas Langs mor kommer på et tidspunkt på børnehjem, og får dér arrangeret, at hun kan blive adopteret af en familie fra Danmark, hun har været i feriepleje hos.

- Hun bliver dermed en del af den første adoptionsbølge i Danmark i 1950'erne og 1960'erne, før der var lovgivning på området. Mange af familierne, der adopterede, var helt ude at skide, rent ud sagt.

Nu er det efterhånden mange år siden, at Mikas Langs mor døde, og han er dermed ladt alene tilbage med sin egen og sin families historie.

Han har valgt at dele den i et håb om, at den kan være med til at skabe større forståelse for de oplevelser, man kan have i Danmark, hvis man ikke ser ud som flertallet – uagtet at man har boet her hele sit liv.

- Dermed håber jeg også, at jeg kan være med til at gøre en eller anden form for minoritetserfaring mere almindelig og på den måde være med til at skabe et større rum for, hvordan "vi" kan være i verden – både i den offentlige samtale og i dansk litteratur.

- Jeg håber, man tager noget af den smerte ind, der ligger i digtene, når man læser dem, slutter Mikas Lang. (Foto: Diantha Jayananthan)

3 andre forfattere, der skriver om race og identitet

  • Amanda Gorman: Amerikansk forfatter, der er født i 1998 og med ét blev verdensberømt, da hun læste digtet 'The Hill We Climb' op til Joe Bidens indsættelse som USA's præsident. Siden er hendes bøger blevet trykt i massevis, og hun har netop skrevet kontrakt med et modelbureau.

  • Yahya Hassan: Dansk forfatter, der levede 1995-2020. Blev fjernet fra hjemmet og anbragt på institution som 13-årig. Debuterede i 2013 med bogen 'Yahya Hassan', der siden har solgt 120.000 eksemplarer. Efter seks års pause udkom hans anden digtsamling, 'Yahya Hassan 2', i 2019. Blev fundet død i sin lejlighed i april 2020.

  • Kiley Reid: Amerikansk forfatter, der er født i 1987. Hun debuterede 31. december 2019 med romanen 'Such a Fun Age', der udkom på dansk i oktober 2020. Den handler om den sorte, ufaglærte Emira, der arbejder som babysitter for den hvide, rige Familien Chamberlain. Romanen var indstillet til den prestigefyldte Booker Prize.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter