Plaget kultforfatter inspirerer stadig 54 år efter sin død: Hun var fanme sej

Sylvia Plaths mest kendte digtsamling er lige udkommet på dansk, og et nyt teaterstykke bygger på hendes tekster.

Amerikanske Sylvia Plath nåede kun at blive 30 år og udgive to bøger i sin levetid. Men hendes liv og værker fascinerer stadig kunstnere og journalister. (Foto: SCANPIX © Scanpix)

- Hun levede tæt på døden.

Sådan siger digter Peter Laugesen om den amerikanske forfatter Sylvia Plath, som tog sit eget liv i 1963.

Det er hendes død, der på en måde har gjort hende kendt.

Peter Laugesen, digter og oversætter

DR møder Peter Laugesen i København for at tale om hans oversættelse af Plaths digtsamling ’Ariel’, som hun skrev lige før sin død og som har taget ham tre år at færdiggøre.

Om Sylvia Plath

Sylvia Plath (f. 1932 i Boston, USA) debuterede I 1960 med digtsamlingen ‘Colossus’. Allerede som 8-årig fik hun udgivet et digt i avisen Boston Traveller.

Hun fik stipendier til at studere på flere prestigefyldte universiteter i USA og England. Under sine studier fik hun bl.a. udgivet en novelle.

Hun anses for en af det tyvende århundredes største kvindelige forfattere. Som den første ikke-nulevende forfatter blev Sylvia Plath i 1982 tildelt den prestigefyldte Pulitzer Prize.

Hendes gennembrudsroman ’Glasklokken’ fra 1962 er en selvbiografisk fortælling om en ung talentfuld kvindes kamp med sin egen psyke og med 1950’ernes kønsnormer.

Sylvia Plath blev i 1956 gift med den britiske digter Ted Hughes, men hun forlod ham i 1962 pga. utroskab. De fik to børn sammen.

Hun begik selvmord den 11. februar 1963 i sit hjem i London.

Hør Sylvia Plath selv læse sit mest berømte digt 'Daddy' fra digtsamlingen 'Ariel' (YouTube).

- I den periode, hvor Sylvia Plath skrev ’Ariel’ virkede døden ekstremt akut. Hun levede ligesom på grænsen af døden hele tiden og formodentlig også med selvmordstanker, siger Peter Laugesen og forklarer, at døden er et gennemgående tema i digtsamlingen.

Den danske udgave af 'Ariel’ omfatter de 30 digte, Plath efterlod ved sin død og ikke en af de redigerede udgaver, som hendes ægtemand Ted Hughes udgav.

Kendt efter sin død

Sylvia Plath blev bare 30 år gammel - og depression, indlæggelser og selvmordsforsøg fyldte både i hendes liv og forfatterskab. Hun nåede kun at udgive to værker i sin egen levetid: Digtsamlingen ’Colossus’ og den selvbiografiske roman ’Glasklokken’ fra 1962, som ender med hovedpersonens selvmord.

Men hendes liv og tekster inspirerer tilsyneladende stadig, og listen af værker om og af Sylvia Plath vokser fortsat. Tidligere i år udkom bogen 'Du sagde det selv' om det turbulente ægteskab mellem Sylvia Plath og den britiske digter Ted Hughes.

- Hun er jo først blevet den her kendte figur efter sin død. Hun var det ikke, da hun levede. Det er hendes død, der på en måde har gjort hende kendt, siger Peter Laugesen.

Han læste selv digtsamlingen første gang i slutningen af 60'erne.

- Jeg synes, den var fantastisk. ’Ariel’ er hendes bedste digtsamling, og det er vildt tragisk, at den blev hendes sidste, siger Peter Laugesen, som mener, at digtene adskiller sig fra de tidligere ved at være mindre perfektionistisk og mere søgende i sin form.

- Hun taler ud i det tomme rum om nogle meget vigtige ting, som hun gerne vil sige og som hun forsøger at finde et sprog til.

Peter Laugesen har brugt tre år på at oversætte Sylvia Plaths digtsamling 'Ariel'. (Foto: Simon Knudsen © Gyldendal)

Livsfarlige eksperimenter

Rent stilistisk er digtene også søgende og kommer vidt omkring, fra klassiske versefødder til det, han kalder ’mere uregerlige former’, hvor hun skriver meget privat og personligt, forklarer Peter Laugesen.

- Det er på en måde livsfarlige eksperimenter, hun foretager sig med sine digte. Hun spiller højt spil.

- Hun kommer temmelig langt ned i det psykiske morads. Og den måde at skrive på er jo senere blevet mere udbredt, siger Peter Laugesen.

Sylvia Plaths evne og vilje til at beskrive sit indre liv, psykiske problemer, hendes fars død og kampen med omgivelsernes forventninger og ønsket om at være kunstner, er noget af det, hun ofte bliver hyldet for.

For Peter Laugesen er det hendes kompromisløshed som kunstner, der fascinerer:

- Hendes frygtløshed har været en inspiration for mig. Hun satsede sig selv fuldstændigt på det, hun gerne ville sige, både i forhold til den måde, hun levede og den måde, hun brugte sproget.

Hun var en tidlig repræsentant for den såkaldte bekendelseslitteratur, som først blev populær herhjemme i 70'erne, og hun er i USA kendt som den amerikanske feminismes ’poster girl'.

Kunsten versus familielivet

Skuespiller Pernille Lyneborg har også fundet inspiration i Sylvia Plaths tekster og på den baggrund skrevet monologen ’Sylvia’ sammen med Susanne Storm.

En samling dagbogsnotater var det første af Sylvia Plath, som Pernille Lyneborg læste.

- Jeg kunne genkende meget af det, hun skrev om, selvom hun var fra en anden tid. Hun skrev så præcist om den der store tvivl, som jeg også havde. Det handlede om, hvordan jeg skulle være som kvinde, hvordan jeg skulle leve mit liv og om kunsten versus det at ønske en mand og en familie, fortæller Pernille Lyneborg.

Pernille Lyneborg (foto) og Susanne Storms monolog bygger på uddrag fra Sylvia Plaths roman 'Glasklokken' og fra dagbøger. (© OBSKURET)

Hun mener, at tvivlen og fornemmelsen af at være ’lukket inde i sig selv’, er noget af det, der gør Sylvia Plaths tekster relevante i dag.

- Den tyngde og ensomhed, hun følte, tror jeg, der er mange i dag, som også kender. Måske særligt unge.

I forestillingen, som har gået på Bådteatret i København og kommer på turne næste sæson, giver Pernille Lyneborg den blandt andet som manisk Sylvia Plath, der hamrer løs på skrivemaskinen tidligt om morgenen.

I tiden op til sit selvmord boede Sylvia Plath alene i London med sine to små børn, efter hun havde forladt Ted Hughes. I et interview med BBC ikke længe før sin død, fortalte hun, at hun var nødt til at skrive fra kl. 4 om morgenen for at kunne nå at arbejde, inden børnene vågnede.

- Når man tænker på i hvor koncentreret en periode, hun skrev digtene i (cirka to måneder, red.), så må hun have befundet sig i en meget eksplosiv tilstand, siger Peter Laugesen, der har sørget for, at Plaths maskinskrevne ark også er kommet med i den danske udgave.

Psykisk og sprogligt maskineri

Peter Laugesen har oversat flere andre amerikanske forfattere. Han betegner Sylvia Plath som en af de mest besværlige.

- Formen og indholdet hænger ekstremt organisk sammen i digtene, og det gør dem meget svært at oversætte.

- Jeg er stadig ikke fuldstændig sikker på, hvad hun mener alle steder. Men det tror jeg heller aldrig, man bliver. Ikke med poesi af den type. Det kan man i sagens natur ikke, fordi der ligger noget dybt inde i sproget, der ikke kan oversættes.

Arbejdet med at oversætte Sylvia Plaths digtsamling har givet Peter Laugesen en ny forståelse for det ’ubegribelig store skrive- og tankearbejde, der ligger bag’.

- Det var først, da jeg oversatte ’Ariel’, at det gik op for mig, hvor stort et psykisk og sprogligt maskineri, hun havde sat i sving. Det var jeg ikke klar over, før jeg selv sad med den.

Pernille Lyneborg har også fået endnu større respekt for Sylvia Plath ved at arbejde med hendes tekster.

- Det kan godt være, at hun tvivlede og havde lavt selvværd. Men hun havde også noget selvtillid, og det har krævet stort mod at skrive, som hun gjorde. På den måde var hun fandme sej.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve