De sidste par år har både danske som internationale læsere slugt Ditlevsens forfatterskab. I 2018 blev hun optaget i den berømte Penguin Modern Classics-serie, hvilket kun én anden dansk forfatter hidtil har opnået. Nemlig Karen Blixen.

Og spørger man skribenten bag Bogblogger.dk, Katrine Lester, så er den københavnske forfatter selvskrevet til en plads i dansk litteraturkanon.

- Hun formår som ingen anden at beskrive det skrøbelige pige- og kvindesind og de vanskeligheder, der opstår, når man prøver at skabe sin egen plads i et samfund, der ikke altid er tilrettelagt efter netop et pigesind, mener hun.

- Hun var både digter og romanskribent og skrev meget frygtløst, enkelt og lige ind i hjertet.

Og skal man pege på ét værk, er det svært at komme uden om romanen, der startede det hele, mener Lester:

- 'Barndommens gade' vil nogen måske sige ikke er hendes bedste roman, men det er her, hun både starter og slutter. Og så indeholder romanen alt det, Tove Ditlevsens forfatterskab var: det socialrealistiske, det følsomme og udgangspunktet i hendes eget liv.

Selvom forfatteren Inger Christensen ikke er med på den obligatoriske kanonliste, så er hun med på tillægslisten, som det anbefales, at gymnasieelever også læser tekster af.

Men Nanna Mogensen, der er vært på 'Skønlitteratur på P1', peger på, at hun bør være en fast del af de tekster, der skal læses i danskundervisningen.

- Hun er den største lyriker, vi har haft i nyere tid med internationalt format. Hun har inspireret så mange andre danske digtere, og der er hele tiden blevet genopdaget flere sider ved hende – blandt andet hendes øko-tanker og tanker om natur, som vi har taget op igen, siger Nanna Mogensen.

Hun peger på digtsamlingen 'Alfabet' fra 1981, som er bygget op over den italienske matematiker Fibonaccis talsystem. Altså hvor summen af de foregående strofers vers udgør antallet af vers i den efterfølgende strofe, samtidig med at hun overholder alfabetets rækkefølge.

- Den handler om atomangst og en masse andre ting i en verden, hun ligesom skriver frem. Det er ikke kun et hovedværk i dansk litteratur, men også et hovedværk i international litteratur.

Hun var egentligt født Marie Kirstine Dorothea Jensen, men blev kendt som Thit Jensen.

Som kvindeforkæmper i både den offentlige debat, men også i sine historiske romaner, lod hun kvinderne komme til orde. Romaner, der er af et sådan format, at Katrine Lester mener, at der burde findes plads til forfatterinden på listen.

- Hendes bror, Johannes V. Jensen, gik hele vejen og vandt en nobelpris i litteratur, men hun er desværre stadig overset.

- Hun skrev helt fantastiske historiske romaner om middelalderen, hvor hun gav kvinderne en plads i historien. Og så skrev hun om alt fra svangerskabsafbrydelse til moderskab og var desuden en kvinde, der med høj cigarføring var med til at sætte samfundsdagsordenen. Bogstaveligt talt.

- Dronning Helvig fra 'Valdemar Atterdag' har fulgt mig, lige siden jeg læste romanen første gang, som en figur på en arketype af en kvinde med et skrøbeligt sind tynget af skyld og skam. Og så er romanen desuden et spændende indblik i dengang, Danmark blev samlet efter den kongeløse tid.

- Hun har et helt specielt sprog i sine historie romaner, hvor hun formår at fange sproget fra dengang, uden at det føles unaturligt for læseren. Og det er meget svært at gøre med sprog.

En gammel sag fra slutningen af 1600-tallet synes Nanna Mogensen også, der skal være plads til på den obligatoriske liste.

Det drejer sig om Leonora Christina Ulfeldts bog 'Jammersminde', som hun skrev om sit fængselsophold i Danmark, hvor hendes halvbror, kong Frederik 3., havde arresteret hende for højforræderi. En bog, som Nanna Mogensen er lidt chokeret over ikke er med på listen.

- 'Jammersminde' er en selvbiografi om at være fanget i Blåtårn, og i mine øjne er det et hovedværk inden for den genre. Vi ser i dag, at forfattere skriver om eget liv, gør fortiden levende og pynter lidt på historien. Men selvbiografier var allerede noget, man skrev dengang, og så er der også et historisk lag i den, siger Nanna Mogensen.

Du kan i øvrigt også blive klogere på forfatteren på bare 28 minutter i dette afsnit af DR-programmet 'Bøger, der gør en forskel'.

Du kan sågar få Mick Øgendahl til at gøre dig klogere på Ulfeldt her.

- Hun er i den grad en kvinde, der har skrevet sig ind i dansk litteratur med en exceptionel evne til at forstå, fortolke og forme tidsånden. Helt tilbage i 1970'erne og frem til i dag har hendes forfatterskab inspireret andre og er blevet læst igen og igen. I dag er det derfor også stadig en stor ting, når der kommer en Brøgger-bog, siger Katrine Lester.

- Og så er hun med sine malede øjne og store hatte ligeså ikonisk som Ernest Hemmingway var det med sit gevær.

- 'Creme Fraiche' handler om, hvordan man vil leve sit liv og være en del af den tids frigørelse, både når det kom til kærlighed og det seksuelle. Og så er det en føljeton, der er en sammenblanding af Suzanne Brøgger selv og hendes fiktion, og som giver én lyst til at læse videre i hendes forfatterskab.

Det var med ægteskabsromanen 'Constance', at den norskfødte Amalie Skram gjorde sin forfatterdebut i 1885.

Hun var tidligere selv, som en af de dengang ganske få, blevet skilt fra sin mand. Og året før sin debut blev hun gift med den danske forfatter Erik Skram, som hun boede med i København.

Det var også her, hun oplevede et psykisk pres af både at være mor, forfatter og hustru.

Derfor lod hun sig indlægge på Kommunehospitalet i København, som skulle vise sig at blive udgangpunktet for netop de romaner, Nanna Mogensen mener bør være med på listen:

- Den norsk-danske forfatter Amalie Skram skrev flere romaner omkring århundredskiftet, men særligt de to 'Professor Hieronimus' og 'På Sct. Jørgen' er værd at nævne.

- Det er en slags selvbiografisk roman om at være indlagt i den daværende psykiatri. Bøgerne giver en forståelse for psykisk sårbarhed, som vi også i dag taler om, men også om kvinders position i den tid. Bøgerne er en magtkritik af virkelighedens læge Knud Pontopidan, som Amalie Skram var patient hos, fortæller Nanna Mogensen.