Sofie vil gøre op med tabu: 'Omskårede kvinder kan også have lyst til sex'

Sofie Jamas debutroman er en flygtningefortælling, der også handler om begær, religion og omskæring.

Sofie Jama håber, at hendes bog kan være med til at nuancere integrationsdebatten herhjemme. (Foto: Seth Nicolas © Politikens Forlag)

Sofie Jama blev født i Somalia, flygtede med sin familie fra borgerkrigen i 1990’erne og ankom til Danmark som 14-årig. I dag er hun 36 år, har gennemført en lang universitetsuddannelse og taler et perfekt dansk.

Og fra i dag er hendes debutroman at finde i landets boghandler.

På papiret er hun mønstereksemplet på en velintegreret indvandrer, den type som politikere og medier elsker at skrive historier om og fremhæve. Men den integrationspolitiske vogn vil Sofie Jama for alt i verden ikke spændes for, og slet ikke med sin roman ’Et andet menneske, et andet liv’.

- Det er mit største mareridt, man ved aldrig, hvordan ting bliver fordrejet. Men jeg tænker, at folk alligevel er så kloge, at de kan se, at min bog er noget helt andet. Jeg fortæller om menneskets kompleksiteter.

Rollemodel og mønsterbryder? Nej tak!

Vi mødes ugen før, bogen udkommer. Ulig de fleste andre debuterende forfattere, har Sofie Jama allerede lavet en række interview med flere andre medier. Det er hendes tredje interview denne dag.

I foråret gjorde hun sig også bemærket med et indlæg i Information, med stort foto på forsiden, der med hendes egne ord handlede om ’den somaliske erfaring’. Men debattør vil hun ikke være.

- Det er typisk, at man tager sådan som mig, der er født et andet sted og siger, skal du ikke være rollemodel og mønsterbryder? ’Øh nej, jeg fortæller bare om min historie. Jeg har gjort det på min måde. Andre må selv om, hvordan de vil integrere sig eller assimilere sig, eller hvad der fungerer for dem’, siger hun.

Et unikt bidrag

Sofie Jama mener, at integrationsdebatten er alt for unuanceret og forsimplet. Flygtninge og indvandrere bliver set på som en masse og ikke som individer. Det vil hun gerne have, at hende bog kan være med til at rykke ved.

- Jeg håber inderligt, at bogen skaber empati og indsigt. Jeg har skrevet den for at skabe refleksion hos læseren og invitere dem indenfor i en kompleks verden, som menneskets psyke jo er. Vi er alle sammen komplekse og unikke, og vi har alle sammen noget unikt at bidrage med – især dem der kommer hertil, forklarer hun.

Selvom Sofie Jama altid har kunnet lide at skrive, så har det ikke været en drøm for hende at blive forfatter. Skrivningen var mere en slags ’comfort zone’ for hende, efter hun kom til Danmark og havde travlt med at tilpasse sig og lære sin nye kultur at kende:

- Men der var hele tiden noget, der nagede, jeg hvilede aldrig rigtigt i mig selv. Og det var selvfølgelig spøgelserne, minderne og traumerne, der lå – jeg fik aldrig nogensinde sjælero. Og dér fandt jeg litteraturen, fortællingen som et hjørne, jeg kunne trække mig tilbage i

Holdt bogen hemmelig

Senere gik det op for Sofie Jama, at hendes glæde ved og voksende talent for at skrive måske kunne blive til hendes personlige bidrag til at skabe den mellemmenneskelige forståelse, hun selv savner i den polariserede integrationsdebat.

For tre-fire år siden begyndte hun så at skrive på ’Et andet menneske, et andet liv’, og for et lille halvt år siden afleverede hun et færdigt manuskript til Politikens Forlag. Udover råd og vejledning fra en garvet redaktør har Sofie Jama ikke sparret med nogen fra sit bagland i løbet af processen:

- Jeg ville ikke have alle mulige input, der kunne forurene min proces og give mig strategiske overvejelser om, hvad jeg må eller ikke må. Så jeg har bare holdt det hemmeligt indtil sidste øjeblik, siger hun og forklarer, at hun egentlig ikke havde forventet, at der ville komme en bog ud af det:

- Men på et tidspunkt blev jeg enig med mig selv om, at det var kujonagtigt. Hvorfor har du så skrevet det? spurgte Sofie Jama sig selv.

Dem vi ikke taler om

Hun frygtede dengang – og gør det stadig - at hendes personlige historie vil stjæle opmærksomhed fra ’Et andet menneske, et andet liv’ og dens fortælling om palæstinensiske Umar, jødiske Esther og somaliske Baraka, der alle er kommet til Danmark som flygtninge.

Spørgsmålet om identitet og at høre til er gennemgående temaer i bogen, hvis handling udspiller sig i både Europa, Mellemøsten og USA. Den bygger både på hendes egne erfaringer, men også historier fra de mange flygtninge, hun har mødt i forbindelse med sit job som oversætter.

- For mig har det været vigtigt at fange og fortælle historier fra flygtningeperspektivet, dem vi ikke taler om og ikke ved, hvem er. De bliver måske omtalt som tal, en trussel, en byrde, men vi ved egentlig ikke, hvem de er, siger hun og tilføjer:

- Men hvis vi nu tager det her menneske op til overfladen, hvor det kan fortælle sin historie, så skaber det også empati hos læseren. Det er det, der har været drivkraften og motivationsfaktoren for mig: At man kan identificere sig med dem.

Sex og omskæring

’Et andet menneske, et andet liv’ er sådan en slags bog, som Sofie Jama gerne selv ville have læst, da hun var yngre.

- Jeg har selv savnet større empati og forståelse blandt os, ’os danskere’ men også ’os somaliere’, og ’os alle mulige andre’. Der er bare en mur imellem os. Men har jeg også savnet den anden del af mig, mit gamle liv, hvor man italesætter tingene meget tydeligt, siger hun og returnerer med et spørgsmål:

- Jeg ved ikke, om du har lagt mærke til, at der er meget sex i bogen?

Det har jeg bemærket, også i forlagets omtale af bogen. Her står der bl.a. om fortælleren Baraka, at ”Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende.”.

En hyldest til omskårede kvinder

Det er ikke, fordi Sofie Jama bifalder omskæring, at hun har valgt at lade omskæringen være en positiv del af sin hovedpersons eksperimenterende seksualitet.

- Det er faktisk for, at de omskårede kvinder kan hvile i deres omskæring. At de ikke skal føle sig defekte. Det er en hyldest til dem - der er millioner af dem derude. Jeg har researchet rigtig, rigtig meget, og der findes kun litteratur om omskæring, der fortæller, hvor forfærdeligt det er, og alt er lukket og slukket. Men det andet findes også, så det er bare for at skabe nuancer, jeg skriver om det, siger hun.

Omskæring er bare et blandt flere seksuelle tabuer, som Sofie Jamas i sin roman forsøger at udfordre. Og hun er forberedt på, at det nok ikke kommer til at gå ubemærket hen i det somaliske miljø:

- Jeg er sikker på, at det kommer til at skabe røre – og de bliver sikkert såret og kede af det og tager afstand. Men samtidig tror jeg også, at der er mange, der vil tænke ’yes!’. For det er det, alle kvinderne taler om, når de er sammen.

Krigen og den jyske muld

I de første mange år efter Sofie Jama kom til Danmark, fokuserede hun på at passe ind og klare sig godt, og i det billede passede hendes fortid ikke så godt ind – men den indstilling har hun efterhånden gjort op med:

- Jeg tænkte, at de måske ikke ville se mig som den seje, dygtige Sofie i skolen, hvis jeg fortalte, at jeg engang har passet geder. I dag kan jeg drage fordel af det og sige til mig selv: ’Mange af de ting, du har lært, er det, der gør dig til den, du er i dag. Og at jeg har overlevet det, er sgu da meget sejt. Det skal du da prale af i stedet for. At du har været gedehyrde’, siger hun og slår et stort grin op.

Hvorvidt ’Et andet menneske, et andet liv’ er starten på en lang karriere som forfatter for Sofie Jama, ved hun ikke. Men hun ved dog, at berømmelsen aldrig nogensinde vil løbe af med hende og få hende til at miste det, hun kommer fra:

- Krigen har lært mig, at intet er givet her i livet, og du bliver nødt til at være ydmyg. For du ved ikke, hvornår du kradser af. Og den jyske muld har også lært mig, at vi tager den helt med ro. Så det kommer ikke til at ske, at jeg mister jordforbindelsen, siger hun og ser beslutsomt på mig.

Facebook
Twitter