Efter to stormombruste år og målrettede forsøg på at få styr på sagerne, troede mange måske, at den interne uro i Sveriges fornemmeste kulturinstitution, Det Svenske Akademi, som uddeler den anerkendte Nobels litteraturpris, var fortid.

Men nu har to nyligt tiltrådte medlemmer af Nobelkomiteen valgt at gå. De to var sammen med tre andre blevet udpeget som en særlig støttegruppe, der skulle støtte genopretningen af akademiet efter en overgrebssag lagde den 233 år gamle insititution i ruiner. Det skriver BBC.

Forfatteren Kristoffer Leandoer har meldt ud, at han stopper, fordi oprydningsarbejdet efter overgrebsskandalen, der førte til en dom for voldtægt, går for langsomt.

- Jeg forlader mit arbejde i Nobelkomiteen, fordi jeg hverken har tålmodighed eller tid til at vente på resultatet af det forandringsarbejde, som er sat i gang. Akademiet og jeg har to forskellige tidsopfattelser. Et år er aldeles lang tid i mit liv, men aldeles kort i akademiets, siger han til Svenska Dagbladet.

Gun-Britt Sundström, som er det andet medlem, der nu har forladt komiteen, begrunder til gengæld sin exit med valget af årets prismodtager, som hun mener er et udtryk for, at politik betyder mere end litteratur.

I oktober gik litteraturprisen til den østrigske forfatter Peter Handke. Han er af flere blevet kritiseret, fordi han i en bog fra 1996 kastede tvivl om den serbiske massakre i Srebenica, der fandt sted under krigen i det tidligere Jugoslavien i 90'erne.

Overgrebsskandale og 'Kulturprofilen'

Turbulensen i Det Svenske Akademi begyndte allerede tilbage i 2017, hvor 18 kvinder i den svenske avis Dagens Nyheter fortalte om seksuelle overgreb – udført af en mand tæt på Det Svenske Akademi.

Manden, der i første omgang blev døbt Kulturprofilen, blev senere afsløret som den fransk-svenske fotograf og teaterdirektør Jean-Claude Arnault.

Han er gift med et tidligere medlem af Det Svenske Akademi, digteren Katarina Frostenson, som på grund af skandalen var blandt de mange medlemmer, der forlod akademiet.

Jean-Claude Arnault blev i 2018 fundet skyldig i voldtægt og idømt to års fængsel.

Ifølge Klaus Rothstein, anmelder ved Weekendavisen og vært på 'Skønlitteratur på P1', har de seneste års uro ikke skadet selve prisen, som han kalder 'verdens vigtigste litteraturpris'. Men det samme gælder måske ikke for Det Svenske Akademi.

- Dybest set har prisen det godt, men organisationen er meget ramponeret. Hver gang man tror, den er ved at reparere sig selv, så sker der en eskalering alligevel, siger han.

Farvel til det Svenske Akademi?

Klaus Rothstein har fulgt sagen tæt, siden den brød ud for lidt over to år siden. Selvom de to eksterne medlemmers afgang er uheldig timing for Det Svenske Akademi her en uge før årets pris(er) bliver uddelt, så mener han ikke, at det er et udtryk for, at man ikke har taget problemerne alvorligt.

- Modellen (for Det Svenske Akademi) har været diskuteret på regeringsniveau og i Kongehuset. Det har ikke kunnet føres højere op - så det er ikke, fordi man ikke har gjort sit tankearbejde ordentligt, siger han og tilføjer:

- Jeg kan ikke sige, at man har gjort noget decideret forkert. Jeg ved ikke, hvilken model man skulle have grebet til, der kunne have skabt ro. Jeg tror altid, at hvor der er stor magt og indflydelse på spil, foregår der voldsomme magtkampe.

Han gætter på, at akademiet, som indtil nu har forholdt dig tavse i forhold til de to eksterne medlemmers afgang, ikke kommer med en officiel udmelding om, hvad der nu skal ske.

Men han understreger, at der ikke noget sted står nedskrevet, at det nødvendigvis skal være Det Svenske Akademi, der uddeler litteraturprisen.

- Hvis stiftelsen bliver træt af Det Svenske Akademi, er der ikke noget til hinder for, at de siger goodbye og prøver en anden konstellation.