Ser du også Netflix' nye hitserie? Ikonisk forfatter tog syre og opfandt sygeplejersken fra helvede

Manden bag psykopat-sygeplejersken Milred Ratched var glad for LSD og kampen mod systemet.

(Foto: Roy Jones og DR Grafik af Oliver Seppo © Getty Images og DR)

Siger navnet Mildred Ratched dig noget?

Hvis du lige nu mærker et lettere ubehag i kroppen, så er svaret vist ja.

Den fiktive kvinde Mildred Ratched er nemlig intet mindre end sygeplejersken fra helvede i den nye Netflix-serie 'Ratched', hvor hun bruger nogle voldsomme metoder mod patienterne på et psykiatrisk hospital i 1940'ernes USA.

Vi taler det hvide snit, kogende, "kurerende" karbade og sylespidse instrumenter.

Men sygeplejersken Ratched er ikke en ny opfindelse i fiktionens verden – hun dukkede første gang op i romanen 'Gøgereden', der udkom i 1962.

Sarah Paulson spiller hovedrollen som Mildred Ratched i Netflix' nye serie. (Foto: Courtesy of Netflix © © 2020 Netflix)

Senere blev hun også en ikonisk figur i den Oscar-vindende film fra 1975 af samme navn med en ung Jack Nicholson som en af hendes hårdtprøvede patienter.

Manden bag bogen er forfatteren Ken Kesey, og han oplevede selv at blive et ikon.

Ikke bare på grund af 'Gøgereden', men også fordi han skabte røre uden for litteraturens verden med sine omrejsende syrefester, et job som hemmelig forsøgskanin for staten og en bitter filmkonflikt.

Skrev sin bestseller efter forsøg med stoffer

'Gøgereden' blev ikke bare Ken Keseys første roman, den blev også en bestseller for den unge forfatter.

Historien om den kriminelle McMurphy, der gør oprør på et psykiatrisk hospital, tog nemlig kegler hos mange bogfans, og romanen er i dag stadig Keseys mest kendte roman.

Men 'Gøgereden' var aldrig blevet til noget, hvis ikke det havde været for to konkrete job, som Ken Kesey takkede ja til efter endt uddannelse på universitetet.

Filmatiseringen af 'Gøgereden' med blandt andre Jack Nicholson (med de blå ærmer) og Danny Devito (på knæ) som patienter blev et kæmpe hit. Filmen var instrueret af Milos Forman. (© Scanpix)

Det første job er det mest opsigtsvækkende, for Kesey blev forsøgskanin i et eksperiment på Veterans' Administration Hospital i Californien.

Her skulle han under kontrollerede forhold tage det bevidsthedsudvidende stof LSD i et lille aflåst lokale, og bagefter blev det så noteret, hvad stofferne gjorde ved ham. Det har Kesey blandt andet fortalt i et tv-interview.

- Vi gjorde det i otte uger, og hver tirsdag fik jeg 20 dollar, har Ken Kesey udtalt.

I 1975 blev det så afsløret, at efterretningsvæsnet CIA havde godkendt et tophemmeligt forsøgsprojekt kaldet Project MK-Ultra, hvor et ukendt antal borgere netop blev udsat for diverse stoffer i håbet om at finde måder at manipulere fjender på.

Det fik derfor flere medier til at kæde Project MK-Ultra sammen med det forsøg, som Ken Kesey deltog i.

Ken Kesey var en farverig skikkelse i 1960'ernes USA, hvor hans frie livsstil med syrefester skabte overskrifter. Her ses han på et foto fra 1969. (Foto: Roy Jones © Getty Images)

Keseys andet job op til udgivelsen af hans debutroman var dog mindre tys-tys.

Da narkoforsøget var overstået, fik Ken Kesey nemlig job som nattevagt på en psykiatrisk afdeling, hvor han iagttog patienterne og de ansatte, og dermed opstod hans endelige inspiration til 'Gøgereden'.

Faktisk skrev han det meste af romanen under sine nattevagter på hospitalet, uden at nogen af de andre ansatte opdagede det, har Kesey selv fortalt.

Menneskets kamp mod systemet i fokus

Bogen blev hurtigt en succes, fortæller tv-journalist, foredragsholder og forfatter Steen Ole Hedelund Jørgensen, der hvert år holder flere foredrag om 'Gøgereden'.

- Kesey var i udgangspunktet en ganske almindelig borger, der arbejdede på et statshospital i New York. Men han havde talent for at berette, og det fik gennemslagskraft i de amerikanske forfatterkredse og betød, at han blev bredt kendt i USA, siger Steen Ole Hedelund Jørgensen.

Særligt de frihedssøgende unge, der senere blev betegnet som hippierne, kastede deres kærlighed på bogen.

Ikke mindst fordi den overordnet handler om menneskets kamp imod systemet – altså oprøreren McMurphys kamp mod den tvang, han møder på hospitalet, fortæller Steen Ole Hedelund Jørgensen:

- I 1960'erne kom ungdomsoprøret, flower power og et voldsomt opgør om Vietnamkrigen, så Keseys roman passede perfekt ind i en tid, hvor mange flygtede fra autoriteterne og kæmpede for retten til frihed.

Delte syre ud til amerikanerne på bustur

Inden hippiebevægelsen for alvor tog fart, var Ken Kesey én af dem, der bød ind med en modpol til det eksisterende amerikanske samfund.

Ikke mindst da han i 1964 samlede en flok ligesindede, som han kaldte The Merry Pranksters, og kørte af sted fra Californien til New York for at dele LSD ud til amerikanerne. Kesey følte, at forsøgene med syre havde fået ham til at se verden med nye øjne, og det ønskede han også, at andre skulle opleve.

Køretøjet var en overmalet skolebus kaldet Further, og LSD var endnu ikke et ulovligt stof. Men turen skabte alligevel overskrifter i USA – det er trods alt ret opsigtsvækkende, at der uddeles en cocktail bestående af LSD og appelsinjuice åbent på gaden.

Forfatterens fireårige søn Zane Kesey var i øvrigt også med på den flippede bustur.

- Min far sagde altid, at syre ikke er for alle, men hvis du kan klare det, så er der ting at lære, fortalte Zane Kesey senere i dokumentarfilmen 'Magic Trip' fra 2011, der handler om farens LSD-turné.

Den spraglede skolebus har også været uden for USA. Her ses køretøjet under The Merry Pranksters' besøg i England i år 2000. (Foto: Harry Herd © Getty Images)

Eskapaderne med The Merry Pranksters blev også dokumenteret i bogen 'The Electric Kool-Aid Acid Test' af den kendte forfatter Tom Wolfe.

- Turen havde to formål. Det ene var at få Amerika med på denne særlige form for oplysning, mens den anden var at promovere Keseys nye bog, 'Sometimes a Great Notion', har Tom Wolfe fortalt ifølge The Guardian.

Men syrefesterne stoppede ikke efter den rullende turné. De fortsatte og voksede sig til store fester, der gik under navnet Acid Tests, altså syretest, hvor nye bands som The Grateful Dead kom og spillede.

Ken Kesey har ofte brugt det amerikanske flag aktivt. For eksempel var alle medlemmer af The Merry Pranksters klædt i flagets farver under deres bustur. Her ses han i 1998. (Foto: Dan Tuffs © 2005 Getty Images)

Brugen af andre stoffer fortsatte også, og i 1967 måtte Kesey kortvarigt flygte til Mexico for at undgå retsforfølgelse for besiddelse af marihuana. Det endte dog med, at han rejste hjem til en kort dom i Californien.

'Han blev meget egocentreret'

Spørger man Steen Ole Hedelund Jørgensen, steg succesen og opmærksomheden Ken Kesey til hovedet, og da et filmhold ville overføre 'Gøgereden' til det store lærred, gik det galt.

- Han blev meget egocentreret, og hans succes med 'Gøgereden' endte i en konflikt med selskabet, der ville filmatisere bogen. Han modsatte sig det, som de ville med filmen, og syntes, at de manipulerede med historien, siger han.

Det bekræftes af skuespiller Michael Douglas, der var producer på filmen. Ken Kesey blev ellers først bedt om at skrive filmens manuskript, men samarbejdet kollapsede hurtigt.

- Vi blev uvenner med ham efter det. Det var vores eneste langvarige, smertefulde problem under filmen. Vi kom endda ind i en økonomisk tvist – det var fjollet, men måske var det hans måde at forsvare sit ego på, sagde Michael Douglas til The Guardian i 2017.

Rygtet lyder da også stadig, at Ken Kesey aldrig satte sig ned for at se 'Gøgereden'.

- Filmen løftede ellers hans bog op på et nyt niveau og gav hans bog gennemslagskraft på verdensplan, fortæller Steen Ole Hedelund Jørgensen.

- Folk stoppede mig i lufthavne og fortalte mig, hvor meget de hadede mig. Nu er jeg på lister over de bedste skurke nogensinde ved siden af Anthony Hopkins for Hannibal Lecter. Han ligger gerne nummer et, fortalte Louise Fletcher, der spillede Mildred Ratched i 'Gøgereden', til The Guardian i 2017. (© Scanpix)

Derudover bidrog filmen med endnu flere lag – for eksempel har filmen fået et religiøst plot – og det er netop på grund af de mange tolkningslag, at man stadig hylder 'Gøgereden' som et mesterværk i dag, vurderer foredragsholderen:

- Der er intet i den film, hvor jeg tænker, at det kikser. Skuespillet er fremragende, vi får mange flere nuancer på en skurk som Ratched, og filmen er både sjov og let tilgængelig, siger Steen Ole Hedelund Jørgensen.

'Gøgereden' ryddede da også bordet på Oscar-aftenen og sikrede sig – som den første film i mere end 40 år – de fem store priser for bedste film, bedste adopterede manuskript, bedste instruktør, bedste mandlige og bedste kvindelige hovedrolle.

Sidstnævnte statuette gik netop til skuespiller Louise Fletcher, der spillede den onde Mildred Ratched, som Netflix altså nu har genoplivet.

Og Ken Kesey?

Han lagde det vilde liv på hylden og slog sig ned på en farm i Oregon med sin familie, hvor han fortsatte med at skrive bøger frem til sin død i 2001 – ingen af dem opnåede dog den samme succes som 'Gøgereden'.

Facebook
Twitter