Molly droppede ud af gymnasiet som 17-årig og søgte ind på drømmestudie: 'Jeg havde ikke en plan B'

Molly Balsby er en af de yngste, der er kommet ind på Forfatterskolen.

Det kunne ikke gå stærkt nok.

Sådan havde Molly Balsby det, efter hun havde mødt digteren Mette Moestrup til en workshop på sit gymnasium. Hun var så imponeret over Molly Balsbys tekster, at hun anbefalede hende at søge ind på Forfatterskolen.

- Så stoppede jeg på gymnasiet i midten af 3. g. og var bare sådan alt eller intet, fortæller den nu 26-årige forfatter.

Ud af de i alt 323 ansøgere i 2011 var Molly Balsby en af de otte, der slap gennem nåleøjet og blev optaget på den legendariske institution, som de seneste tredive år har udklækket nogle af vores mest populære nulevende forfattere.

- Jeg har siden talt med Mette Moestrup om det, og det hun mente dengang var jo, at jeg skulle søge ind, når jeg havde færdiggjort gymnasiet. Men jeg tog det simpelthen bogstaveligt, fortæller Molly Balsby og tilføjer:

- Jeg tror virkelig kun, at det er en 17-årig, der kan have den der naive tro på, at det nok skal gå.

Molly Balsby mener selv, at hendes unge alder og lidt naive indstilling var medvirkende til, at hun fik overbevist panelet til sin optagelsessamtale.

- Jeg tror, jeg havde en teenagetrodsighed, og jeg sagde jeg til min samtale derinde: 'Jeg skal bare ind, jeg har ikke en plan B.', siger Molly Balsby, som senere har taget en HF og lige er blevet bachelor i historie med tilvalg i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet.

Tidligere i år debuterede Molly Balsby med sin første bog, digtsamlingen 'Ponyprivilegiet'. Den handler både om køn, privilegier og død – og om at være 'cute og hardcore på samme tid'.

  • - Jeg har aldrig har været bange for at embrace det feminine. Og jeg har måske skilt mig ud ved at være mere feminin, både i forhold til mit udseende, men også mine værdier – og det kan i nogle miljøer godt blive anset for at være useriøst og uprofessionelt. Men jeg synes, det er spændende, at der er en bølge i litteraturen nu, hvor man netop godt kan omfavne det feminine og stadig blive taget seriøst. At man kan tale om kroppen og følelser og de ting – også i det offentlige rum. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    1 / 8
  • - Det interesserer mig, hvordan magtstrukturer fungerer i forhold til at være kvinde og feminin samtidig med, at man kan være stærk. Og med bogen synes jeg, det var spændende at undersøge, hvordan man kunne bruge sin kvindelighed som en styrke og en magt i stedet for noget, som historisk er blevet anset som svagt og lig med bløde værdier. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    2 / 8
  • - Jeg kan faktisk ikke huske præcist, hvornår jeg fandt på titlen. Det var nok i 2013 eller -14. Jeg har altid været fascineret af ponyer, fordi de ikke har en rigtig rolle. Det er ikke en hest, man kan ride på, det er ikke et lastdyr, og den kan ikke noget – men den har alligevel en vigtig samfundsmæssig værdi. Ponyen har også fået en vigtig rolle kulturelt og er forbundet med den her feminine æstetik som for eksempel 'My little pony'. Den er lille, men den er stærk, og den påtvinger ligesom folk sin tilstedeværelse. Det synes jeg er interessant. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    3 / 8
  • - Jeg har forsøgt at holde det lidt hemmeligt, efter bogen udkom, for jeg er blevet kontaktet en del omkring det. Men jeg er faktisk lidt bange for heste; det er mere en æstetisk interesse. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    4 / 8
  • - Jeg lavede forsiden for at insistere på, at det godt kan handle om død og alt muligt alvorligt, men stadig være pakket ind i pink. Det var også et forsøg på at se, om teksten ville blive taget seriøst. Jeg kunne måske godt have skræmt nogle læsere væk ved at lave en mega flashy, pink bog med sølvskrift. Jeg synes, den er blevet taget seriøst - og det har overrasket mig, at jeg har fået en del respons fra mænd i halvtredserne, som siger, at de også kan relatere til indholdet. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    5 / 8
  • Molly Balsby havde allerede skrevet en del på 'Ponyprivilegiet', da hun blev færdig på Forfatterskolen. Men der gik fem år, før bogen udkom: - Jeg var frustreret i perioder, men jeg er også glad for, at der gik så lang tid, for der skete en kæmpe udvikling med bogen. Den er helt klart blevet bedre end de første gange, jeg afleverede manus, hvor den var meget mere rodet. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    6 / 8
  • - Jeg har altid været introvert, og jeg begyndte at læse og skrive meget, fordi jeg er genert. Når man udgiver en bog, er man jo nødt til at være udadvendt, fordi det er så meget en performance. Det kom nok lidt bag på mig, at en del af det, man også skal, er at stå på en scene og undervise og lave interview, som jo er helt det modsatte af at skrive, som handler om fokus; at kunne arbejde koncentrere og sidde selv. (Foto: Hedda Rysstad © Dr)
    7 / 8
  • Da hun gik på Forfatterskolen, havde Molly Balsby ingen planer om at gøre sin gymnasiale uddannelse færdig. – Men så blev jeg lidt ældre, og pludselig tænkte jeg på dagpenge og kontanthjælpsloft, og gud, jeg vil ikke ryge igennem systemet! Det at ville leve som forfatter er helt klart en satsning, især i Danmark - og jeg har altid interesseret mig for historie, så jeg tænkte, at det kan være, jeg bare skal på universitetet. Jeg vil helst skrive, men jeg føler, jeg bliver inspireret af de fag, jeg tager på universitet. På historie fandt jeg den klassiske dannelse, som jeg godt kunne føle, jeg manglede, da jeg begyndte på Forfatterskolen. (Foto: Hedda Rysstad © (c) DR)
    8 / 8