Nat på museet: Mon mumien vrikker med tæerne?

12 unge går rundt i natten på Nationalmuseet. Alle har en computer i hænderne, for de er vinderne i en konkurrence om at skrive slutningen på deres historiske novelle på museet og sove en nat blandt mumierne.

Sofie Riis Endahl har sammen med 11 andre vundet en nat på museet, hvor de skal skrive en historisk fiktions-novelle færdig og sove sammen med mumierne. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

Pludseligt og med et højt smæld slukker alt lyset dybt inde i Nationalmuseets Danmarkshistorie-udstilling. De to piger kigger med et gisp op fra computeren, mens dørene hurtigt lukker til i alle rum.

Et øjeblik er der helt stille. Kun lyset fra de to computerskærme lyser op. Et nervøst fnis, og så bevæger pigerne sig langsomt gennem de mange rum, ud efter en vagt.

12 unge har vundet en overnatning blandt mumierne på Nationalmuseet. Deres historier og bogcovers er nemlig så gode, at de har vundet en konkurrence om at skrive den bedste start på en historisk novelle. Det er den sociale side Movellas, der har sat konkurrencen igang sammen med Nationalmuseet.

På museet skriver vinderne videre på deres historier i løbet af aftenen og natten og laver nye covers, for samlingerne er åbne kun for deres skyld. Her kan de få inspiration til det tema, de har skrevet om i novellen: enten mumier, Egtvedpigen, Danmark under besættelsen eller Danmark 1950-80.

  • Sofie Riis Erndahl har sammen med 11 andre vundet en nat på museet, hvor de skal skrive en historisk fiktions-novelle færdig og sove sammen med mumierne. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • Christian laver covers til flere af historierne (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • Covers til en af de historiske fiktions-noveller (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • Sofie på vej mod inspiration til sin historie i udstillingen Danmarkshistorier (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • Hvornår blev mørklægningsgardiner indført? Og drak man kakao under 2. Verdenskrig? Samarbejde om fakta til historien. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • Koncentration. Tredje scene i andet kapitel er næsten færdig. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • Sif skriver også om besættelsen. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • Pludselig går alt lyset, dørene lukker - frygten rammer et øjeblik. Kun computeren lyser de mange rum op. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • Christian laver cover til Sifs historie. - Skal der være blod på? spørger han. - Ja, det er meningen hun skal dø til sidst, svarer Sif. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • Tid til at sove. Men ingen har lyst, alle vil skrive videre på historierne. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • Hende her, den mumificerede præstinde, er en af de unge forfatter-spirers sovekammerater. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • Soveplads ved siden af præstinden. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • En journalistfra TV2 Lorry kommer forbi. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
  • Vrikkede de en anelse i nat? (Foto: Rikke Caroline Carlsen)
1 / 21

Inspireret fakta

12-årige Sofie Riis Endahl har vundet med en historisk novelle fra et tysk besat Danmark. Men hun er allerede gået i gang med den næste historie og går nu langsomt rundt mellem montrene med genstande fra besættelsen: plakater, gasmaske, våben, oprop-sedler.

Tre historier bliver udvalgt af Nationalmuseet som endelige vindere af de i alt 9, der bliver skrevet på museet i nat. Et kriterium for at vinde er, at historierne er faktuelle korrekte. Så Sofie indprenter sig detaljer og stemning i montrene, mens besættelsens lyde strømmer ud af højttalerne: tyske flyvemaskiner over Danmark, radio fra London og tidens musik.

Hun sætter sig i en stor stol midt i mellem de mange glasruder, åbner computeren og skriver videre på sin historie. En gang imellem kigger hun op og lader blikket glide hen over udstillingen.

Sofie Riis Endahl skriver fakta og stemning fra udstillingen ind i sin novelle om besættelsen. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

- Hvis man kommer ud af tidsperioden og stemningen, kan man lige kigge på tingene her og finde fakta og inspiration til, hvad personerne i historien kan lave. Jeg skimmer udstillingen, og så kommer fakta ind ubevidst i historien. Det er især hverdagstingene, der inspirerer mig. For eksempel aviser, rationeringsmærker og den dér radio, hvor de hørte BBC fra London, fortæller Sofie og peger mod en stor B&O-radio.

Unge skribenter overhaler skolen indenom

Movellas har 130.000 registrerede brugere på verdensplan. Brugerne skriver noveller og giver feedback på andres historier.

Især fanfiktion, hvor man skriver videre på et kendt univers, er kæmpe stort på sitet. Netop derfor har man valgt at lave en konkurrence om de bedste historiske fiktions-noveller, fortæller Joram Felbert, stifter af Movellas:

- Vi leder efter nye måder at inspirere brugerne til at skrive historie. I fanfiktion har man et fast univers at skrive ud fra, for eksempel Justin Bieber, og det gør det lettere at skrive historier - og så får man også flere læsere. Historisk fiktion har ligheder med dét, for her skriver man ud fra virkelige begivenheder.

Lysten til at skrive den historie ned, som de har i hovedet, driver Sofie og de 11 andre unge på museet til at researche, observere og nærstudere samlingerne. Unge som dem overhaler ligefrem skolen indenom, forklarer Klara Korsgaard, leder af Nationalt videnscenter for læsning:

- Mange af dem, der bliver interesseret i at skrive historier, vil gerne skabe et godt fundament bag deres fortælling. Så de begynder at researche og læse om emnet. Det er ekstremt interessant, at de gør det uden for skolen. De overhaler skolen indenom og skriver om det de har på hjerte, de brænder for det og det er den stærkest motiverende faktor - det kan være vanskeligt for skolen at skabe samme ramme og kontekst.

Havde ægypterne trætallerkener?

Sofies interesse for 2. Verdenskrig startede med et projekt i skolen, en ferie til Normandiet - og Anne Franks dagbog.

- Den er god til at beskrive stemningen, så den læser jeg for at få inspiration til mine historier, fortæller hun, da hun et øjeblik kigger op fra computeren, hvor hendes novelle tager form.

Fingrene kører uden tøven over tastaturet. Tredje og sidste scene i kapitel to er næsten færdig.

- Hvornår blev mørklægningsgardiner indført? spørger hun ud mellem montrene.

Sif, som også skriver om besættelsen, springer op fra sin plads på gulvet og går hen til en planche.

- Det står lige her… 1942.

Sofie Riis Endahl skriver fakta og stemning fra udstillingen ind i sin novelle om besættelsen. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

Oppe hos mumierne prøver en pige og en vagt at afgøre, hvordan egypterne spiste:

- Spiste de fra trætallerkener, eller…?

De bliver enige om, at de nok spiste af et fladbrød.

Og så er det, at lyset går - i hele udstillingen om Danmarks historie, selv de små lys i udstillingerne.

Pigerne famler gennem mørket på jagt efter vagten, et øjeblik er de lidt hylet ud af den - for det er trods alt nat på museet.

Skal der være blod på?

Koncentrationen er tilbage og dybere end før, for det er snart tid til at gå op til mumierne og sove.

Christian laver covers til flere af historierne og har vundet natten på museet på grund af netop sine grafiske evner. Nu sætter han sig ved siden af Sif på gulvet for at høre, hvordan hendes cover skal være.

Sofie Riis Endahl skriver fakta og stemning fra udstillingen ind i sin novelle om besættelsen. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

- Skal der være blod? spørger han.

- Ja, det må der gerne… Det er meningen, at hun skal dø til sidst. Tak skal du ha'!

Næse mod næse med en mumie

De 12 slæber kufferter og soveposer op ad trapperne. De skal allerøverst op under taget, ind i det inderste rum, hvor mumierne allerede sover i deres sarkofager.

Den mumificerede præstinde ligger helt ude ved montrens glas. Kroppen er stivnet i konserveringen, hendes ansigt er sortnet og næsen mast til siden, men man kan alligevel genkende de menneskelige træk.

Sofie Riis Endahl skriver fakta og stemning fra udstillingen ind i sin novelle om besættelsen. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

Der er trangt i rummet og meget varmt. Sofie kigger sig søgende rundt, folder så liggeunderlag og sovepose ud i et hjørne og sætter sig til rette med computeren.

Sofie Riis Endahl skriver fakta og stemning fra udstillingen ind i sin novelle om besættelsen. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

En af pigerne lægger sig lige ved siden af præstinden, ansigt til ansigt med hende.

De 12 joker i soveposerne om præstinden - om hun mon vågner i natten.

Mon tæerne begynder at vrikke, drejer hovedet ganske lidt?

Sofie Riis Endahl skriver fakta og stemning fra udstillingen ind i sin novelle om besættelsen. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

Men den nervøse, fnisende spøg varer kun et øjeblik: De er alle mere optagede af deres historier end af uhygge, og snart er der igen dyb koncentration over computerne, idéudvikling og diskussion om fakta.

Ingen vil sove.

Sofie Riis Endahl skriver fakta og stemning fra udstillingen ind i sin novelle om besættelsen. (Foto: Rikke Caroline Carlsen)

Næste fredag tager Nationalmuseet imod de ni historier og kårer derefter tre vinder-historier og et vinder-cover.

Facebook
Twitter