Sådan føles det at være evigt fremmed, altid på jagt efter et hjem

Danske Halfdan Piskets 'Kakerlak' er en tegneserieoplevelse af den slags, der sætter sig fast

Ikke flere ord om fremmedhad. Ikke flere kommentarer til Dansk Folkeparti. Ikke mere vrøvl om indvandrere. Ikke flere forsimplinger. Ikke flere generaliseringer.

At opleve Halfdan Piskets ’Kakerlak’ visker al udenomssnak væk. Den fortæller om et af de mennesker, vi til daglig putter ned i den store indvandrergryde og rører rundt i, som om alle mennesker af ikke-dansk herkomst deler identitet med hinanden.

Beretningen om James Pisket (forfalsket navn) er formentlig ikke den vildeste historie, der gemmer sig derude blandt kuldsejlede tilflyttere i Danmark.

Den er med garanti heller ikke repræsentativ for alle ’fremmede’. Men den slår fast, at et af de mennesker, der normalt opfattes som en ’sag’ eller et ’problem’, gemmer på et indre stormvejr og en forslået verden, gennemsnitsdanskere knap kan begribe.

Taxachaufføren, hashpusheren, grønthandleren og pigestjæleren

James Pisket er alle klichéerne om indvandrere i samme person. Han er taxachaufføren, hashpusheren, grønthandleren og ’sortsmudskeren, der kommer hertil for at score vores damer’. Men så snart man kigger ind under flosklerne, finder man et helt femte menneske.

Det var det menneske, hans søn, Halfdan, blev så nysgerrig på, at han stak en mikrofon op under næsen på sin far og besluttede sig for at tegne tre tegneseriealbum om ham.

Det første af dem, ’Desertør’, beskrev James Piskets ungdom i en lille by på grænsen mellem Tyrkiet og Armenien. Alle levede i fordragelighed, uanset religion og politisk ståsted, indtil storpolitikken indhentede byen.

James’ bedste ven blev skudt af tyrkiske soldater efter at have forsøgt at stjæle brænde på en kold vinterdag.

Hans musiker-storebror blev dræbt da han i en brandert blev hvirvlet ind i en demonstration i Istanbul og efterhånden som James forældre dør, livstrætte og desillusionerede, forlader han Tyrkiet for at finde et nyt liv, en ny familie og et sted at føle sig hjemme.

En fortumlet rejse gennem talrige kvinder

Her slutter ’Desertør’ inden ’Kakerlak’ tager over med beretningen om James’ fortumlede rejse gennem talrige kvinder, kuldsejlede forhold, et fængselsophold, en tur ud gennem et vindue fra tredje sal, et mistet øje, en farce af et bryllup, en gesjæft som pusher og meget mere.

Med manglen på rødder og tilhørsforhold som den røde tråd i livet vælter James rundt mellem Helsingør, Helsinki, København og Ålborg i 1970’erne og 80’erne, ofte i en hash-tåge, der lægger dæmper på fortidens spøgelser og desuden fungerer som epilepsi-medicin.

Det er takket være den evne til at overleve, James bliver kaldt ’kakerlak’ af en af sine venner.

Som tegneserie, eller grafisk roman, nedstammer ’Desertør’ og ’Kakerlak’ direkte fra sort/hvide erindringsfortællinger som Art Spiegelmanns ’Maus’ (om faderens ophold i KZ-lejr), Marjane Satrapis 'Persepolis’ (om familiens baggrund i Iran) og David B’s ’Epileptic’ (om broderens epilepsi).

29-årige Halfdan Pisket er ikke så konkret og stramt fortællende som ’forgængerne’. Han tillader også sine figurer at ændre udseende og tegnestil undervejs, som om alt flyder ud og forandrer sig for øjnene af James.

At være evigt fremmed

I stedet for at fortælle derudaf cirkler han frit om temaer i sin fars liv, dagdrømmerierne i den lille barndomsby, Sofie fra Helsingør som han forelskede sig i og vennen, der har fået skudt halvdelen af ansigtet af.

Som fortælling virker den evige cirklen til tider generende, men den giver samtidig en særlig effektiv fornemmelse af hele tiden at være inde i James’ sjæleliv. Spøgelserne vender hele tiden tilbage i hans søgen efter et hjemsted i sjælen.

'Kakerlak' er mere fortællende og livlig end 'Desertør', men det havde stadig klædt serierne med mere humor, som i sekvensen hvor James ryger sig skæv sammen med en politimand og der går amerikansk underground-tegneserie i den.

Det havde også været passende med flere refleksioner fra James’ side om omgivelsernes opførsel. Man må fx ofte gætte sig til hvad der skete i Tyrkiet/Armenien i James’ ungdom, men det er muligvis en pointe, at James bliver puffet og skubbet gennem tilværelsen af kræfter, han ikke begriber.

Sløret uvished

Den slørede uvished og fortumlede sjælesøgning skaber nemlig også den store kvalitet ved Halfdan Piskets 2/3 af et erindringsværk: Den ubehagelige fornemmelse af ikke at føle sig hjemme nogetsteds, at være evigt fremmed, evigt søgende.

Som grafisk roman er Piskets familiehistorie lige lærerig som 'Maus' og 'Persepolis'. Man bliver klogere på menneskelige grundvilkår af at læse og mærke med. Det er ikke så lidt.

'Desertør' og 'Kakerlak' er udkommet på Forlaget Fahrenheit. Tredie og sidste bind udkommer til næste år

Facebook
Twitter