Morten blev kun 22 år – og mysteriet om hans død lever stadig

Hvad der præcist skete, da den unge digter og modstandsmand Morten Nielsen døde i 1944, er stadig ikke opklaret.

Lev stærkt, dø ung.

Det gamle motto levede den unge digter Morten Nielsen i dén grad op til.

Han blev nemlig kun 22 år, men nåede i sit korte liv alligevel både at få udgivet en digtsamling og være aktiv i modstandskampen under Anden Verdenskrig.

Og det var netop krigen, der endte med at blive i skyld i hans alt for tidlige død.

Årsagen var et vådeskud; at han ved en fejl simpelthen kom til at skyde sig selv, da han ville sætte patroner i en pistol. Sådan lød forklaringen fra den eneste anden, der var til stede, nemlig den berømte modstandsmand Jørgen Haagen Schmith, også kendt som 'Citronen'.

Men den historie har journalist Martin Grønne for nylig undersøgt.

- Jeg har altid været fascineret af hans mystiske, martyragtige død. Det er altid det med døden, man hører om med Morten Nielsen, siger han.

Han fik sidste år et nyt tip i den 75 år gamle sag. Og det blev til DR-podcastserien 'Speditørens død – mysteriet om Morten Nielsen' i fire afsnit, hvor han sætter spørgsmålstegn ved den officielle forklaring.

For var det et uheld, et selvmord – eller måske ligefrem et jalousimord?

Var det 'Citronen', der skød?

Tippet, som Martin Grønne fik sidste år, kom fra en søn af en anden af modstandsbevægelsens kendte skikkelser, Bent Jacobsen. Han fortalte nemlig kort før sin død til sin søn, at han kendte sandheden om Morten Nielsens død - nemlig at 'Citronen' havde holdt den pistol, der dræbte Morten Nielsen.

Den oplysning gik han til litteraturprofessor og Morten Nielsen-kender Thomas Bredsdorff med, som gav oplysningerne videre til Martin Grønnes redaktør.

- Det var selvfølgelig virkelig interessant og spændende, at der var nyt i sagen, fortæller 30-årige Martin Grønne, som første gang hørte om den nordjyske digter i gymnasietiden.

- Jeg læste meget indgående nogle af hans tekster, da jeg lavede podcasten og havde detektivhatten på. Begik han selvmord? Det er der ret meget i hans digte, der peger på, at han sagtens kunne have gjort. Der er meget dødsbevidsthed og en virkelig mørk grundklang i dem, fortæller han.

I løbet af podcasten kom han til gengæld på sporet af et jalousimotiv, fordi flere kilder påstår, at Morten Nielsen havde en affære med Citronens kone. Og derfor skød han muligvis den unge digter den augustdag i 1944.

Filminstruktør Ole Christian Madsen, som instruerede filmen 'Flammen og Citronen' fra 2008, fortæller for eksempel i podcasten, at han havde fået den forklaring fra en nu afdød modstandsmand.

- Jeg siger ikke, at det, jeg selv har fundet ud af, er en endegyldig sandhed, men måske er den alligevel mere gennemarbejdet end den, som er blevet fortalt i mange år, og som bygger på et ret spinkelt grundlag, siger Martin Grønne.

Morten Nielsen flyttede efter gymnasietiden i hjembyen Aalborg til København, hvor han begyndte at studere litteraturvidenskab. Her blev han hurtigt en del af den hippe gruppe 'Unge kunstneres klub' sammen med blandt andre Tove Ditlevsen. I 1942 gik han ind i modstandsbevægelsen. (Foto: Polfoto)

Kritik af den nye forklaring

Da hans podcastserie udkom i december sidste år, mødte teorien om jalousimord kritik fra en del historikere. Det overraskede ikke Martin Grønne, som var blevet advaret.

Men reaktionerne var alligvel mere voldsomme, end han havde forventet.

- Det vidner bare om, hvor ekstremt følsomt det her emne er. Det er to af de mest kendte skikkelser fra modstandsbevægelsen, det handler om, og som en del mennesker har beskæftiget sig meget med, siger han og tilføjer:

- Det eneste, jeg siger, er sådan set bare, at her har vi en historie om et mord, som bygger på en masse antagelser, men ingen egentlige vidner. Måske kunne det faktisk være sket på en anden måde.

Trods kritikken fortryder Martin Grønne ikke, at han lavede historien. Tværtimod:

- Jeg synes altid, vi skal blive ved med at stille spørgsmål til historien. Og vi er et spændende sted lige nu, hvor vi er på grænsen til, at alle førstehåndskilder til krigen er ved at være væk. Og så har vi en ny, yngre generation, som ikke er så berøringsangst.

Viste empati for fjenden

Martin Grønne, som også stødte på Morten Nielsens forfatterskab i løbet af danskstudiet på universitetet, understreger, at den afdøde digter netop er en god kilde til at forstå Anden Verdenskrig, og hvordan det var at leve under krigen.

- Hans ting er, at han menneskeliggør det, der ellers kan blive ret tegneserieagtigt: Heltene og skurkene, forklarer Martin Grønne.

Digtet 'Skæbne', der handler om den socialt udstødte, tykke dreng, som ender med at blive nazist, er et godt eksempel – og sikkert ét, mange har læst i løbet af deres skoletid.

- Her udviser han noget empati for fjenden og skaber nogle nuancer, siger han.

Morten Nielsen var bare 16 år, da han fik trykt sit første digt i det velansete tidsskrift 'Vild hvede'. Og selvom han kun nåede at udgive en enkelt bog, mens han levede, så mener Martin Grønne stadig, at der er god grund til at læse ham.

- Der er noget universelt i hans digte. Han er virkelig god til at indleve sig i sine figurer og få læserne til at forstå det unge menneskes absurde virkelighed under krigen. Og så er han mesterlig til at lave simple, poetiske billeder.

Døden var også ét af de helt store temaer i Morten Nielsens digte. I det aktuelle DR1-program 'Helt lyrisk' fortolker sanger Steen Jørgensen, kendt fra bandet Sort Sol, Morten Nielsens berømte digt 'Døden'. Det begyndte han at skrive på allerede som 13-årig. (© Gyldendal)

Ikke færdig med Morten Nielsen

For Martin Grønne er arbejdet med Morten Nielsen ikke afsluttet endnu, selvom hans podcast for længst er udkommet. Professor Thomas Bredsdorff har nemlig overdraget sit omfattende Morten Nielsen-arkiv til sin yngre lærling.

Og hver gang nogen henvender sig med nye oplysninger om den afdøde digter, henviser han til Martin Grønne.

- Jeg kommer selvfølgelig ikke i nærheden af hans kompetencer. Han er sindssygt vidende, og jeg er bare en ydmyg lille skjald, der prøver at tage over det bedste, jeg har lært. Men jeg har da til hensigt at arbejde videre med det, siger han.

- Og jeg tænker, at Morten Nielsen fortsat skal være en del af mit liv.