Retorikprofessor: Udlændingedebatten er kørt af sporet

Den danske udlændingedebat er blevet en skyttegravskrig, hvor politikere angriber hinanden frem for at angribe problemerne, mener retorikprofessor.

Dansk folkeparti har længe stået i spidsen for den hårde tone i udlændingedebatten, men også Socialdemokraterne har skærpet tonen de seneste år. Her ses partiformand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl og formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Vi er nødt til at tale ordentligt med hinanden og lytte til hinandens argumenter, hvis vi skal have en konstruktiv udlændingedebat og løse de reelle problemer.

Det mener retorikprofessor ved Københavns Universitet Christian Kock, der er særligt kendt for sine analyser af den politiske debat.

- Jeg tænker nogle gange, at hvis det havde været en stor virksomhed, hvor den ene fløj i bestyrelsen brugte al sin energi på at angribe den anden fløj, når der var problemer for virksomheden, så ville den gå nedenom og hjem. Man er nødt til at sige: ’Vi har de og de problemer. Hvordan løser vi dem’, siger han.

- Jeg tror virkelig, mange danskere er trætte af politikere, der angriber hinanden i stedet for at angribe problemerne, siger Christian Kock, der betegner debatten som en 'skyttegravskrig'.

Netop konflikterne omkring dansk udlændingepolitik er omdrejningspunktet i september måneds bog i DR Fagbogklubben.

I bogen ’Velkommen Mustafa – 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik’ tager folketingspolitiker for Socialdemokratiet Mattias Tesfaye os på en tur op gennem dansk udlændingepolitiks historie og frem til i dag, hvor partiets interne stridigheder omkring udlændingepolitikken er omdrejningspunkt.

’Man skulle have lyttet til Karen Jespersen’

Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet længe har været et splittet parti, når det kom til at lægge en klar politisk linje overfor udlændinge.

I kapitlet, der omhandler tiden fra 2005 til 2016, ser vi både den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister Karen Jespersen forlade partiet, fordi hun ikke mener, at partiets linje var tilstrækkelig hård overfor indvandrere. Vi bliver også mindet om striden om de afviste irakiske asylansøgere, der havde søgt ophold i Brorsons Kirke i København tilbage i 2009. Blot for at nævne nogle få eksempler.

- Inden for et parti er det vigtigt, at man har en debat om, hvordan man løser problemerne, og ikke hvordan vi dæmoniserer hinanden mest muligt. Jeg mener for eksempel, man skulle have lyttet til Karen Jespersen, da hun talte om, at man kunne isolere kriminelle asylansøgere på Middelgrundsfortet, siger Christian Kock og uddyber:

- Middelgrundsfortet er da et fint sted og bare få hundrede meter fra Østerbro. Men det blev af modparten fremlagt som om, hun ville anbringe alle ’fremmede’ på øde øer. Jeg synes, det lød ganske fornuftigt, og dér skulle Socialdemokraterne måske have tænkt: Måske er der noget om det. I stedet blev hun udsat for en dæmonisering.

Vi støder hinanden væk

Christian Kock mener, at dæmoniseringen af Karen Jespersen ud over at støde hende væk fra partiet, også har været med til at forme de meget ekstreme indvandrerkritiske synspunkter, som hun har i dag.

- Mit budskab er: Hvis den anden part vil noget, så anerkend det, og ellers forklar, hvorfor du synes, det er ufornuftigt i stedet for at bruge energi på at fortælle, hvor forfærdelig den anden part er, siger han.

Kender du DRs fagbogklub?

  • Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet for DRs fagbogklub lige her.

  • Så vil du 1-2 gange om måneden modtage et nyhedsbrev med blandt andet forfatterinterviews og introduktion til 'månedens fagbog'.

Den hårde og ekskluderende tone overfor indvandrere, der har præget den danske udlændingedebat de seneste år, gør på samme måde også stor skade på integrationen, mener han.

- Når for eksempel indvandrere eller efterkommere gør alt, hvad de kan for at blive integreret i det danske samfund og stadig får at vide, at de ikke er rigtige danskere og under mistanke for alt muligt. Så tror jeg, nogen reagerer på den oplevelse ved at vende ryggen til Danmark. At sige, at vi i Vesten er i krig med Islam, er lige hvad Islamisk Stat skal bruge til at rekruttere unge mennesker.

Det hjælper heller ikke på integrationen, når Lars Løkke, som under det seneste valg, drejer af på spørgsmålet om, hvad han vil gøre for at få flere indvandrere og flygtninge i arbejde med argumentet om, at vi ikke skulle have taget så mange ind, siger Christian Kock.

- Det nytter ikke noget at sige det. Det fortæller jo ikke, hvad vi skal gøre med dem, der er her.

En debat præget af løgne

Det allerværste i debatten er dog, ifølge Christian Kock, de falske postulater om modpartens politik og synspunkter.

- Det mest skadelige i den polariserede debat er, at den er fyldt med løgn. Begge fløje opstiller løgne om, hvad den anden fløj siger. Man taler usandt om den anden part. Det er ikke bare et spørgsmål om en hård tone, siger han.

Han understreger, at han ikke kun henviser til socialdemokraterne, men politikere og offentlige debattører generelt.

- Nogle mener, at debatten er fin, og at man skal have lov til at sige tingene, som de er. Men det groteske er, at man siger tingene, som de ikke er. Man kommer med nogle postulater om, hvad modparten tænker, og hvilke motiver modparten har - og man taler om det på en måde, som ofte fordrejet og usand, siger han.

Som når fremtrædende socialdemokrater forsvarer, at man lukker af for kvoteflygtninge med argumentet om, at man ikke kan have hele verden til at komme her og lade grænserne stå helt åbne.

- Som om, at der var nogen, der mente det. Det mener modparten jo ikke, siger han.

- Debatten er kørt af sporet. Den løser ikke problemerne. Den forværrer dem i stedet.

Løsningen er ifølge Christian Kock, at vi begynder at anerkende hinandens synspunkter, at vi tør at give hinanden indrømmelser og samtidig finde eksempler på de steder, hvor integrationen går godt.

- Der er nogle problemer, og nogle af dem er ikke nemme. For eksempel når det kommer til bander og kriminalitet, hvor der også er udlændinge involveret, siger han.

- Men man kan jo begynde med at sige: Lad os se på de de kommuner, der har en vellykket integration og lad os se på de ting, der går godt.

Facebook
Twitter