Sally er udråbt som sin generations stemme - men hun ville faktisk helst være fri

Den 27-årige irske forfatter Sally Rooney har det svært med hypen omkring sin person og sine bøger.

Irske Sally Rooney fik stor succes med sin debutroman fra 2017. Nu er hun klar med opfølgeren. (Foto: Simone Padovani/Awakening)

- Så du, at The Guardian kaldte mig ’min generations stemme’? spørger irske Sally Rooney og ser bekymret ud.

Vi er cirka halvvejs inde i interviewet, som foregår på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, hvor hun i weekenden var inviteret som en af de internationale forfatterstjerner på museets årlige litteraturfestival.

Jeg har faktisk læst det interview fra forleden, hvor den britiske avis udråbte hende som talskvinde for en hel generation, svarer jeg.

- Åh, det er så sødt af dem. Men please, lad være med at sige det, please, siger Sally Rooney om sin egen første reaktion på artiklen, der blev bragt i anledning af, at hun meget snart er aktuel med sin anden roman.

Og hun virker oprigtigt overvældet over at skulle leve op til den titel.

Sally Rooneys debutroman ‘Samtaler med venner’ indbragte hende en del nomineringer og flere flotte priser – og den er oversat til en lang række sprog.

Allerede inden hendes anden roman, ’Normal people, er udkommet, er den udpeget som mulig kandidat til den prestigefyldte Man Booker-pris. Her tæt på lanceringen kan hun tydeligt mærke det pres, som er skabt omkring sit forfatterskab.

- Det er et stort privilegie, at mine bøger blive debatteret og anmeldt og endda anmeldt ret positivt. Alt det er fedt. Men nogle gange ville jeg ønske, det kunne blive modereret lidt. Jeg er bare en lille forfatter, som har skrevet to interessante bøger, og det er omtrent det. Det er ikke verdensomvæltende, siger hun.

Moderne kvindeliv lige nu

Selvom Sally Rooney helt tydeligt tager litteratur og sin egen forfatterkarriere seriøst, så giver hun indtryk af, at det er vigtigt for hende, at hun hele tiden ser sig selv og sin berømmelse i forhold til verden omkring hende.

Forholdet til omgivelserne og de sammenhænge, alle mennesker indgår i, socialt og kulturelt, er også omdrejningspunktet for hendes romaner.

’Samtaler med venner’ er et ’firkantsdrama’ om de to unge kvinder, Frances og Bobbi, som er veninder og ekskærester, og ægteparret Melissa og Nick, som de møder og udvikler komplicerede forhold til på kryds og tværs. Frances og Nick indleder blandt andet en affære.

- Hvad er indholdet i vores forhold? Hvorfor ændrer magtforhold sig mellem mennesker? Hvad sker der i den proces? Det er det, mine bøger handler om – og det er det, der giver mig energi at undersøge og skrive om, siger Sally Rooney.

I medierne er bogen flere gange blevet fremhævet som et rammende portræt af moderne kvindeliv blandt andet på grund af dens fokus på ’flydende seksualitet’. Men Sally Rooney afviser, at det var hendes intention at skrive en bog om biseksualitet.

- Seksualitet kan ikke altid reduceres til kønnet af det menneske, man er tiltrukket af. Det er en vigtig del af seksualitet, men det er ikke hele historien om, hvordan det føles at have en seksuel identitet. Jeg er interesseret i kompleksiteterne omkring seksualitet, romantiske følelser og intime forhold, forklarer hun.

Desillusioneret ungdom

Hendes roman er også blevet fremhævet for at tegne et præcist portræt af den bevidsthed, som mange unge lever med i dag efter finanskrisen.

- Jeg var selv sytten år, da den globale finanskrise ramte og var på vej på universitetet, fortæller Sally Rooney.

- Hele min oplevelse som studerende var meget farvet af, at verdensøkonomien havde ændret sig drastisk og at mine forventninger til, hvordan mit liv ville se ud, når jeg var færdig på universitetet, også ændrede sig. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der føler mig desillusioneret i forhold til kapitalismen og det frie marked. Sådan tror jeg, mange har det, siger hun.

I ’Samtaler med venner’ har hovedpersonen Frances pengeproblemer gennem det meste af bogen, og i den nye roman er en af hovedpersonerne også relativt fattig, fortæller Sally Rooney. Men hun understreger, at det netop er relativt i forhold til resten af verden:

- Jeg tænker altid på socialklasse, men jeg skriver også om karakterer, som alligevel er privilegerede, selvom de måske kæmper økonomisk. Jeg prøver at være bevidst om de små gradsforskelle, der findes inden for socialklasse, køn og seksualitet, men jeg er også bevidst om, at i det store billede, så skriver jeg om en ekstremt privilegeret minoritet.

Sally Rooney understreger, at hun selv tilhører samme kategori.

Sally Rooney i spotlyset på Louisiana overfor Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen og tidligere vært på DR2 Deadline. (Foto: Michelle From Hoxer)

Hvad er forfatterens rolle?

Hun mener ikke, at hun har særlig indsigt i hverken økonomi eller politik. Men hver gang hun taler om spørgsmål, der har med de emner at gøre i relation til hendes bøger, virker hun alligevel usædvanligt velformuleret og velovervejet omkring den tid, vi lever i.

Det samme tænker jeg, da jeg ser hende på scenen foran en propfuld sal, hvor hun giver den ellers rapkæftede interviewer Martin Krasnik kompetent modspil. Og det er ikke svært at forstå, hvorfor hun i 2013 vandt en europæisk debatkonkurrence for universitetsstuderende.

Det svære for Sally Rooney er tydeligvis ikke selve det at tale og formulere sig klogt og flot. Men mere at finde sig til rette i den rolle, hun som forfatter forventes at spille.

- Nogle gange føler jeg, at jeg egentlig ikke er ret relevant. Bogen er, hvad den er – og jeg er så bare den person, der tilfældigvis skrev den. Jeg ved det ikke. Jeg prøver at finde ud af, hvordan jeg kan tilføje noget til de her diskussioner, og det er svært for mig at finde ud af.

Sidde derhjemme i nattøj

Hun forsikrer mig om, at det her med at skulle optræde offentligt og tale om sine bøger ikke er noget, hun var forberedt på.

- Mit egentlige arbejde, som jeg ser det, er at sidde derhjemme og skrive - for det meste i nattøj, med min laptop og uden at tale med nogen. Det er meget underligt at gå fra det mode til det her, siger hun og henviser til festivalen, som interviewet foregår under.

Jeg spørger hende, om hun helst ville være fri for at skulle ud og tale om sin bog som nu i Danmark for eksempel. Og som hun helt sikkert kommer til at skulle nu med sin nye bog.

- Det er svært at sige, uden at lyde utaknemmelige. Men jeg ville elske, hvis bogen kunne gå ud i verden og få succes, uden at jeg behøvede at gøre noget af det. Ikke fordi jeg ikke kan lide festivaler og at møde andre forfattere og kritikere. Det er alt sammen meget hyggeligt, men at skulle være det offentlige ansigt for mine bøger, det er ’åh nej’.

’Normal people’ udkommer på engelsk tirsdag den 28. august. En dansk oversættelse af bogen er på vej.