For præcis et år siden ændrede forfatter sit liv med sin første bog: 'Jeg føler mig så heldig'

Kiley Reid færdiggjorde sin debutroman, mens hun stadig studerede. Året efter er hun bestseller-forfatter.

33-årige Kiley Reids debutroman 'En skøn alder' har fået en flyvende start på alverdens bestsellerlister. Filmrettighederne til bogen har hun også solgt i året, der er gået. (Foto: David Goddard)

Den 31. december 2019 var en helt særlig dag for amerikanske Kiley Reid.

På denne dag for et år siden debuterede hun nemlig som forfatter med romanen 'Such a Fun Age', der på dansk har fået titlen 'En skøn alder'. Modsat for de fleste af os andre har 2020 derfor ikke været så dårligt et år for den 33-årige forfatter. Da jeg beder hende gøre status over året, der er gået, svarer hun ganske kort:

- Jeg føler mig så heldig.

Og det kan man ikke fortænke hende i. Romanen fik en flyvende start med en plads i toppen af bestsellerlisterne - og senere fulgte en nominering til den prestigefyldte Booker Prize.

Den handler om Emira, der arbejder som babysitter for den rige Familien Chamberlain i Philadelphia. En sen aften bliver hun antastet af en sikkerhedsvagt i et supermarked, mens hun passer familiens barn – og det får moren, Alix, til at føle sig så skyldig, at hun må forsøge at gøre det godt igen.

Uden at afsløre for meget, så lykkedes det hende ikke.

I stedet bliver deres forskellige vilkår som henholdsvis ung, ufaglært, sort kvinde og hvid kvinde fra overklassen tydeligere og tydeligere i løbet af bogen. Forskellen bliver kun gjort tydeligere, da det viser sig, at Emiras nye kæreste har en fortid med hendes chef.

Rørende at møde læserne

- Før romanen udkom, var jeg overraskende nervøs. For én, der elsker at være i kontrol, var det ret stressende ikke at vide, hvordan bogen ville blive modtaget. Det var derfor en stor forløsning, da den endelig udkom, fortæller Kiley Reid over en Skype-forbindelse mellem hendes hjem i storbyen Philadelphia på den amerikanske østkyst og mit på Østerbro i København.

Vi kan desværre ikke se hinandens skærmbillede, da Kiley Reid døjer med en vedholdende migræne og er nødt til at slukke kameraet efter et par minutter. Men hun vil gerne tale alligevel.

Hun er efterhånden rutineret udi den her type interview, som hun har givet en del af, siden USA ligesom Danmark i foråret blev lukket ned. Inden Covid-19 vendte op og ned på verden, nåede Kiley Reid dog at besøge 19 amerikanske byer og London, som var første del af en planlagt længere bogturné.

- Jeg var virkelig overrasket over, hvor rørende det var at være på turné, siger hun og forklarer, at det både var rørende at møde læserne – og at se, hvordan hendes bog bragte bogfans sammen.

Men alt det forsvandt sammen med meget andet med nedlukningen i marts.

- Zoom-events er fine nok. Jeg tror, de tiltrækker nogle typer, som ikke normalt ville gå til bogevents. Men med det sagt, så føler jeg virkelig, at det magiske er at connecte med læserne, og det kan desværre ikke ske nu, konstaterer Kiley Reid.

Startede med at skrive i sin fritid

Hendes taknemmelighed over året, der er gået, hænger selvfølgelig sammen med, at hun har oplevet, hvor hårdt ramt mange af hendes landsmænd er til sammenligning.

- Det faktum, at jeg kan være hjemme i min lejlighed med min familie og arbejde herfra, placerer mig jo i 'the one percent', siger hun og refererer til den ene procent mest fordelagtigt stillede amerikanere, som hun altså ser sig selv som en del af.

Men det er ikke så mange år siden, Kiley Reids liv så markant anderledes ud. Tilbage i 2015 boede hun i New York, arbejdede som receptionist og skrev noveller i sin fritid.

- Hver fredag aften fandt jeg det største ledige mødelokale, og så skrev jeg så meget, jeg overhovedet kunne nå. Det var faktisk her, jeg fik ideen til 'En skøn alder', afslører hun.

I begyndelsen var det mest trekantsdramaet mellem den unge babysitter Emira, hendes nye kæreste og hendes chef, Alix, der optog hende. Men i løbet af de år, Kiley Reid skrev på romanen, voksede historien og kom til også at handle om race og klasse, som er temaer, hendes populære debutroman er særligt rost for.

Vigtigt at give et realistisk billede

Åbningsscenen, hvor Emira bliver antastet og udsat for racisme, mens hun passer sit arbejde som babysitter, blev helt central i takt med, at historien udviklede sig, forklarer Kiley Reid.

- Jeg ville gerne have den scene med for at udforske, hvordan racisme påvirker folk, der udfører den type arbejde – og hvordan det har gjort det i århundreder i USA.

I løbet af historien hører vi også om 25-årige Emiras bekymringer omkring økonomi og sundhedsforsikring, da hun snart ikke længere er dækket af sine forældres forsikring – og den slags goder følger ikke med jobbet som babysitter. En helt almindelig virkelighed for mange unge amerikanere ligesom hende.

For Kiley Reid har det været vigtigt, understreger hun, at 'En skøn alder' giver så realistisk et billede af, hvad det ville sige at være sort "husarbejdende" kvinde.

- Jeg ville virkelig gerne ramme følelsen af at arbejde i en andens hjem og føle sig forbundet med et barn, som ikke er ens eget og være i en situation, hvor man for eksempel har svært ved at sige nej til at drikke et glas vin med ens arbejdsgiver, ligesom Emira har, fortæller Kiley Reid, der selv har arbejdet som babysitter i flere år.

Uddrag fra bogen: ""Er du vintypen, eller?". "Jo, jeg kan godt lide vin," sagde Emira. Hun stillede sit glas overfor på bordet og lagde også børnebøgerne fra sig. "Men jeg er vant til at drikke papvin, så jeg er på ingen connaisseur.". Det var et af de øjeblikke, som Alix forsøgte at skøjte let henover, men som alligevel satte sig fast et sted mellem hendes hjerte og ører. Hun vidste jo godt, at Emira havde en bachelor. Hun vidste, at Emira havde haft engelsk som hovedfag (...) Og Alix havde ingen grund til at være imponeret. Hun vidste det godt, men kun når hun huskede sig selv på det." (© Gads Forlag)

- Jeg synes, den scene indkapsler meget fra bogen, og jeg læser tit op fra den, siger Kiley Reid om scenen fra bogen, som er citeret ovenfor.

- Alix må lave en del mentale krumspring, fordi hun bliver overrasket over, at Emira kender det ord, 'connaisseur', men også overrasket over, at hun faktisk bliver overrasket. Og Emira er fanget imellem gerne at ville gå, så hun kan komme på date, men også gerne ville have, at hendes chef kan lide hende. Den slags scener elsker jeg at skrive – og læse.

Troede ikke, hun kunne leve af det

I de tre-fire år, hun skrev på romanen, nåede Kiley Reid at have flere forskellige ufaglærte jobs. Da hun i 2016 flyttede til delstaten Arkansas med sin mand, fik hun arbejde på en café, mens hun samtidig skrev på sin roman og forsøgte at komme ind på et af de populære 'creative writing programs'.

Det lykkes hende i 2017 at blive optaget på det prestigefyldte Iowa Writer's Workshop, som er en toårig universitetsuddannelse på kandidatniveau, hvorfra flere store amerikanske forfattere er udklækket. Nogle husker det måske fra sidste sæson af tv-serien 'Girl', hvor hovedpersonen Hannah kommer ind på selvsamme skriveprogram.

- Jeg var tredive år, da jeg kom ind på skolen og havde allerede en del erfaring med 8-17-jobs, så jeg syntes, det var ret fantastisk, at det eneste, jeg skulle, var at gå i skole. Jeg ville virkelig ikke spilde tiden.

Og sådan blev det. I løbet af sit første år lykkes det Kiley Reid at gøre sin roman færdig, og inden hun begyndte på sit andet år af uddannelsen, havde hun ovenikøbet skrevet under på en forlagskontrakt.

- Jeg har altid elsket at skrive, men jeg så det ikke som et job, der kunne betale min husleje. Jeg søgte ind på Iowa, fordi jeg vidste, at man på andet år skulle undervise, og det kunne hjælpe med at betale for uddannelsen, siger hun og tilføjer:

- Undervisning var en del af min fremtidsplan, og så forestillede jeg mig, at jeg skulle skrive om aftenen og bare tjene nok penge til at kunne blive ved på den måde.

Et stille og roligt nytår

Den store succes med debutromanen har mere eller mindre sikret Kiley Reid en fremtid som forfatter. Hun har solgt filmrettighederne til 'En skøn alder' og er allerede godt i gang med sin næste roman.

Det har været et begivenhedsrigt år for den unge forfatter på trods af den globale pandemis hærgen, og meget er forandret siden nytårsaften 2019.

- Sidste år fejrede vi, at romanen var udkommet sammen med en af mine venner og hendes familie. I år tror jeg, det bliver meget mere stille og roligt, siger hun og griner for ligesom at understrege det åbenlyse i det udsagn.

Hun er fuldt bevidst om, hvor heldigt stillet hun er, sammenlignet med mange af sine kollegaer:

- Der er så mange forfattere, som slet ikke har været på turné i år, så jeg prøver bare at være taknemmelig for den turné, jeg trods alt fik. Og så håber jeg, det bliver anderledes næste gang.