Zahra har opfundet den muslimske Bridget Jones. Nu er der to bøger - og måske en tv-serie - på vej

Rettighederne til Zahra Pedersen debutroman blev solgt til et produktionsselskab, før den overhovedet er udkommet.

(Foto: Martin Fält © DR)

29 år, single, jomfru og hjemmeboende.

Det er virkeligheden for Ameera, som bor i London og har gang i en strålende karriere i reklamebranchen. Men hun er efterhånden ved at være desperat efter at finde en mand at blive gift og stifte familie med.

Derfor er hun nu gået all in på opgaven og har afsat et år til målrettet dating.

Men Ameera er ikke en virkelig person. Hun er en fiktiv karakter, som er vokset ud af Zahra Pedersens fantasi. Dér har historien om Ameera og hendes forsøg på at finde sin egen vej som en ung, muslimsk kvinde boet i mere end ti år.

Og nu findes den i verden i form af Zahra Pedersens debutroman, 'Ti kameler for Ameera', der udkommer 7. juni. Der er en to'er i støbeskeen - og rettighederne til historien blev solgt, allerede inden bogen overhovedet havde ramt boghandlen.

- Jeg tror ikke på tilfældigheder, jeg tror på destiny. Og den her bog skulle bare ud, siger Zahra Pedersen, hvis debutroman kom i stand, efter hun i december 2019 blev kontaktet af en redaktør fra forlaget Grønningen 1, der havde læst en klumme af hende i Berlingske. I stedet for den fagbog, som forlaget havde i tankerne, præsenterede Zahra Pedersen dem for det romanmanuskript, hun lige var gået i gang med. (Foto: Martin Fält © DR)

Hvornår kommer kvinden med anden etnisk baggrund?

Ideen til at skrive om Ameera opstod i første omgang, da Zahra Pedersen blev tilbudt at skrive for et onlinemagasin for danske kvinder med anden etnisk baggrund.

- Politiken havde jo Nynne (klumme), så jeg kom med ideen om at skrive sådan en til os, fortæller Zahra Pedersen, som kort efter flyttede til London for at studere.

Ameera blev derfor parkeret, indtil Zahra Pedersen i 2018 flyttede tilbage til Danmark efter at have taget en uddannelse og skabt en karriere som personlig træner for muslimske kvinder.

- Jeg blev ved med at se, at der kom alle de her chick lit-heltinder, og jeg tænkte: "Hvornår bliver hun etnisk?" Det skete bare aldrig, og så besluttede jeg, at nu skulle hun fandme ud, siger 34-årige Zahra Pedersen, som satte sig ned og gik i gang med at skrive i november 2019.

Forbillederne var altså nogle af 00'ernes store, popkulturelle antiheltinder som førnævnte Nynne, britiske Bridget Jones og New Yorker-slænget fra 'Sex & The City', som Zahra Pedersen altid har elsket, men som hun også har haft svært ved helt at relatere til.

- Jeg kan forholde mig til de følelsesmæssige aspekter ved at ville være independent og empowered. Men jeg har jo også nogle kulturelle og religiøse ting, som gør, at jeg ikke bare kan gå ud og gøre de samme ting som de her kvinder fra film og tv, siger hun og undskylder, at de ti år i London har præget hendes sprog så meget, at hun efterhånden føler, hun begår sig bedre på engelsk.

Forlaget var så vilde med de små 5.000 ord, Zahra Pedersen præsenterede om Ameera, at de endte med at tilbyde hende en kontrakt på to bøger. (Foto: Martin Fält © DR)

Inspireret af tv-serie

Inspirationen til endelig at få skrevet historien om Ameera kom også som et resultat af en tv-serie, som Zahra Pedersen lavede for DRK i 2018 med titlen 'Kampen om mig'. Her undersøgte hun de udfordringer, der kan være forbundet med det at leve med to kulturer.

Zahra Pedersen er selv født og opvokset i Danmark med en marokkansk mor og en jysk far - han er i øvrigt imamen Abdul Wahid Pedersen, hvis navn nogen nok vil genkende fra medierne.

Hun er vokset op med Islam, men forlod troen i nogle år, før hun som 26-årig og via en "omvej" vendte tilbage til troen.

- Da vi filmede 'Kampen om mig', kunne jeg pludselig mærke, at de ting, jeg talte med folk om, var noget af det, jeg gerne ville, at Ameera skulle bringe på bordet på en lettilgængelig måde, fortæller hun.

I stedet for at skrive en roman med en hovedperson, der let kunne forveksles med hende selv, har Zahra Pedersen helt bevidst valgt at gøre Ameera til sin egen.

- Emotionelt og konfliktmæssigt kan jeg 100 procent spejle mig i de ting, Ameera går igennem. Det er oplevelser og problemstillinger, jeg kender fra mig selv og min omverden. Personlighedsmæssigt står jeg meget anderledes, for jeg vil ikke have, at folk skal drage paralleller mellem os. Så bliver det til noget personligt - og det gider jeg ikke.

Det var kun de to kvinder fra Forlaget Grønningen 1, der fik lov til at læse med i løbet af Zahra Pedersens skriveproces. Da bogen kom fra tryk, uddelte hun – med sommerfugle i maven – eksemplarer til sin familie: - Af alles reaktion så er det nok familiens, der betyder mest. Men de kunne heldigvis rigtig godt lide den - også min far, som jo ikke lige er målgruppen. (Foto: Martin Fält © DR)

Vil gøre op med stereotypen

Noget af det, Zahra Pedersen gerne vil "bringe til bordet" med 'Ti kameler for Ameera', er blandt andet at gøre op med stereotype forestillinger om unge, muslimske kvinder, hvilket hun selv møder mange steder i det danske samfund.

- Os muslimske kvinder kommer i mange størrelser og farver, vi har en masse meninger og holdninger og hver vores tilgang til vores religion. Nogle af os er måske meget dydige, men vi går ikke med tørklæde, vi går klædt i nederdele - men det betyder ikke, at vi er mindre muslimske af den grund, fastslår Zahra Pedersen.

Hun ligner selv modbilledet på den tildækkede, "undertrykte", muslimske kvinde, som vi ofte får præsenteret i den offentlige debat. Ligesom Ameera går hun ikke med tørklæde, hendes mørke krøllede hår er slået ud - og til interviewet har hun høje hæle på.

Sammenlignet med multikulturelle London, hvor den slags personlige valg er mere accepteret, følte Zahra Pedersen, at hun i Danmark i højere grad blevet tvunget til at vælge mellem sine to kulturelle baggrunde.

- Det er en kamp hele tiden at skulle finde ud af, hvilken kultur man skal følge. Dine forældre har måske opdraget dig i den kultur, de har med sig, men så har du danske politikere og fagfolk på den anden side, der siger, at "nu er du i Danmark, sådan gør vi her - tag en bajer"! Og så står man som en lus mellem to negle. Uanset hvilken vej, man vælger, så synes man, at man tager det forkerte skridt. Men hvorfor kan vi ikke bare være begge dele? spørger hun.

Og svarer selv:

- Det behøver ikke være et spørgsmål om at vælge den ene fra eller til. Det handler ikke om, at man er mere det ene end det andet, men om at finde en balance mellem de to ting.

For Zahra Pedersen har det været helt afgørende, at hendes roman var underholdende læsning, selvom den tager nogle svære problematikker op. Hun har ikke lyst til at pege fingre ad nogen: - Det er simpelthen min største frygt, at min bog vil blive brugt som et våben, for sådan er den ikke tænkt. Den skal ikke bruges som ammunition, men forhåbentlig skabe samtale. Ameera er hverken et forbillede eller en frontløber, men et menneskeligt perspektiv. (Foto: Martin Fält © DR)

Samme spørgsmål runger også gennem romanens 303 sider, hvor den karrieremæssigt højtflyvende - men på kærlighedsfronten temmeligt usikre - hovedperson har svært ved at navigere i de muligheder og begrænsninger, hun møder fra sin omverden - og hos sig selv.

UDDRAG FRA BOGEN: "Jeg kunne vel vente på, at endnu en bejler møder op ved mine forældre og beder min far om min hånd. Men det svarer i realiteten til, at jeg lægger mig ned og venter på at spindelvævet på mine hænder bliver så tykt og sejt, at jeg til sidst vil være ude af stand til at bevæge dem. Åh, hvor skamfuldt at have en ringløs finger! Sandheden er, at der ikke har været nogen bejlere ved mine forældres dør i ganske lang tid. Jeg har nu nået en alder, hvor jeg, i hvert fald efter etnisk målestok, er blevet sidste års mode, en tidligere attråværdig gammel, gammel, gammel kvinde. Hele kulturer verden over tilslutter sig åbenbart den opfattelse, at kvinder over femogtyve år udspyer støv i stedet for babyer. Og det hjælper heller ikke, at jeg ikke er helt ligeglad med min karriere. Ja, moderskab kan da være fint, men har du nogensinde fået lønforhøjelse? Den slags gør mig glad. Stinkende bleer knap så meget." (© Grønningen 1)

- Det store spørgsmål for Ameera er jo: Hvem må jeg blive gift med? Og er det overhovedet muligt for mig at blive gift uden for min religion? forklarer Zahra Pedersen

Og det bliver pludselig påtrængende for Ameera at finde ud af, da hun gennem sit job forelsker sig i en ikke-muslimsk mand. Selvom hun på mange måder er en frigjort, ung kvinde, vil hun også gerne please sine arabiske forældre, som hun stadig bor hos.

- Jeg vil rigtig gerne starte en åben samtale omkring det her med, at muslimske kvinder ikke kan gifte sig uden for deres religion. Det synes jeg, vi er for dårlige til at tale om i dag. Det er jo en fortolkningsting, så lad os se på det - for det er en realitet for mange, siger Zahra Pedersen, som på flere måder ved, hvad hun taler om.

Hun arbejder nemlig som "life coach" for muslimske kvinder, hvor hun ofte hører om den problemstilling.

Har selv fundet kærligheden

På et rent personligt plan har Zahra Pedersen også forholdt sig til spørgsmålet, da hun som 26-årig vendte tilbage til den religion, hun var vokset op med. Hun har datet både muslimer og ikke-muslimer og meldte for nogle år siden ud, at hun godt kunne se sig selv blive gift med en ikke-muslimsk mand, hvis han var den rigtige.

- Det er vigtigere for mig at finde en god mand, som vil tage sig af mig og elske mig, som jeg gerne vil elskes. Det er vigtigere end at finde en muslimsk mand, som jeg ikke har noget til fælles med, fortæller Zahra Pedersen, som faktisk blev gift i april sidste år.

- Han er muslim - og det ser jeg faktisk som super heldigt. For havde han ikke været muslim, havde jeg stadig giftet mig med ham. Jeg blev jo ikke forelsket i ham, fordi han var muslim.

Zahra Pedersen mødte sin mand i marts sidste år, og en måned senere blev de gift ved en traditionel muslimsk bryllupsceremoni: - Når jeg ved det, så ved jeg det, og med ham vidste jeg det bare med det samme. Og det har været helt vildt fedt at møde ham, inden bogen var færdig, for nu kan folk helt absolut ikke sige, at Ameera er mig. Det var sådan en lettelse. Der er jo intet i vores kærlighedshistorier, der er ens. (Foto: Martin Fält © DR)

Zahra Pedersen understreger, at hun med sit eget valg, og ved at lade samme dilemma spille en central rolle i romanen, ikke prøver at slå et slag for, at andre muslimske kvinder skal gøre det samme.

- Det er helt naturligt, at det er noget, man gør sig nogle tanker om, og man skal ikke bare lade sig rive med af, hvad alle andre siger, synes og mener, siger hun.

Den slags bekymringer er noget, Zahra Pedersen også hører fra sine klienter, som fortæller, at de føler sig pressede og ikke tør gøre det, de faktisk har lyst til.

- Men du har faktisk meget mere at skulle have sagt. Det er dér, jeg virkelig håber, at Ameera kan have en indflydelse på unge, muslimske kvinder. At de ligesom tør stå ved sig selv lidt mere. At de måske kan kigge på Ameera, og - selvom hun er en fiktiv person - sige: "Jeg står ikke alene."

- Frygten for at blive dømt af andre fylder rigtig meget for mange, men jeg har det sådan: Lad dem dømme mig, lad dem spilde deres tid; de får den ikke igen. Det er kun Gud, der i sidste ende kan dømme mig, siger Zahra Pedersen. (Foto: Martin Fält © DR)
Facebook
Twitter