Den dag du troede du skulle være far / blev der installeret et permanent savn i dig

Sådan lyder to linjer i Caspar Erics seneste bog ’Alt hvad du ejer’, som lige er udkommet.

Bogen er et langdigt om en ung mand, hvis kæreste aborterer i 11. uge af sin graviditet, og den er skrevet med udgangspunkt i Caspar Erics egen oplevelse.

- Det at miste det kommende barn sammen med min daværende kæreste var også en erfaring af den første gang, jeg virkelig, virkelig sørgede over noget, fortæller han.

I bogen undersøger Caspar Eric også andre tab og sorgfyldte oplevelser – blandt andet at miste sin morfar og at opleve flygtningekrisen i Grækenland på nært hold.

Fra hashtagdigter til voksenliv

Da han i 2014 debuterede med digtsamlingen ’7/11’ fik Caspar Eric tilnavnet ’hashtagdigter’, fordi han satte ord på ungdomslivet i sluttyverne, der med hans egne ord mest handlede om ’at knalde rundt i København og ikke vide, hvad man skulle og have det besværligt med forventninger til voksenlivet’.

- Nu handler det ikke om besværet ved voksenlivet, nu handler det om at være trådt ind i det. Og så handler det om nogle erfaringer, som er i den del af livet, hvor man er ved at etablere sig, fortæller han om det udgangspunkt han skriver fra nu.

Efter at have mistet det, der kunne være blevet et barn, mødte Caspar Eric flere og flere i sin omgangskreds, der havde været ude for det samme. På hospitalet bekræftede de også, at ufrivillige aborter langt fra var et usædvanligt fænomen.

- Det er bare påfaldende, at når det sker for hvert tredje unge par, at jeg aldrig tidligere havde hørt om nogen. Jeg havde aldrig talt med nogen om det. Og jeg havde bare ikke noget sprog for det, siger han og fortsætter:

- Og jeg kunne mærke, at det også havde noget at gøre med at være mand. Selvom at det er blevet bedre at være en følsom mand i verden i dag, så var der stadig nogle maskulinitetsting på færde, siger han.

Den støttende klippe

Caspar Eric forklarer, at han oplevede det sådan, at der var bestemte forventninger knyttet til, hvordan han som mand skulle forholde sig til tabet af det kommende barn:

- Jeg følte, jeg skulle leve op til en rolle i forhold til, at det ikke var min krop. Jeg skulle være den støttende klippe og sådan noget, som jeg gerne ville være - men som gjorde det besværligt at finde min egen plads i den sorg.

At have svært ved at tale om sorgen var også en del af de forestillinger til det at være mand, som Caspar Eric oplevede fra folk omkring ham. Men det var i virkeligheden også hensynet til kæresten, der spillede ind. Det skriver han blandt andet om i et digt, der lyder:

I månederne efter aborten / følte hun at du fjernede dig / hvilket du benægtede / selvom det var sandt // det havde intet at gøre / med at være mand / at du ikke kunne vise / hvor ked af det du var // du var bare nervøs for / om hun ville bebrejde sig selv

At være vidne til en sorg

- Kvinder bliver stigmatiseret enormt meget – og der er ligesom en fortælling om, at du er en dårlig mor, der ikke kunne tage vare på det kommende barn, siger Caspar Eric, som fortæller, at det var det, han ikke ønskede at bidrage til, at hans daværende kæreste skulle føle sig som.

Et sted i bogen skriver Caspar Eric: Smerten over ikke at have båret barnet / er ikke den samme som smerten over at have båret barnet

- Det at være vidne til den sorg, gør jo så, at man bliver enormt bange for at åbne meget op for den sorg for eksempel, fordi man ved, at ens partner kommer til at bebrejde sig selv. Det er det spil og de nuancer mellem følelser og forventninger til følelser, som påvirker hinanden, der er vigtigt at snakke om, uddyber han.

I bogen går parforholdet i opløsning, og et halvt år efter aborten går de fra hinanden.

Skabe rum til komplicerede manderoller

- For mig handler det at skrive lige så meget om at undersøge og tænke over, at verden tit er anderledes, end de standardfortællinger, vi har til at beskrive sådan nogle ting, siger han.

I den nye bog forsøger han at skabe plads til at forskellige erfaringer og måder at være mand på kan eksistere på samme tid:

- Det jeg altid prøver at gøre er at skabe et rum, hvor der er plads til, at der kan findes komplicerede manderolle overhovedet.

- Lige så vigtigt for mig, det er at lave en manderolle, hvor vi siger, at det er okay at græde over tabet af et barn, at det er okay at elske en mand som mand - lige så vigtigt er det at sige, det er også okay at være en mand, der godt kan lide at gå til fodbold.

Hør Caspar Eric fortæller mere om 'Alt hvad du ejer' her: