Nikolaj droppede København og flyttede til udlandet: Vi er alt for dårlige til at lytte til hinanden i Danmark

Den danske forfatter Nikolaj Tange Lange følte ikke, at han passede ind i København.

Forfatter Nikolaj Tange Lange har boet i Berlin i 12 år. (Foto: Florian Hetz © Forlaget Gladiator)

- Jeg var droppet ud af en masse uddannelser og gad ikke karriereræset. Der var ikke rigtig nogle muligheder for mig i København. Alt var for dyrt – og jeg syntes ikke, jeg passede ind.

Sådan siger danske Nikolaj Tange Lange, som for 12 år siden besluttede sig for at flytte til Berlin.

Her har han boet lige siden. Og nu er han aktuel med sin anden roman, der foregår i byen.

- Jeg følte mig hjemme i Berlin. Fra første dag var byen en øjenåbner og slog mig som mere åben og fri og med plads til flere slags mennesker.

Det var blandt andet det berlinske natteliv, der i første omgang tiltrak Nikolaj Tange Lange. Inden han flyttede, havde han været en del af fest- og kunstnerkollektivet Dunst i København.

- Dunst var et frirum, men vi kom også til at skille os enormt meget ud dengang. I Berlin er der så mange, der skejer ud og er mærkelige. Det er der ikke noget særligt i, fortæller den nu 38-årige forfatter, som startede sit liv i Berlin med "tilfældelige dj- og performance-jobs".

Et helt andet miljø

Hans første roman, 'Livet er en fest og så dør man' fra 2018, foregår primært i Berlins berygtede festmiljø. Den nye bog, 'Antityskland', er også inspireret af miljøer, som Nikolaj Tange Lange selv kender til. Men denne gang er emnet langt mere politisk.

Bogen starter med, at en lille boghandel har arrangeret et foredrag om en kontroversiel italiensk forfatter med stærke forbindelser til Nazityskland. Og så bryder helvede løs i den hippe berliner-bydel Kreuzberg, som historisk har været domineret af venstreorienterede grupper.

Ideen til bogen er inspireret af en virkelig begivenhed fra det kvarter i Berlin, hvor forfatteren selv bor.

- Jeg syntes, det var en enormt interessant konflikt og spændende at skrive noget mere politisk, fortæller han og forklarer, at det venstreorienterede miljø i Berlin adskiller sig en del fra det københavnske:

- I Berlin er miljøet meget mere opdelt med opsplitning og konflikter mellem de forskellige grupper. Og så var der hele den her antityske bevægelse, som jeg var ret nysgerrig på.

- Stofferne er begyndt at fylde lidt for meget, synes jeg. Det bliver næsten taget for givet, at man ikke kan feste uden. Også fordi mange fester varer 48 timer, fortæller Nikolaj Tange Lange om det berlinske festmiljø i dag. (Foto: Sven Gutjahr © Forlaget Gladiator)

Udspringer af et skyldkompleks

Den antityske ('Antideutsche') bevægelse er en radikal venstreorienteret gruppering, som Nikolaj Tange Lange første gang stødte på for cirka ti år siden. De ønsker kort sagt at afmontere den tyske stat – og så støtter de nærmest ubetinget Israel, forklarer han.

Det sidste undrede ham:

- Man er vant til at tage for givet, at venstrefløjen er solidarisk med Palæstina. Så det lød helt omvendt i mine ører. Da jeg så hørte, at de også var meget begejstrede for USA og amerikansk udenrigspolitik, blev jeg helt forvirret og begyndte at undersøge, hvordan det hænger sammen.

En af de forklaringerne, han fandt, gik på, at den antityske ideologi udsprang af et historisk skyldkompleks, der stammer fra Anden Verdenskrig. Han mødte også folk, der så det som et forsøg på at legitimere anti-islamiske holdninger.

Begge forklaringer virkede dog en smule letkøbte, mente Nikolaj Tange Lange.

- Noget af det, jeg ville med bogen, var at dykke ned i, hvad den antityske bevægelse egentlig handler om og prøve at forklare ideologien indefra i stedet for gennem andres affejning.

Blevet mere mainstream

I romanen 'Antityskland', der udkommer i dag, torsdag, følger man fem forskellige personer, som alle er radikale på hver deres måde.

- Selv dem man er uenig med, har også nogle valide pointer. Der er ingen helte og skurke, siger Nikolaj Tange Lange, der kalder bogen en "politisk undersøgelse".

Han forklarer, at flere af grundtankerne fra den antityske idelogi i dag har spredt sig fra den yderste venstrefløj ind mod midten - og efterhånden er blevet mainstream.

I september blev en britisk-pakistansk forfatter frataget en litterær pris, fordi hun offentligt havde udtrykt støtte til den pro-palæstinensiske organisation BDS (Boycott, Divestment and Sanctions).

Tidligere i år vedtog det tyske parlament, Bundestag, at fordømme grupperinger, der støtter boykot af Israel, som for eksempel førnævnte BDS.

Og det er blot to ud af mange eksempler, understreger Nikolaj Tange Lange.

- Mens den hårde, antityske bevægelse måske ikke er helt så tydelig, så vokser ideen om, at man ikke må være kritisk over for Israel, og at man heller ikke må støtte nogen form for palæstinensisk sag.

Flere stoffer i festmiljøet

Han håber, at bogen kan gøre læserne lidt klogere på tysk samtidshistorie.

- Og så er det en bog, der først og fremmest er på dialogens side. Selvom ingen af personerne sidder med hele sandheden, har de alle pointer, der fortjener at blive hørt, og som man kan blive klogere af, forklarer Nikolaj Tange Lange, som synes, at evnen til at lytte er "sørgeligt fraværende fra debatten i Danmark".

Han er stadig godt tilfreds med at bo i Berlin, selvom nogle ting har ændret sig på de 12 år, han har boet i byen.

- Stofferne er begyndt at fylde lidt for meget, synes jeg. Det bliver næsten taget for givet, at man ikke kan feste uden. Også fordi mange fester varer 48 timer, fortæller han.

I dag trives han med at have et job i et køkken nogle dage om ugen og ellers bruge det meste af sin tid på at skrive.

- Jeg har ikke planer om at skulle andre steder hen. Berlin føltes som hjem dengang, jeg kom hertil - og det gør det stadig.