Sort forfatter i opråb: Hvorfor er fantasy-bøger så hvide?

34-årig forfatter debuterer med bog om en sort pige i en Afrika-inspireret fantasy-verden.

Som fantasy-fan savnede Namina Forna nogle sorte karakterer, hun kunne spejle sig i som barn. (Foto: Melania D'Andrea)

Namina Forna var 14 år, da hun edderspændt satte sig til rette for at se den første 'Ringenes Herre'-film for 20 år siden.

Hun havde læst J.R.R. Tolkiens eventyr og glædede sig som en ung pige til at se Frodo, Gollum, Gandalf og alle de andre ikoniske karakterer tage form på det hvide lærred.

Men da filmen kører, slår det hende:

- Der er ingen af dem, der ligner mig, tænkte Namina Forna.

- De mørkeste karakterer på skærmen, orkerne, er alle mænd. Selv som monster virker det ikke til, at der er plads til folk, der ligner mig i Tolkiens verden.

Namina Forna er fra Sierra Leone, nu bosat i USA og debuterende forfatter med 'The Gilded Ones', som blev udgivet i starten af februar, men endnu ikke på dansk.

Bogen er i fantasy-genren, som hun selv elskede højt som barn, og som hun i The Guardian beskriver som årsagen til, at hun blev forfatter til at starte med.

34-årige Namina Fornas debutroman med en 16-årig sort pige som hovedperson. (© Delacorte Press)

Men Namina Forna ville skabe en fantasiverden lig de verdener, hun selv drømte sig ind i, når hun som barn læste 'Ringenes Herre', 'Narnia'-bøgerne og 'Harry Potter' - men hvor hun ikke kunne se sig selv i nogen af karaktererne.

Så hun har tilføjet farve.

- Jeg ville sætte sorte og brune mennesker i spidsen for denne verden. Og jeg ville placere kvinder, der så ofte er blevet skubbet ud i periferien af fantasy, i centrum for fortællingen, skriver Namina Forna.

Det har hun gjort ved at sende en 16-årig sort pige ind i en opdigtet og Afrika-inspireret verden kaldet Otera.

Forfatteren leverer sort feminisme i en fantasiverden, fordi hun så et behov for at skabe eventyr, som sorte børn og unge kan spejle sig i.

For det kan godt være svært i eksempelvis 'Ringenes Herre' og 'Harry Potter', medgiver Nana Baaner Klitgaard, der er redaktør på Gyldendal Børn & Unge.

- De er jo stort set støvsuget for diversitet.

Man kan sige meget om de tre bærende roller i 'Harry Potter'-filmene - Rupert Grint, Emma Watson og Daniel Radcliffe - men sorte er de ikke. Det har man så forsøgt at kompensere lidt for ved at tænke lidt mere diversitet ind i de seneste film, pointerer Nanna Nøhr Jensen, der er redaktør for børne- og ungdomsbøger på Politikens Forlag. (Foto: stephen hird © Scanpix)

Først kom der flere piger

Nana Baaner Klitgaard forstår godt, hvorfor Namina Forna har set et behov for at skabe en sort fantasy-verden.

- I udenlandsk fantasy har det tidligere været sådan, at homoseksuelle og sorte var bipersoner, hvis der overhovedet var nogen med, siger Nana Baaner Klitgaard, der bliver bakket op af en anden dansk fantasy-kender.

- Der har været en tendens til, at børne og ungdomslitteraturen har været meget hvid, siger Nanna Nøhr Jensen, der er redaktør for børne- og ungdomsbøger på Politikens Forlag.

Det har primært været hvide forfattere, der har styret fantasy-genren. Og hvide drenge, der har spillet hovedrollerne.

Men det sidste er der allerede ændret markant på, understreger Nanna Nøhr Jensen.

- Tidligere var der en tendens til, at der var rigtig mange hvide drenge i fantasy. Så blev der efterspurgt flere stærke pige-hovedpersoner, hvilket der er kommet især inden for de seneste syv års tid.

Nana Baaner Klitgaard supplerer:

- Der har været flere bølger i det, og efter 'Harry Potter' er der kommet flere pigehovedpersoner, men tendensen med mere diversitet både i forhold til etnicitet og seksualitet er ret ny.

Mere sort fantasi

Men der er sket noget, og måske også mere end man kan fornemme efter at have læst Namina Fornas indlæg i The Guardian.

- Det kan vi se på alt det, vi får tilsendt fra udenlandske agenter og forlag, og det har taget fart inden for de seneste fem år, siger Nana Baaner Klitgaard.

Hun fortæller, at der kommer meget fantasy-materiale af sorte forfattere med sorte hovedroller. Især fra USA.

Den tendens mærker man også på Politikens Forlag.

- Der er stadig rigtig mange hvide forfattere, men der bliver udgivet mange nye, spændende stemmer i udlandet i de her år. Nu er der også ved at komme flere farvede med i fantasy-genren - og ikke kun som bifigurer, fortæller Nanna Nøhr Jensen.

- Der er et stort fokus på diversitet i øjeblikket. Både i forhold til forfattere og hovedpersoner, og det er ikke kun i fantasy. Det er på alle forlag i alle genrer, uderstreger hun.

Der er kommet flere sorte fantasy-forfattere. En af dem er nigeriansk-amerikanske Tomi Adeyemi, der er 27 år og står bag 'Children of Blood and Bone - Solstenen', som blev udgivet i 2018. Bogen er den første af en planlagt serie på tre. (© Tomi Adeyemi)

Kan blive for fremmedartet

Men det er ikke ensbetydende med, at du kommer til at kunne vælge flere fantasy-bøger på dansk, der er skrevet af sorte forfattere eller har sorte karakterer.

For det er ikke altid, de udenlandske bud på ny, sort fantasy-litteratur passer til det danske publikum.

- Vi er opmærksomme på diversitet, men ikke på bekostning af kvalitet, og det kan godt være, vi vurderer, det er for fremmedartet at udgive i en dansk kontekst, siger Nana Baaner Klitgaard fra Gyldendal.

- Men det er noget, vi har med i baghovedet, når vi vurderer udenlandske manuskripter, understreger hun.

Redaktøren fremhæver en nylig dansk udgivelse fra Gyldendal af en fantasy-western fra den afroamerikanske forfatter Charlotte Davis. Bogen hedder 'Good Luck Girls' og har fire kvindelige hovedpersoner.

- Og der vil helt sikkert komme mere af den slags i fremtidens fantasy-litteratur, siger Nana Baaner Klitgaard.

Men vi er der ikke helt endnu i forhold til danske fantasy-forfattere med brun hud.

- Når danskere med en anden etnisk baggrund end dansk skriver bøger, så er det mere realisme, hvor deres kultur eller hudfarve fylder noget i fortællingen, siger Gyldendal-redaktøren.

'En bog med rum til alle'

Til gengæld er der ved at være en del sorte fantasy-forfattere fra udlandet, som børn og unge med lyst til at bevæge sig ind i eventyrlige verdener kan give sig i kast med.

Herunder selvfølgelig Namina Forna, der håber, at hendes debut kan give sorte børn dét, hun ikke kunne finde som barn. Men ikke kun sorte.

- Det er sådan en bog, jeg ville ønske, jeg selv havde tidligere. Sådan en, der giver et rum til ikke kun folk, der ligner mig, men til alle, skriver Namina Forna i The Guardian.

Og det er ifølge Nanna Nøhr Jensen fra Politikens Forlag vigtigt, at Namina Forna og andre sorte forfattere kaster sig ind i fantasy-verdenen og i børne- og ungdomslitteraturen generelt.

- Der er brug for farvede forfattere, for de har et andet udgangspunkt at skrive ud fra, og de historier skal bringes videre – og det er selvfølgelig vigtigt, at man som læser kan se sig selv i historien.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk