Vil du skrive en børnebog? Tag fat i det forældre ikke tør tale om

Børnebogen må gerne berøre alvorlige emner, mener Kim Fupz Aakeson.

I serien ’Masterclasses’ på P1 deler Kim Fupz Aakeson ud af sine egne erfaringer som børnebogsforfatter. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Børn kan stille spørgsmål i en uendelighed, og det kan nogle gange give forældre hovedpine at skulle forsøge at svare. Især hvis det drejer sig om store, alvorlige emner.

Men for Kim Fupz Aakeson er det netop børns nysgerrighed, der gør det attraktivt at formidle til dem.

Han oplever, at voksne kan være tilbageholdende over for at turde tale med deres børn om livets store spørgsmål.

- Jeg tror, det skyldes, at vi har en ide om, at børn ikke kan klare at høre om det, men i virkeligheden er det jo os selv, der har svært ved at tale om de her emner.

Kim Fupz Aakeson er selv far til to, og han indrømmer gerne, hvordan det har været vanskeligt at finde svar, når de mindste pludselig ville tale om liv og død.

- Vi voksne vil så gerne være dem, der har alle svarene, men nogle gange står vi selv afmægtige over for verden, siger han.

Fiktionen kan noget særligt

Selv har Kim Fupz Aakeson opnået berømmelse for sine børnebøger, som indimellem berører tunge og alvorlige emner.

- Når det går op for børn, at der er krig og død i verden, så er vi nødt til at have nogle svar til dem, siger Kim Fupz Aakeson.

Her kan fiktionen i litteraturen komme os til undsætning, mener han.

- Fiktion kan lokke os indenfor i et rum, hvor det bliver mere naturligt at tale om de svære ting.

Børnelitteratur for voksne

I dag er det dog ikke kun den yngste generation, som rives med af hans børnebøger, det gør også forældrene og de store børn.

Kim Fupz Aakeson har mødt lærere, der fortæller, hvordan hans bøger også bliver brugt i 9.klasse.

Fortællingerne kan være med til at skabe et vigtigt møde mellem børn og forældre.

Et møde, der i den grad er vigtigt i vores samfund i dag, mener han.

- Det at mødes mellem børn og voksne er en kæmpe ting, fordi der er så mange sammenhænge, hvor vi ikke gør det.

-Det er så lille en del af vores liv, hvor vi virkelig har vores børn på den måde, så vi skal værne om den fælles læseoplevelse.

Da børnebogen havde en agenda

Det har ikke altid været børnebogens rolle at skulle formidle den gode historie for store og små, fortæller Kim Fupz Aakeson.

- I 50’erne var børnelitteraturens opgave, at den skulle opdrage. I 60’erne skulle den få børn til at sidde stille og være rolige.

Men pludselig i 70’erne fik børnebogen et andet fokus.

- Nu skulle børn have virkelighed. De skulle ikke længere holdes hen med pjat og eventyr. Nu kunne en børnebog handle om en alkoholiseret mor eller en far, der strejker, siger han.

Til gengæld var eventyret helt fy-fy i 70'erne, hvor det var realismen, der herskede. Piben fik igen en anden lyd i 80’erne, hvor man beundrede børns fantasi og gav plads til feer og engle i den eventyrlige børnebog.

Men det var først efter murens fald i 90'erne, at børnebogen endelig blev sluppet fri, mener Kim Fupz Aakeson. Nu er alt tilladt, blot der er en god historie.

- Nu skal man ikke længere holde sig hen som forfatter. Det er den gode historie, der er det vigtige, og det er det bedste udgangspunkt for god litteratur.

Vil du gerne skrive børnebøger?

Tre råd fra Kim Fupz Aakeson til dig, der går med drømmen om at blive børnebogsforfatter:

  1. 1

    Tag afsæt i menneskelige grundfølelser. Det er kernen i den gode fortælling.

  2. 2

    Stol på dig selv og din egen smag, når du skriver.

  3. 3

    Sørg for at der altid er håb til sidst i fortællingen. Børn kan ikke lide ulykkelige afslutninger.

Facebook
Twitter