Rufus Gifford efter to år med Trump: Vi kunne godt bruge lidt mere 'hyggah' og 'jante-law' i USA

Den tidligere ambassadør fortæller i ny interviewbog om tiden efter Danmark – og hvorfor han ikke er færdig med amerikansk politik.

Rufus Gifford har besøgt Danmark flere gange, siden hans ambassadørperiode sluttede. Her i forbindelse med Barack Obamas besøg i Kolding i september 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Ja, er det ikke skrækkeligt, svarer den tidligere amerikanske ambassadør Rufus Gifford og ser oprigtigt chokeret ud, da jeg spørger, om han har set præsident Trumps seneste udmelding på Twitter.

Vi skal egentlig tale om bogen ’Rufus Gifford i Trumps Amerika’, der udkommer den 14. november, og som følger Rufus Gifford fra præsidentvalget i november 2016 og frem til hans nederlag i primærvalget i september 2018.

Men jeg må lige høre, hvad han mener om præsidentens trussel om at afskære den brandhærgede delstat Californien fra økonomisk støtte, medmindre de får bedre styr på deres skovforvaltning.

- Jeg er egentlig ret træt af at være oprørt, det er så deprimerende og ukonstruktivt. Men det er samtidig umuligt med ham som præsident, det er nedslående, siger Rufus Gifford, som jeg møder på forlaget Gyldendal i det indre København.

Nødt til at tage hjem

I sine knap fire år som amerikansk ambassadør i Danmark blev han i offentligheden et kendt – og ofte smilende – ansigt. Han blev blandt andet blev gift på Københavns Rådhus, udgav en kogebog, deltog i Pride-optog, fik sin egen dokumentarserie – og endte med at modtage Dannebrogsordnen.

Men det brede amerikanske smil stivnede på valgnatten den 8. november 2016.

Her stod det pludselig klart, at han og ægtemanden Stephen DeVincent måtte forlade Danmark tidligere end forventet.

- Hillary (Clinton) havde bedt os om at blive, så vi ville have været i overgangsfasen, måske et halvt til et helt år. Og derefter var vores plan egentlig at blive i Europa, måske flytte til London og finde arbejde. Alle vidste jo, at Hillary ville vinde.

Men sådan gik det som bekendt ikke. Donald Trump vandt valget, og det betød for Rufus Gifford, at hans ambassadørperiode sluttede allerede i januar 2017.

- Stephen og jeg så på hinanden kort efter valget og sagde: ’Vi bliver nødt til at tage hjem og gøre noget’. Jeg havde aldrig seriøst overvejet at stille op, det virkede ikke som et realistisk mål. Men valget var så rystende en oplevelse.

- Det amerikanske ’brand’, jeg havde forsøgt at promovere i Danmark, som var et multikulturelt, globalt orienteret, åbent, moderne og innovativt USA, det lod ikke længere til at eksistere – og det måtte jeg hjem og kæmpe for, siger han.

Været væk for længe

I november sidste år annoncerede Rufus Gifford derfor, at han stillede op til valget om at blive demokratisk kandidat til Repræsentanternes Hus i delstaten Massachusetts’ tredje valgdistrikt.

Som danske medier også fortalte i september – og som man kan læse om i bogen – vandt han ikke primærvalget, hvor han var opstillet som en blandt ti demokratiske kandidater.

- Min største udfordring, som jeg undervurderede, var nok, at jeg simpelthen har været væk for længe, siger han og refererer til de mere end tyve år, han har været væk fra sin ’hjemstat’ Massachusetts i det nordøstlige USA.

Det tog ham lige lidt tid at sunde sig oven på nederlaget - men det har ikke fået ham til at skifte kurs, forsikrer han:

- Nu skal jeg finde ud af, hvilken vej jeg skal gå, men det bliver i politisk retning. Om jeg stiller op igen, er ikke afklaret. Det kunne jeg bestemt godt finde på. Men jeg kommer nok til at arbejde for præsidentvalgkampen i 2020.

Siden han vendte tilbage til USA og amerikansk politik, har Rufus Gifford oplevet det han kalder et ’giftigt og splittet’ politisk klima. Men han er overbevist om, at en konstruktiv tilgang er vejen frem, for landet som helhed og det demokratiske parti i særdeleshed:

- Jeg tror virkelig på, at vi bliver nødt til at hæve samtalen op og tale om det land, som vi gerne vil have tilbage. Temaet i min kampagne var, at jeg gerne ville stå for noget i stedet for bare at være i opposition til Trump.

Ukuelig optimisme

I ’Rufus Gifford i Trumps Amerika’ beskriver de to tidligere USA-korrespondenter Peter Christensen og Marcus Rubin den ukuelige optimisme, som den tidligere ambassadør er kendt for. Men hvordan bevarer han den optimisme i et land, hvor politiske samarbejde er nærmest ikkeeksisterende?

- Det er ikke nemt, svarer Rufus Gifford, som fortæller, at han for eksempel havde lyst til at slå hovedet ind i væggen, da han så Donald Trump trække USA ud af klimaaftalen i Paris sidste sommer.

- Men vi er nødt til at have tiltro til folket, og jeg tror, at midtvejsvalget i sidste uge viser, hvorfor der stadig er noget at tro på. I et demokrati begår man indimellem fejl, men hele ideen med et demokrati er, at det retter sig op med tiden. Det følte jeg selv, da jeg var ude og føre valgkamp og så, hvor engagerede folk var, fortæller han.

Sin tiltro til det amerikanske folk finder Rufus Gifford blandt andet i den aktivisme, som lader til at være skudt op i senere år i form af demonstrationer mod våbenlovgivning og for kvinders og LGBT-rettigheder.

- Vi havde også hundredvis af frivillige under 25 år på min kampagne – og mange af dem var danske, siger han og fortæller, at han dagligt talte om Danmark under valgkampen:

- På den ene side elsker jeg ideen om, at USA skal bevæge sig i retning af Danmark, men på den anden side er der også en vis naivitet forbundet med ideen om, at vi skal adoptere en skandinavisk velfærdsmodel, siger han og peger på det faktum, at amerikanere generelt har stor mistillid til regeringen og politikere.

Til gengæld er Rufus Gifford overbevist om, at USA kan lære noget af Danmark, når det gælder vedvarende energi og infrastruktur.

- Vi kan også bevæge os mere i retning af jeres sundheds- og uddannelsespolitik. Men det vil være langt sværere og mere langsigtet og vil i så fald kræve en filosofisk granskning af, hvem vi er og gerne vil være som nation.

Mere hygge og jantelov

Som en sidebemærkning fortæller Rufus Gifford, hvordan han forleden blev overrasket over at se det danske ord ’hygge’ indgå i en tv-reklame.

- Det handlede om det her med at føle sig tryg. Jeg var nødt til at tage et billede, jeg troede simpelthen ikke på det, siger han og viser mig billedet på sin telefon.

- Men jeg tror virkelig på, at nogle af de her simple ideer er det, vi har brug for mere af i USA. I min optik er det, der definerer dansk kultur, i høj grad ’hyggah’ og ’jante-law’. Og jeg elsker begge dele. Jeg ved godt, at de fleste er ret kritiske over for janteloven. Men jeg tror på personlig ydmyghed og ideen om, at man ikke er bedre end sin nabo. Hvis amerikanere havde bare en lille bitte smule jantelov, så havde vi aldrig valgt Donald Trump, siger Rufus Gifford.

Selvom der snart er gået to år siden, han havde fast adresse i Danmark, så drømmer Rufus Gifford og hans mand om en lejlighed i København, så de har et sted at være, når de kommer på besøg, fortæller han, da vi bryder op og han har travlt med at få sin jakke på.

- Jeg går lige en tur i byen, siger han til forlagets pressemedarbejder og skynder sig ned ad trapperne og ud i indre by på denne grådisede novemberformiddag.

Facebook
Twitter