Selvbiografi om tæsk og svigt gjorde ondt på Geeti Amiris familie

Barske passager om vold og tæsk var svær læsning for flere af forfatter og debattør Geeti Amiris nærmeste familiemedlemmer.

Geeti Amiri (th) med sine mor og søstre i sommeren 1994. Billedet er taget kort efter, de er ankommet til Danmark i Københavns Lufthavn (© PRIVATFOTO)

Der var mange følelser på spil for både Geeti Amiri og hendes familiemedlemmer, da hendes selvbiografi ”Glansbilleder” udkom i slutningen af 2016.

Det fortæller Geeti Amiris mor og søskende i P1 dokumentaren ”Zakias datter”.

- Hun graver helt derned, der hvor det gør ondt på et personligt plan. Hun rammer nogle punkter, som ikke er noget, man har lyst til at fortælle hele verden, siger søsteren Narges Amiri i udsendelsen, der følger Geeti Amiri månederne op til, under og efter udgivelsen af selvbiografien.

Fik tæsk og blev spyttet på

I bogen beskriver den 27-årige debattør og radiovært sin opvækst som flygtningebarn fra Afghanistan i et socialt belastet boligområde i København.

Hun fortæller blandt andet, hvordan hun i flere år dagligt fik tæsk og blev udsat for psykisk terror af sin bror, hvis hun opførte sig for "dansk". Det vil sige gik til fester, gik klædt i noget, han syntes var udfordrende eller bare snakkede med drenge.

- Jeg kan se ham komme gående, og tænker bare ’fuck, fuck, fuck’. Når jeg ser de der små Faxe Kondi glasflasker i dag, kommer jeg i tanke om den episode, fordi det var sådan en han havde i baglommen og tog og slog i stykker, siger Geeti Amiri i udsendelsen om et af sine brors voldsanfald, hvor hun bliver slæbt væk fra en dreng, hun sad og snakkede med

- Jeg får slag i ansigtet, spark i siden, jeg bliver spyttet på, hevet i håret, jeg bliver kaldt for alverdens ting.

Brorens vold betød, at Geeti Amiri blev anbragt på krisecenter som 17-årig.

”Jeg følte det var sådan en sviner”

Storebrorens vold begyndte for alvor at eksplodere og blive uforudsigelig, da Geeti Amiri gik i 8. og 9. klasse.

Efter et langt sygdomsforløb var deres far død, og moren var så udkørt, at hun for det meste intet gjorde over for Geetis brors eskalerende vold.

På det tidspunkt boede Geetis søstre ikke længere hjemme, og de oplevede derfor ikke, hvor voldelig broren var og heller ikke, at moren var så passiv, som Geeti Amiri beskriver i bogen.

- Søsteren Argwan har det rigtigt svært med at læse om det. Når jeg læser bogen, læser jeg det som om min mor var fuldstændig passiv, men sådan oplevede jeg det jo slet ikke. Derfor følte jeg, det var sådan en uberettiget sviner, siger Argwan Amiri.

- Men det er jo sådan, det er med selvbiografi, man får jo kun det ene persons synsvinkel.

Det skal være ærligt

De senere år er der blevet udgivet en række autofiktive romaner og selvbiografiske fortællinger fra ghettoen i Danmark, blandt andre Yahya Hassans digte og Ahmed Mahmouds roman ”Sort Land”.

Geeti Amiri har skrevet sin bog for at vise unge nydanskere, der lever under social kontrol og føler sig klemt mellem to kulturer, at der er et liv på den anden side.

Men prisen for i detaljer at beskrive sin egen historie er hendes familiemedlemmer ufrivilligt med til at betale, erkender hun.

Særligt hendes bror og mor, som hun dog i dag er forsonet med.

- Jeg tror, at alle forfattere, der skriver selvbiografisk, har tænkt tanken: Er det det værd at skrive denne her bog? Det har jeg tænkt på frem og tilbage i de sidste to år. Men på den anden side synes jeg også, at hvis man skal skrive sådan en bog her, så skal den være ærlig, siger Geeti Amiri.

Stolt af sin søster

Geeti Amiris tredje søster Zohal har ikke haft det lige så svært med selvbiografien som sine søstre. Hun er stolt af sin søsters mod.

- Geeti skal have lov til at blotte sig som hun har lyst til, og ja, det er hårdt for os andre og for min mor, men det vil gavne andre senere hen. Jeg er stolt over, at hun tør sige tingene, som de er, for vi andre er stadig ikke gode nok til det, siger Zohal Amiri.

Zakia Amiri, Geetis mor, siger i dokumentaren til sin datter, at hun er enig i alt, hvad der står i bogen.

Men hun siger også, at hun har det svært ved, at alle – ikke mindst dansk-afghanere – kan læse om dybt private og intime detaljer i hendes 27-årige datters liv.

- Jeg har ikke selv noget problem med bogen, men hvad andre afghanere tænker, dét er lidt svært for mig, siger Zakia Amiri til P1 Dokumentar.

Geeti Amiris blå bog

  • Geeti Amiri er 27 år

  • Hun er født i Afghanistan i 1989

  • Familien kom til Danmark i 1994

  • I dag er Geeti Amiri debattør, blogger, forfatter og siden december 2016 radiovært på P1-programmet ”Geetisk Råd.”