Hvis der er noget, vi værner om og er stolte af i Danmark, er det vores velfærdsstat.

- Det er helt vildt som folk idylliserer velfærdsstaten. Vi ser nærmest vores velfærdsstat som et positivt persontræk hos os selv, fortæller Carsten Jensen, der er velfærdsforsker og professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

- Når vi møder en udlænding, fortæller vi stolt om vores generøse velfærdsstat, og det signalerer samtidig, at man er et godt menneske, fordi vi har det her fællesskab, hvor vi passer på hinanden, siger han.

Men det er kun den ene side af historien.

- Sagen er bare dén, at det ikke har noget at gøre med, at vi ønsker at være specielt gode mennesker. Vi danskere er ikke mindre egoistiske end andre, fortæller han og uddyber, at han ikke tror meget på, at der findes en særlig dansk solidaritet.

- Når folk har bakket op om velfærdsstaten indtil nu, er det fordi, man har fået noget ud af den.

Middelklassen scorer velfærdskassen

Carsten Jensen står bag denne måneds Tænkepause fra Aarhus Universitetsforlag, der sætter fokus på velfærdsstaten, dens historie, nutid og fremtid.

Her beskriver han blandt andet, hvordan velfærdsstaten, som vi kender den i dag, allerede er i gang med at ændre sig, så vi får et a- og et b-hold, når det kommer til at modtage velfærdsydelser.

På den ene side er der kernevelfærden, som han betegner som 'middelklassens velfærd' - det er blandt andet børnepasning, skolegang og ældrepleje og hjælper middelklassen med at opretholde den livsstil, den gerne vil føre. Og den vil stadig blive prioriteret i fremtiden.

Den anden form for velfærd kalder han 'udkantsvelfærd'. Det er de ydelser, der går til marginaliserede personer, eller den 'sociale udkant', som han kalder det.

- Det kan være danskere, der er kommet galt afsted, indvandrere, folk på kontanthjælp, dagpenge og så videre. Dem er der langt mindre opbakning til allerede nu, og den todeling mener jeg vil blive forstærket, siger han.

Fra fattig til nasser

Og det er her, den føromtalte egoisme ifølge Carsten Jensen kommer ind i billedet.

Han forklarer, at middelklassen stemmer på dem, der giver dem selv mere velfærd, samtidig med, at 'udkantsvelfærden' i dag i høj grad er blevet et spørgsmål om, hvor mange ydelser indvandrere bør modtage.

- For tyve år siden talte man mere om: Hvad med de fattige og hjemløse? Nu taler man om, hvorvidt indvandrerne skal have lov til at 'nasse' på vores velfærd, eller om de skal have lavere kontanthjælp. Det er svært at forestille sig, at indvandrerspørgsmålet forsvinder i fremtiden, mener han.

Indvandrerne må gerne få kernevelfærdsydelserne, men vi vil ikke betale specielle ydelser til dem, forklarer han.

En holdning, der også hænger sammen med, at de færreste kender 'den sociale udkant' fra andet end tv, mener han.

- Vi har et billede af, at kontanthjælpsmodtagere er andre end os selv, og det er nemmere at betale skat til velfærd, vi alle får gavn af, end til noget, man ikke selv får gavn af, mener han.

Arven efter Nyrup og 'Dovne Robert'

Der er både 'indre' og 'ydre' årsager til, at vi nu og i fremtiden vil se reformer af velfærdsstaten, forklarer Carsten Jensen.

Først og fremmest er der nogle ydre kræfter, der kræver reformer. Det er blandt andet det faktum, at store årgange går på pension, og der derfor bliver færre til at betale for velfærdskagen.

Og så er der de indre kræfter i form af danskernes mentalitetsændring.

- Den typiske kontanthjælpsmodtager er én, som de fleste danskere mener bør få sig et arbejde. Sådan tror jeg ikke, det var for tyve år siden. Der så man en kontanthjælpsmodtager som en fattig person. I dag taler man mere om selvforskyldt fattigdom, siger Carsten Jensen.

Fra velfærd til 'workfare'

En holdning som 'Dovne Robert' og 'Fattig-Carina' har været med til at sætte skub i. Første spadestik til mentalitetsændringen blev dog allerede taget tilbage i 1990’erne, hvor Socialdemokratiet indførte aktivering og begyndte at tale om 'workfare' - velfærdsydelser som et middel til at opkvalificere den enkelte med det formål, at han eller hun kommer i arbejde.

Om fremtidens velfærd og velfærdsstat er ringere, end den vi har i dag, afhænger derfor af øjnene, der ser, fortæller Carsten Jensen.

- Velfærdsstaten ændrer måske karakter, men middelklassen har ikke noget at frygte, for det er her de politiske partier gerne vil hente stemmer, siger han.

- Derfor er der ikke nogen redning for udkantsgruppen - den politiske interesse for den er simpelthen ikke ret stor. Først når middelklasse-Danmarks holdninger bevæger sig, bevæger de politiske partier sig.