Pénélope fejrer rebelske kvinder: 'Vi skal ikke kun hylde dronninger og topchefer'

Den franske tegneserieskaber Pénélope Bagieu fortæller i to bøger 30 'skamløse' kvinders historie.

- Vi har en tendens til kun at hylde dronninger eller topchefer - og vi har ikke meget tilovers for sølvmedaljer, siger Pénélope Bagieu, som for nylig gæstede Danmark. (Foto: Carsten Olsen © Carsten Olsen)

Muskuløse mænd i stramme trikoter, der farer rundt og bekæmper alverdens ondskab.

Det er måske det billede, der popper op på nethinden, når du hører ordet 'tegneserier'. I hvert fald hvis det er nogle år siden, du har beskæftiget dig med genren.

For der er nemlig sket en del med de visuelle historier, som engang mest hørte børneværelset til. I dag vrimler det med alle mulige karakterer og fortællinger - og en undergenre, der vokser rigtigt meget i de her år, er tegneserier for og af kvinder.

Franske Pénélope Bagieu er tegneserieskaber og nyder for tiden stor succes med sin 'Skamløs'-serie om 'rebelske kvinder, der ændrede verden'.

Pénélope Bagieu har blandt andet har fået den danske Pingpris 2019 i kategorien 'Bedste internationale tegneserie på dansk' for. (Foto: Carsten Olsen © Carsten Olsen)

I 'Skamløs', hvoraf bog nummer to for nylig er udkommet på dansk, fortæller hun historien om 30 bemærkelsesværdige kvinder. Og det inkluderer alt fra kendte kunstnere og kejserinder til en socialarbejder.

- De er ikke alle succesfulde, forklarede Pénélope Bagieu, da hun for et par uger siden besøgte BogForum i København.

- Vi har en tendens til kun at hylde dronninger eller topchefer - og vi har ikke meget tilovers for sølvmedaljer. Men selv hvis de her kvinder ikke nåede deres mål, så er deres vej alligevel interessant og fortjener at blive hyldet. Uanset om de endte med at blive myrdet eller sendt i fængsel, så har de en god historie.

Den første historie i 'Skamløs 1' handler om franske Clémentine Delait, også kendt som 'den skæggede dame', der levede fra 1865-1939. (Foto: Pénélope Bagieu © Cobolt)

Udforskningen af køn og seksualitet er en tydelig trend inden for tegneserier for tiden. Det fortæller Charlotte Johanne Fabricius, der er tegneserieforsker og i gang med en ph.d.-afhandling på Syddansk Universitet om piger i superheltetegneserier.

- Selvbiografiske tegneserier med feministiske budskaber har blandt andet fået en renæssance. Til forskel fra 70'erne findes de især på Instagram, hvor der er et væld af små striber og serier, der tematiserer kønsdiversitet, hverdagssexisme, voldtægtskultur og så videre, fortæller hun.

De små drenge er nøglen

I dag er Pénélope Bagieu ikke bange for at kalde sig feminist, men det har taget hende nogle år at nå dertil. I mange år oplevede hun nemlig, at det ord var stigmatiserende, fortæller hun:

- Jeg kan huske en journalist, der spurgte mig for ti år siden, om jeg anså mig selv for at være feminist. Og jeg svarede: 'Åh nej nej, jeg har intet imod mænd!'. Og det såede noget i mig, fordi jeg tænkte, hvorfor er jeg egentlig ikke feminist?!

Hun håber, at hendes bøger kan medvirke til, at køn kommer til at spille en mindre rolle i fremtiden.

- De små drenge er virkelig nøglen. Når jeg hører en lille dreng sige: 'jeg vil være hende dér, når jeg bliver stor!' - så føler jeg virkelig, at jeg har opnået noget. Det ultimative mål er, at mine bøger ikke bliver læst som '30 fantastiske kvinder', men '30 fantastiske mennesker'. Det ville jeg elske, siger hun.

Arbejdet med bøgerne om de 'skamløse kvinder' har også været med til at rykke noget for hende selv rent personligt, fortæller hun:

- Efter det år havde jeg ligesom slugt en del af de her kvinders mod, og jeg følte mig virkelig inspireret. Jeg har set 30 måder, hvorpå man kan sige: 'Jeg har fået nok! Jeg har ikke tænkt mig at lade mit land, mit samfund eller ægtefælle fortælle mig, hvordan jeg skal tænke eller opføre mig. Fra nu af gør jeg tingene på min måde!'.

Superhelte kan også være kvinder

Det er ikke kun inden for de selvbiografiske og realistiske tegneserier, at der findes historier om stærke kvinder. Også i superheltetegneserier, som traditionelt har været domineret af mænd, er der begyndt at komme flere kvinder, fortæller tegneserieforsker Charlotte Johanne Fabricius.

Hun forsker selv i superheltekarakterer med minoriteter som for eksempel den muslimske pige Kamala Khan og Moon Girl, der er en afroamerikansk pige. Her ser hun på, hvordan moderne superheltetegneserier med piger i hovedrollerne udforsker spørgsmål om identitet, køn, race og vold.

- Tegneserier kan videregive erfaringer, som vi enten genkender og derfor føler os bekræftet af, eller som er fremmed for os og som vi derfor kan få ny indsigt af, siger hun og fortæller, at det blandt andet er amerikanske giganter som DC Comics og Marvel Comics, der i stigende grad udgiver superheltetegneserier med piger i hovedrollerne.

I 2014 fik pakistansk-amerikanske Kamala Khan som den første muslimske superhelt i Marvel-universet sin egen serie. Hun er en af de superhelte, som Charlotte Johanne Fabricius ser nærmere på i sit forskningsprojekt. (© Marvel Entertainments)

Charlotte Johanne Fabicius peger på amerikanske Kelly Sue DeConnick som et eksempel på en tegneserieskaber, der udfordrer de kønsstereotyperne. Hun står blandt andet bag den populære, kvindelige udgave af superhelten Captain Marvel.

- Hun er grunden til, at vi fik en Captain Marvel-film, der gav et pusterum i den pølsefest, der er Marvels superheltefilm. Udover at tematisere køn og diversitet i sine superheltetegneserier, har hun nogle mere eksplicit feministiske sideprojekter, siger Charlotte Johanne Fabicius, som især er begejstret for Kelly Sue Deconnicks serie 'Bitch planet', der er tegnet af Valentine De Landro.

Danske fans havde mulighed for at få signeret Kelly Sue DeConnicks bøger, da den prisvindende amerikanske tegneserieskaber for nylig besøgte Danmark. (Foto: Carsten Olsen © Carsten Olsen)

Den hvide mand er ikke længere 'standarden'

'Bitch Planet' er en dystopisk fortælling om en gruppe ulydige kvinder, der bliver sendt i fængsel på en fjern planet. Serien blev fra begyndelsen i 2014 et stort hit i USA. Det fortalte Kelly Sue Deconnick, da hun for et par uger siden også deltog på den store BogForum-messe i Bella Center:

- Der var helt sikkert et community, som blev draget af bøgerne. Og der skete det sjove, at en del kvinder begyndte at få tatoveret 'ulydighedstegnet' (non-compliant). Og det skete allerede med det første eksemplar. Ved det tredje var der en hel masse af dem - det var crazy.

BogForum havde i år viet et helt område til tegneserier. Her ses Charlotte Johanne Fabricius (yderst t.h.) sammen med de to tegenserieskabere (fra venstre) amerikanske Kelly Sue Deconnick og franske Pénélope Bagieu - og litteraturformidler Ida Sofie Kristensen. (Foto: Carsten Olsen © Carsten Olsen)

Tegneseriebranchen i USA har i de år, Kelly Sue DeConnick har været en udøvende del af den, gennemgået drastiske forandringer, oplever hun. Tegneserier er ikke længere kun for teenagedrenge og noget, man køber i specialforretninger. I flere større supermarkedskæder finder man også populære tegneserier på hylderne.

- Det er først nu, at markedet rigtigt har fået øje på, at vi kan sælge den her slags bøger, siger hun.

Den hvide mand er hellere ikke længere per automatik udgangspunktet for størstedelen af de historier, der udkommer, fortæller Kelly Sue DeConnick:

- Vi er ved at forstå, at der ikke findes en human default ('standardmenneske'). Det er ikke sådan menneskeheden fungerer. Historier eksisterer, så vi kan se verden gennem et andet menneskes øjne - og alle kan læse historier om alle, uanset hvilket køn eller hvilken hudfarve, man har.