Vi vil ind der hvor vores egen kummerlige vej i tilværelsen ikke fører os

Krimibranchen har i disse år et klart fokus på at komme ud i nye omgivelser.

Helle Vincentz er en af de danske forfattere, der fører os ind bag lukkede døre i sine krimier. (Foto: Les Kaner © les@kaner.dk)

En økologisk sekt, en fertilitetsklinik og et Michelin-køkken. Tre eksempler på miljøer, som vi bevæger os rundt i, når vi bladrer i nye danske krimier. Men Bille & Bille, Helle Vincentz og Morten Remar, som står bag netop de tre miljø-skildringer, er langt fra de eneste, som lader læserne komme indenfor i omgivelser, som er lukket land for de fleste af os.

- Jeg ser helt klart en bevidst indsats for at lade krimien foregå i nye miljøer. Forfatterne er jo ikke idioter og deres redaktører endnu mindre. De ved, at hvis de kan finde på noget nyt, så er der større sandsynlighed for, at folk gider interessere sig for det.

Sådan siger Henrik Palle, tv-redaktør på Politiken og medlem af det danske kriminalakademis priskomite. Det er dem, der uddeler Palle Rosenkrantz og Harald Mogensen priserne til kriminalromaner.

Pirrende, kinky og troværdigt

Henrik Palle forklarer, at miljøet er den ene af tre grundsten, som skaber en læseværdig krimi: Miljø, plot og personer. Derudover har krimien sin faste struktur. Der skal begås en forbrydelse, helst et mord, nogen skal opklare det, og der skal sættes hindringer i vejen.

- For at fortællingen virker sandsynlig skal der være en form for rimelighed i, at en detektiv går ind i netop det miljø og afdækker en mordgåde. Derfor har detektiverne traditionelt ofte været politifolk eller journalister. De kan komme i alle typer af miljøer. Hvis man sætter en tandlæge ind i et frysehus, virker historien utroværdig fra starten, konstaterer Henrik Palle.

Indsatsen for at give læserne noget nyt og anderledes, har dog resulteret i en ny type hovedpersoner i krimierne. Nu følger vi fx kokken, juristen, reklamemanden eller antropologen. Med en særlig indsigt i de miljøer, de kommer fra og færdes i.

- Det er jo sjovt, hvis miljøet er lidt pirrende. Hvis man kommer hen et sted, hvor man ikke har været før. Bag lukkede døre, på de bonede gulve, gerne i spændende, kinky sammenhænge. Det er lidt ligesom i reality-fjernsyn. Vi vil gerne ind der, hvor vores egen kummerlige vej i tilværelsen ikke fører os, lyder det fra Henrik Palle.

Skær ned på de blomstrede puder

Selv om miljøskildringerne er en vigtig tredjedel af krimiens grundstof, så skal forfatterne passe på ikke at overdrive det, advarer han.

- Man kan jo kvæle fremdriften fuldstændig med overlæssede miljøskildringer. Det er ikke overdrevne beskrivelser af de blomstrede puder og vejret på Bali, men den fremadskridende handling, vi går efter i krimien, siger Henrik Palle.

"Miljø" er temaet for krimierne i det næste halve års læsning i DR Krimiklubben. Her i december lægger vi ud med at komme i køkkenet hos den ambitiøse, men også kyniske, stjernekok Adam Brandt i Morten Remars Amok. I januar måned rykker vi videre til Gianrico Carofiglios beskrivelse af de syditalienske retslokaler, hvor korruption og bestikkelse finder vej ind gennem hver en sprække i panelerne.

Vær med i DR Krimiklubben, hvor du også kan være med til at diskutere, hvordan de forskellige miljøer fungerer for krimifortællingen. Det foregår her på litteratursiden.dk.

Facebook
Twitter