Zainab har taget pause fra medicinstudiet: Vil lære unge at bløde hjertet ud på papir

Zainab vil være landsbylæge, men først skal hun lære unge fra Nørrebro at skrive.

En sommerdag i 2014 stiger 18-årige Zainab Nasrati ombord på et fly i Kastrup Lufthavn. Allerede da hun lander i Marokko, ser verden anderledes ud.

De grå nuancer, hun kender fra gadebilledet i Danmark, er erstattet af farver - og mange af dem. Paskontrolløren smiler endda til hende under skyggen på en stor, autoritær hat og byder hende velkommen til.

Zainab fortsætter gennem lufthavnen og stiger ombord på et tog. Her taler passagererne livligt sammen, selvom de er fremmede. Deler ud af hinanden, hvem de er, og hvor de skal hen. Det var aldrig sket i København, tænker hun.

Men da Zainab sidder i toget mod Rabat og lytter til de mange mennesker, ved hun ikke, at turen også bliver en øjenåbner. At den kommer til at minde hende om, hvad man kan med det skrevne ord.

Fuld knald på fantasien

Zainab Nasrati var kun 13 år og gik i skole på Nørrebro, da hendes første tekst blev udgivet.

En kvinde ved navn Karen Siercke havde samlet Zainabs klasse i gymnastiksalen og spurgt ud i børneflokken, om der var nogle, som havde en forfatter i maven.

Karen Siercke er stifter af skrivefællesskabet Ordskælv. En organisation, hvor børn og unge får frie tøjler til at skrive og fortælle deres historier. For den unge Zainab var tanken om at være med i projektet helt uimodståelig, så hun skyndte sig at melde sig.

(Foto: PRIVAT)

Bogen, som Karen Siercke ville have de unge forfattere til at bidrage til, skulle handle om den københavnske bydel Nørrebro. Give modspil til fordommene og udfordre mediernes billede af Nørrebro som en hardcore bande-bydel.

På det tidspunkt havde Zainab ikke selv mærket noget til fordomme. Hun havde altid mødt tolerance og forståelse, og hun levede et stille og roligt barneliv, både derhjemme og i skoleklassen. Zainab valgte at skrive en fiktiv historie om en hjemløs kvinde, som hun mødte hver dag på vej i skole.

- Der var fuldt knald på i forhold til fantasi og historiefortælling. Jeg ved ikke, hvor det kom fra, fortæller Zainab.

- Da jeg kom med i Ordskælv, kom jeg ind i en verden, som jeg syntes var helt vildt sjov, og hvor jeg havde en følelse af, at det her med at skrive kunne jeg blive rigtig god til. Jeg kunne mærke, at det var et sundt fællesskab, og at der var plads til alle. Jeg fik et rum. Der var ikke nogen, der udspurgte mig eller gjorde krav på, at jeg var noget bestemt. Der var ikke nogen, som lagde ord i munden på mig.

‘Det er alle de andre’

Seks år senere, mens Zainab gik i gymnasiet, skete der noget, som kom til at ændre alting.

En mand ved navn Omar Abdel Hamid El-Hussein kastede København ud i undtagelsestilstand, da han lørdag den 14. februar 2015 affyrede 28 skud på Krudttønden på Østerbro og ud på natten affyrede 22 skud ved synagogen i Krystalgade i det indre København.

Angrebene kom til at koste tre menneskeliv. Danskerne var efterladt i chok over, at det utænkelige nu var sket: Danmark havde været genstand for et terrorangreb.

Zainab oplevede efterdønningerne af det tragiske terrorangreb ved, at folk pludselig så anderledes på hende. Hun skulle forholde sig til fordomme omkring hendes religion, som hun ikke var blevet konfronteret med før, og der var blevet etableret en frygt, som hun mærkede på sin egen krop. Fordi hun er muslim.

(Foto: Rasmus Meldgaard Harboe (DR))

- Hele den periode var der utrolig meget mudderkast. Grøfterne mellem ‘dem’ og ‘os’, og måden, man talte om ‘sådan nogle som mig’ på, var bare forkert. Det afspejler ikke det Danmark, jeg kender. Dem, jeg havde gået i klasse med, havde været almindelige, nysgerrige og dejlige mennesker, som gerne ville dialog. De ville gerne opleve mig som menneske, fortæller hun.

- Jeg blev rigtig irriteret, når folk sagde, ‘Du er jo god, Zainab. Det er alle de andre.’ Det er jo overhovedet ikke virkeligheden. Det er med til at holde os fast i den dårlige historie. Tingene er gået helt ud af proportioner.

Langt hjemmefra

Det var da Zainab havde fået studenterhuen på hovedet, at hun besluttede sig for at tage til Marokko. For at gemme sig lidt og trække vejret. Være et sted, hvor hun ikke skilte sig ud eller var genstand for dømmende blikke.

Hun havde ladet sin smartphone ligge derhjemme, så den eneste kontakt, hun havde med omverdenen, var en gammel Nokia 3310, som ikke kunne gå på internettet, selv hvis hun prøvede.

I Marokko flyttede Zainab ind hos sin mormor. En rigtig business-woman, som driver en dametøjforretning i den lille by Salé udenfor Rabat.

(Foto: Rasmus Meldgaard Harboe (DR))

- Jeg kunne bare være min mormors barnebarn. Være forretningskvinde sammen med hende et sted, hvor ingen så på mig som anderledes. Jeg blendede bare ind. Jeg kunne rejse fra Rabat til Casablanca og købe varer og tøj ind til butikken. Stå tidligt op og sørge for at få fejet. Jeg gav mig selv lov til at have en ny identitet, siger Zainab.

Tog kampen op

Efter omkring fire måneder i Marokko rejste Zainab hjem til Danmark.

Her var de mange farver igen druknet i grå nuancer og mennesker, som havde blikket vendt mod skærmene på deres mobiltelefoner. Der var ingen, som smilede venligt til hende i paskontrollen eller talte med fremmede i toget.

- Jeg kom tilbage til et sted, hvor jeg konstant blev påmindet om, at jeg var anderledes. Der var en stor kontrast. Et par gange tog jeg mig selv i at smile til nogen, jeg ikke kendte, for det havde jeg glemt, at man ikke gør i Danmark, fortæller Zainab.

Men Zainab havde fået nok af at føle sig uvelkommen i det land, som hun er født og opvokset i. Der, hvor hun har haft hele sit liv og alle sine venner, og hvor hun ellers altid var blevet mødt af tolerance og kærlighed.

(Foto: Rasmus Meldgaard Harboe (DR))

Der gik ikke længe, før hun kontaktede Karen Siercke. Zainab var klar til at videregive den gave, som Karen Siercke havde givet hende dengang, hun gav Zainab muligheden for at sætte ord på papir. Udtrykke noget og hjælpe nogen med at forstå noget, der var fremmed for dem.

Hun ville skrive en bog sammen med Ordskælv-fællesskabet og en masse unge skribenter.

- Bogen skulle handle om at være muslim i Danmark. Den måde, vi ser på hinanden, og den fobi, som vi har for tro og at mødes og tale sammen. Jeg ville give nogle blanke sider til nogle unge mennesker og lade dem bløde hjertet ud. Lade dem fortælle, hvordan de har oplevet verden, forklarer hun.

Tanken blev hurtigt til et projekt. Og pludselig var det Zainab, der stod i spidsen som initiativtager. Hun rekrutterede nogle unge skribenter, og et år senere udkom bogen ‘Drømme for Danmark’.

Zainab er stadig utrolig stolt af, at projektet blev til virkelighed.

- At ville nogen noget er enormt vigtigt. Og give plads til den personlige fortælling kan også noget rigtig stærkt, for på den måde kan vi bygge broer mellem hinanden. At læse andres historier træner os i empati. At se verden gennem andres øjne, siger hun.

At blive taget seriøst

I dag har Zainab taget en bachelor i medicin. Hun drømmer om at blive landsbylæge. Sådan en, som har en sund kontakt med patienterne, følger deres udvikling og knytter nogle stærke og meningsfulde bånd.

Men lige nu holder hun pause fra studiet for at bruge al sin tid på at engagere sig i Ordskælv.

(Foto: Rasmus Meldgaard Harboe (DR))

For eksempel arbejder hun på et projekt om dem, som hun kalder ‘de gyldenbrune drenge’. Altså, drenge med kulørt hud, som ofte sættes i bås med ballade og uroligheder. De skal nemlig heller ikke finde sig i at blive stigmatiseret, mener hun. De skal også have mulighed for selv at definere, hvem de er.

Således hjælper Zainab fortsat mange unge skrivestjerneskud med at få den samme kraftfulde oplevelse af at kunne udtrykke sig på skrift, som hun selv fik, da hun var barn.

- Man kan komme rigtig, rigtig langt ved at give alle børn og unge en succesoplevelse. En oplevelse af at blive taget seriøst og være mega sej. Det var det, Ordskælv gjorde for mig. Jeg var mega stolt, og det gør mig optimistisk på Danmarks vegne. Hvis man skal tage aktiv del i samfundet, har man brug for at have rum til det, siger Zainab.

Facebook
Twitter